15 trends der vil påvirke verdens erhvervsliv
UN Global Compact har listet 15 trends, der vil påvirke det globale erhvervsliv de næste 15 år. Listen byder på både dystre og mere opmuntrende perspektiver. Læs om et udpluk her.
Forandring er konstant, og erhvervsledere kan ikke nøjes med et bakspejl for at følge med udviklingen. Med det udgangspunkt har Global Compact, FNs netværk for bæredygtig forretningsførelse, identificeret 15 trends de mener vil præge den internationale forretningsverden de næste 15 år.
Læs også: Global Compact: en global bevægelse for et mere bæredygtigt forretningsliv
Listen rummer både de negative elementer såsom ressourceknaphed, klimaforandringer, energiforsyningssikkerhed, voksende arbejdsløshed og ditto forskelle i indkomst, men også mere positive perspektiver i form af mulighederne i ny teknologi, innovation og bæredygtighed.
Pres på Jorden, ressourcer og arbejdskraft
Den første trend på Global Compacts liste handler om det generelle, menneskeskabte pres på Jordens økosystemer og de afledte konsekvenser i form af klimaforandringer, skovrydning, tab af biodiversitet, forsuring af verdenshavene, udpining af landbrugsjord og forurening over en bred kam. Specielt det langsigtede perspektiv og risikoen for at anrette uoprettelige skader kan få katastrofale følger.
Menneskehedens nærmest eksponentielt voksende ressourceforbrug er andet fokuspunkt på listen. Fortsætter den nuværende tendens skal vi i 2050 bruge tre jordkloder for at dække vores behov for vand, fødevarer og energi. Til den tid vil vandmangel påvirke næsten halvdelen af det globale BNP, og madproduktionen skal tillige øges med 70 procent, hvilket vil medføre enorme udfordringer.
Et skifte til langt mere vedvarende energi er en del af svaret på ovenstående situation. Omkostningerne til VE vil falde dramatisk og øge presset på producenterne af fossil energi og få konsekvenser for forsyningssikkerheden på en lang række markeder. Udviklingslandende vil få en unik mulighed for at springe direkte ind i den vedvarende æra, men de fossile brændstoffers position skaber usikkerhed omkring timingen af denne overgang.
Læs også: Menneskehedens ressourcekvote er opbrugt - for i år
På det globale arbejdsmarked vil stigende automation i en lang række brancher sætte beskæftigelsen under pres nærmest verden over. Og vi har langt fra set toppen endnu, påpeger GC. Det at arbejde kun for at skaffe midler til basale fornødenheder kan blive et levn fra fortiden. Massearbejdsløshed og rigdom samlet på stadig færre hænder vil blive en central udfordring i vor tid.
Byerne kommer til at spille en stadig større rolle fremover. 60 procent af verdens befolkning vil bo i byer i 2030, og de største – megabyerne – vil på en og samme tid være drivere for smart teknologi, bæredygtighed (bl.a. i form af lokal produktion, et andet punkt på listen) og modstandsdygtige løsninger, men også det modsatte i mange udviklingslande. Overbefolkede slumområder med dårlige sanitære forhold, massiv forurening, fattigdom, arbejdsløshed, kriminalitet og sociale spændinger vil brede sig.
Teknologisk udvikling, mere IoT og bæredygtighed
Der er heldigvis også mere opløftende udsigter på Global Compacts liste. Den digitale teknologis udvikling vil fortsætte med at revolutionere vores kommunikationsformer og – specielt via de sociale medier – skabe et endnu større behov for gennemsigtighed (hyper-transparency) i virksomhedernes forretningsgange og forsyningskæder. Rigdom i informationsalderen vil i stadig stigende grad befinde sig i ikke-fysiske aktiver såsom brands, patenter og forbrugertillid.
Et andet teknologisk fænomen, vi skal forholde os til, er Internet of Things (Tingenes Internet, IoT), der allerede nu nærmer sig et tipping point. I 2020 anslår man at op mod 50 milliarder enheder vil være forbundet til nettet og for alvor give os mulighed for autonomt at overvåge, optimere og kontrollere vores liv. Trusler mod vores sikkerhed og privatliv vil følge med, men ikke desto mindre vil IoT revolutionere produktion, ressourceforbrug, smarte netværk og personlig pleje.
Bæredygtig forretningsførelse vil også vinde frem. Traditionelle forretningsmodeller vil blive udfordret af socialt bevidste iværksættere med deleøkonomi, crowd-funding, open source og de cirkulære principper i cradle-to-cradle som centrale tankegange, allerede nu manifesteret i tjenester som Airbnb og Uber. Sociale og miljømæssige påvirkninger vil blive en del af den ’samlede regning’.
Læs også: Vi skal deles om de smarte byer
Endelig er der et tveægget sværd i form af radikal innovation. På den ene side vil gennembrud inden for eksempelvis robot- og nanoteknologi, kunstig intelligens og 3D-printning skabe store omvæltninger. På den anden side kan denne teknologi gøre omfattende skade i de forkerte hænder. Genmanipulation, manipulering af økosystemer i stor skala, kommercielle interesser i den menneskelige arvemasse og biologisk krigsførelse skaber grund til bekymring.
Listen er en del af en større rapport, der markerer 15-året for Global Compacts stiftelse. Læs mere og find hele rapporten her.