Regeringen vil tvinge virksomheder til åbenhed om ligeløn

I Island risikerer virksomhederne bøder, hvis de ikke kan fremvise et certifikat for at have gennemført ligeløn. Den danske regering undersøger samme model.

Regeringen vil have skub i ligeløn. Virksomhederne stritter i mod og fagbevægelsen "kan ikke få armene ned"..

07.12.2018

CSR.dk

Kvinder får stadig mindre i løn end mænd for det samme arbejde. Hvis det står til ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), så skal det dog stoppe nu.

Ifølge det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive) er forskellen mellem mænd og kvinder løn på syv procent for hele arbejdsmarkedet, når der er taget højde for uddannelse og placering på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne kan ikke forklare hvorfor, det er sådan. 

Det viser en lønstatistik fra Lederne, som bygger på lønoplysninger fra godt 14.000 medlemmer. 

»Der er ingenting sket på 15 år. Kvinder får stadig betydeligt mindre i løn end mænd for den samme type lederjob,« siger politisk konsulent hos Lederne Nanna Simone Jensen til Finans.

Større åbenhed uanset hvordan

Derfor undersøger regeringen muligheden for at kopiere den model Island tog i brug i 2017. Den indebærer, at  virksomheder med mere end 25 ansatte skal fremvise et certifikat på, at de har indført ligeløn. Kan de ikke det, kan det medføre bødestraf.

Læs også: Flere amerikanske banker tvunget til at kaste lys over lønforskelle mellem køn

”Jeg har bedt om at få undersøgt den islandske certificeringsordning. Hvad vil det kræve af en virksomhed, hvis man skulle lave sådan en ordning? Hvad får vi ud af det? Vil det kunne løse vores udfordring? Og står det mål med det arbejde, som det vil være at gennemføre certificeringen?”, siger Eva Kjer Hansen til Finans.

Med eller uden islandske modeller, så insisterer Eva Kjer Hansen på åbenhed: 

”Vi skal finde ud af, hvordan vi på den enkelte arbejdsplads kan skabe noget gennemsigtighed i forhold til, at mænd og kvinder skal have den samme løn for det samme arbejde”, siger hun til Finans.

Noget af det første, der skal ske, er at få fagbevægelsen involveret. Derfor har Eva Kjer Hansen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen inviteret LO og DA til møde om ligeløn. Næstformand i LO Nanna Højlund kan med egne ord ”ikke få hænderne ned” over det tiltag.

”Åbenhed om løn er vejen frem, og det er en rigtig spændende idé at bruge modeller, som allerede er indført i andre lande - om det så skal være den islandske eller en anden model”, siger hun.

Virksomheder og arbejdsgivere imod tvungen åbenhed
Det er dog ikke alle virksomheder og interesseorganisationer, der er lige så begejstrede for at få mere åbenhed om danske virksomheders lønninger.

”Åbenhed er fint, hvis det sker på en frivillig basis, men vi synes ikke, at det skal tvinges frem. Det er fint at arbejde med åbenhed omkring en form for ligeløn, men det er ikke i orden at kræve at se, hvad private virksomheders medarbejdere får i løn. Det ser vi som en overskridelse af et mandat, vi ikke bør have som ledelse”, siger PR-direktør i brillekæden Louis Nielsen, Kristian Mortensen, til Finans.

På vegne af de danske arbejdsgivere siger viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen til Finans, at der sagtens kan være plausible forklaringer på lønforskelle mellem mænd og kvinder. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har tal, som viser at den "uforklarede lønforskel" mellem mænd og kvinder i dag er på 7 pct. 

Pernille Knudsen fremhæver, at der endnu ikke er ført en fagretlig sag om ligeløn, hvilket ellers har været muligt siden 2010.

Læs også: I Island kan man få bøde for manglende ligeløn

DA vil gerne være med til større åbenhed om lønnen, men det skal ikke ske ved lovregulering, og det skal være op til den enkelte virksomhed.

Det er forkert og for dyrt
DA har også lavet et hurtigt regnestykke, som viser at det kan komme til at koste virksomhederne i alt 500 millioner kroner at blive ligelønscertificerede som i Island.

”Det vil koste virksomhederne 30.000-50.000 kr. at blive certificeret. Med lidt hovedregning giver det en regning til danske virksomheder på en halv milliard kroner. Det er meget radikalt, når vi ikke engang kan sige, om vi har et problem”, siger viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen til Finans.

I Jyske Bank er man dog ikke nødvendigvis imod større åbenhed om ansattes lønninger. Jyske Bank har i forvejen beskæftiget sig med området, men banken frygter, at åbenheden kan skabe et bureaukratisk mareridt.

”Vi er i forvejen bundet op på mange rapporteringskrav. Hvis der kommer ret mange flere, så kommer vi til at bruge en masse ressourcer på noget, der ikke er særlig produktivt. Heller ikke i forhold til at skabe mere lighed på det her område”, siger Poul Bonde Jensen til Finans.

- JMA

amfori a.i.s.b.l.

Sponseret

ESG i forsyningskæden: Sådan gentænker du risikostyring i en verden i forandring

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

20.11.2025CSR.dk

DTU Skylab modtager Diversitetsprisen 2025

18.11.2025Dansk Erhverv

Sponseret

Sådan måler du S’et i ESG: Nyt værktøj gør det lettere at arbejde strategisk med social bæredygtighed

18.11.2025CSR.dk

Ny undersøgelse: Kvinder forbedrer kulturen i mandsdominerede fag

17.11.2025CSR.dk

Mangel på netværk og erfaring holder kvinderne ude af bestyrelserne

14.11.2025CSR.dk

Idrætten vil hjælpe virksomheder med at tage socialt ansvar

12.11.2025CSR.dk

På trods af øremærket barsel rammes kvinders karrierer fortsat hårdest

05.11.2025Folkekirkens Nødhjælp

Sponseret

Lokal keramiker forvandler ler til 32.000 kroners nødhjælp

04.11.2025CSR.dk

Tyve års samarbejde om alt fra madspild til katastrofehjælp

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
ESG-kommunikation: Fra strategi til stærke fortællinger

Du lærer at se og forstå det kommunikative potentiale i ESG og samfundsansvar. Dine undervisere Mette Gert Boldt og Line Schmeltz sørger for, at du efter kurset kan arbejde mere strategisk og kreativt med ESG-fortællinger i din organisation.

Dato

19.11.2025

Tid

10:00

Sted

Amagerfælledvej 190, 2300 København S

Bureau Veritas
Kursus
IATF 16949 Specialist

Med en kombination af teori, øvelser og praktiske eksempler giver IATF 16949 Specialist kurset dig en dybdegående forståelse for kravene i IATF 16949:2016 standarden inklusiv kravene i ISO 9001 standarden. Hovedfokus er dog på tillægskravene i IATF 16949 standarden.

Dato

24.11.2025

Tid

08:30

Sted

Vejle

Byggeriets Samfundsansvar
Kursus
Få styr på ‘G’ i ESG

Der er et stigende behov for, at byggeriets virksomheder har styr på, hvordan de arbejder med økonomiske, etiske og ledelsesmæssige aspekter, der indgår i bæredygtighedsarbejdet under G’et i ESG. På dette seminar får du redskaber til at håndtere dine processer på en ansvarlig måde, herunder en dybere indsigt i principperne i Due Dilligence, også kaldet rettidig omhu for virksomhedsledelse. Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

Dato

24.11.2025

Tid

09:00

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Ledelsens evaluering

Er din virksomhed certificeret, stilles der krav om, at I løbende gennemfører Ledelsens evaluering. Men hvordan gøres det mest effektivt og hvad kan vi lære af de virksomheder, der lykkes bedst med at gennemføre Ledelsens evaluering.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Energiledelse efter ISO 50001:2018

Kurset Energiledelse efter ISO 50001:2018 er det rigtige sted at starte din kompetenceudvikling, hvis du er ny på energiledelsesområdet eller har brug for at få opdateret din grundlæggende viden om ISO 50001 standarden.

Dato

25.11.2025

Sted

Odense

Bureau Veritas
Kursus
Root Cause Analysis (RCA)

Årsagsanalyse bruges til at forbedre produktkvalitet, minimere sikkerhedsrisici og opfylde regulative krav. Det hjælper virksomheder til at identificere de underliggende årsager til afvigelser, så de kan implementere nødvendige ændringer for at forhindre gentagelse. Dette kan omfatte alt fra kvalitetsproblemer i et produkt til fødevaresikkerhedsproblemer som kemiske-, mikrobiologiske- og fremmedlegemerisici. Desuden anvendes årsagsanalyser ofte til dokumentationen af løsninger på eventuelle problemer eller hændelser, som er nødvendige ifølge regler, regulativer og ledelsesstandarder. Her er forståelsen for forskellen mellem korrigerende – og forebyggende handlinger nøglestenen.

Dato

25.11.2025

Tid

08:30

Sted

Kgs Lyngby