54 virksomheder skubber på for ambitiøse klimamål

I en samlet erklæring peger over 50 globale selskaber, bl.a. Unilever, H&M, Natura og Puma, på nødvendigheden af at implementere Parisaftalen og udstikke en kurs, der begrænser den globale opvarmning til vel under to grader.

Vedvarende energi er en central del af den transition til et lowcarbon-samfund, de mange virksomheder peger på vigtigheden af i erklæringen..

13.12.2017

CSR.dk

Sådan lyder det i en erklæring udsendt i mandags af en gruppe på 54 internationale selskaber i sværvægtsklassen, der alle har skrevet under på det kortfattede dokument, som skal understrege det behov for en ambitiøs klimaindsats, virksomhederne ser.

Blandt underskriverne finder vi aktører som Unilever, H&M, brasilianske Natura, der for nylig opkøbte The Body Shop, Rockwool og sportsbrands som Adidas og Puma. Sammen vil de bl.a. gerne ”fremhæve betydningen af at implementere den historiske Parisaftale fra 2015.”

”Vi vil opnå en lowcarbon-økonomi, der er energieffektiv og drevet af vedvarende energi i alle sektorer. Det vil sikre job og fremgang, og starte en ny bølge af innovation og iværksætteri”, lyder det videre.

Erklæringen er først og fremmest rettet mod landene i G20, hvor en stor del af virksomhederne også hører hjemme og har deres største markeder. G20-nationerne (inkl. EU) tegner sig for 74 procent af verdens CO2-udslip, og derfor politikerne her et ”… ekstra ansvar for at agere som ledere og implementere dette globale paradigmeskift i retning af en global lowcarbon-transformation og yde støtte til alle andre lande for at gøre dem til partnere i processen”.

Læs også: Løkke vil fremme FN’s verdensmål med globalt initiativ

Konkret kommer de mange virksomheder i erklæringen med fire konkrete opfordringer til politikker, som G20-regeringerne bør implementere:

  1. Udvikl og implementér langsigtede decarbonization-strategier, der understøtter klimaindsatser på tværs af sektorer og gør vores økonomier klar til en lowcarbon-fremtid. Alle lande bør indberette sådanne strategier til UNFCCC (FN’s klimapanel) senest i 2020.
  2. Udfas fossile brændstoffer frem mod 2025, hvilket vil gøre plads til øgede investeringer i lowcarbon-økonomien, vedvarende energi og en forbedret energieffektivitet.
  3. Sæt en pris på carbon, der udstikker en retning for investorer og virksomheder til udviklingen af forretningsmodeller, der er designet til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader.
  4. Inddrag de klimarelaterede risici og arbejdet fra den såkaldte Task Force on Climate-related Financial Disclosure (TCFD) for at levere en grundig vurdering af klimarelaterede finansielle risici og muligheder.

Erklæringen er igangsat og organiseret af den tyske klimabeskyttelsesorganisation Stiftung 2° og koordineret af bl.a. Carbon Disclosure Project (CDP), Corporate Leaders Network for Climate Action (CLN), Japan Climate Leaders Partnership (Japan CLP) og We Mean Business (WMB).

-AK

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Mind Energy

Sponseret

Energi Danmark konsoliderer sig på tværs af Norden

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle