”Hvad man går glip af? Tocifret vækst for eksempel”

Elektronikproducenten Eltwin har taget skridtet fuldt ud på bæredygtighed, fordi det giver muligheder og resultater i forretningen. De vil ikke have finansiel støtte til at udbrede CSR, men bedre fokus på verdensmålene og de gode historier.

Nogenlunde sådan her ser det ud, når Morten Enggaard Hansen (th) fortæller historien om den dag han fik en CSR-åbenbaring. Her under en workshop ved CSR Awards 2015..

22.09.2017

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Eltwins direktør for forretningsudvikling, Morten Enggaard Hansen er ikke et øjeblik i tvivl. Uden fokus på CSR havde Eltwin ikke været den virksomhed, de er i dag. En elektronikvirksomhed baseret i Risskov med en vækst på toplinjen på 15 procent sidste år, 86 nye medarbejdere siden 1. januar 2016 og en fabrik nummer to i Polen, der åbnede i 2016. Nå ja, og så købte de også lige Hyper Engineering i Australien pr 1. januar 2017.

Det er ellers ikke mange år siden, at selvsamme forretningsudviklingsdirektør ikke mente, at den slags var noget for dem. Men så fik han i 2015 en pludselig åbenbaring. Sjovt nok samme dag som en stor kunde meddelte, at uden en CSR certificering kunne de ikke længere bruge Eltwin som leverandør. Sådan fortæller Morten Enggaard Hansen i al fald selv historien. 

En unik position
Siden den dag er der sket meget. Først blev Eltwin certificeret i forhold til DS 49001, den særlige danske standard for samfundsansvar. Så blev det 2016, og der rykkede tingene virkelig. Tre certificeringer og erkendelsen af, at når Eltwin laver forretningsstrategi, så er det eneste der giver mening, at det hele starter og slutter med bæredygtighed. 

Læs også: SMV'er deler ud af CSR-erfaringer

"Det gik i løbet af vores strategiarbejde op for os, at vi havde en helt og aldeles unik mulighed for at tage denne her bæredygtighedstankegang og omformulere den til virksomhedstrategi. Helt ned fra hvilke produkter vi kunne tænke os at lave, hvilke kunder vi kunne tænke os at have, og hvilke markeder vi kunne tænke os at være i. Det har givet nogle muligheder for at fokusere,” siger Morten Enggaard Hansen

På den måde er Eltwin blevet mere selektiv. For med beslutningen om at være bæredygtig i sine valg bliver andre valg om ikke nemme så dog ret åbenlyse. 

"Vi laver komponenter, der er med til at spare energi. Og så har vi f.eks. valgt industrier fra og andre til. Vi investerer f.eks. ikke vores ressourcer i at udvikle produkter oliesektoren, fordi den sektor ikke bidrager til bæredygtig udvikling," siger Morten Enggaard Hansen. 

En stærk formulering
Som en udløber af strategiarbejdet fik Eltwin også defineret sin brændende platform og de syv CSR-værdier vil få virksomheden på plads i forhold til der hvor ilden er.  

Værdierne handler om miljøansvar, lederskab, socialt ansvar, etisk forretning, lokalt engagement, medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed. Det er samme områder, som Eltwin byggede deres første CSR-rapport op om i 2016.

Pia Byrials ryg i Eltwins CSR t-shirt. .

Det førte bl.a. til det, som Eltwin kalder deres "stærke formulering": De vil kun lave bæredygtige produkter, kun købe af andre der bidrager til bæredygtighed og endog kun sælge til kunder der arbejder med bæredygtighed. 

"Det giver da nogle interessante samtaler med nogle af vores kunder ind i mellem. Vi skulle også lige vende den med vores svenske ejer (Backer Group, en del af NIBE Group). De ser det som noget, der kan inspirere dem i deres arbejde med bæredygtighed i de andre virksomheder de ejer," siger Pia Byrial, som er QHSE og CSR chef i virksomheden.

Alle er bæredygtighedschefer
Noget andet, som giver interessante samtaler, er beslutningen om, at der på alle Eltwins medarbejderes visitkort står ”Head of Sustainability”.

”Når vi kommer flere ud til møder med kunder, og de opdager at vi alle har samme titel, så er det noget, der bliver spurgt til. Det giver en mulighed for at tale om bæredygtighed og miljø og det vi gerne vil og hvad vores produkter kan bidrage med. Så bliver hele diskussionen af kontraktvilkår og pris blot en mindre del af et sådant møde, og bæredygtighed er med til at differentiere os i markedet. Det oplever vi som noget meget positivt,” fortæller Morten Enggaard Hansen.

Læs også: CSR i SMV’er skal ikke bare ses som en moralsk forpligtelse

Måden Eltwin fik alle medarbejdere til at kere sig om den brændende platform er en historie i sig selv. Den handler bl.a. om falske avisforsider, afskaffelse af betalte sygedage. CSR.dk fortæller den historie i decembernummeret af CSR Quarterly, hvor medarbejderinvolvering er i fokus.  

Verdensmål og gode historier
Er der noget, Eltwin synes, de har brug for fra regering og organisationer? Deres første svar er, at det ville klæde os med noget mere ærlighed.

”Vi skal se at blive mere åbne og ærlige om hvor vi er, og hvor vi står. Der er lidt for mange skulderklap og historier om at vi er nogle rigtige dukse på CSR-området. Så gode er vi altså heller ikke i Danmark,” siger Pia Byrial.

Og finansiel støtte? Det er en dårlig idé.

"Der skal ikke støttes økonomisk. Så er det ikke bæredygtigt. Man tjener jo penge på bæredygtighed,” lyder det sikkert fra Morten Enggaard Hansen og Pia Byrial, som afviser det, de husker virksomhedsledere plejer at sige, om at man skal tjene penge, før man kan arbejde med CSR. ”Det er jo omvendt”.

Til gengæld er de lige så sikre på, at der skal kommunikeres noget mere, om den gode ide – især i forhold til verdensmålene.

”Det ville være godt at få verdensmålene gjort mere praktiske. Vores oplevelse er, at for mange er koblingen mellem den gængse CSR og forretning måske på plads, men verdensmålene er ikke nået ud endnu. Vi har selv valgt at fokusere på tre, men hvordan vi kobler det ind til vores kerneforretning, det skal der arbejdes på,” siger Morten Enggaard Hansen.

Det betyder, at der skal skrues op for kommunikationen af den gode ide.

” Alle vores virksomheder, ledere, medarbejdere osv. har brug for at blive oplyst. Alt det forretning der ligger i bæredygtighed og verdensmål, det må vi da ikke gå glip af,” afslutter Pia Byrial.

Fadl og Broen til fremtiden

Sponseret

Konference: Klima & Sundhed - trivsel og forebyggelse

CSR.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: CSR i SMV'er

Relateret indhold

31.03.2026SustainImpact ApS

Sponseret

Her skal bankkunder bidrage positivt til verden

30.03.2026CSR.dk

H&M introducerer videnskabeligt baserede mål for natur og biodiversitet

CSR.dk

Flybranchen advarer: Nye CO2-afgifter presser de europæiske selskaber

CSR.dk

Seniorer presses ud trods rekordhøj beskæftigelse

CSR.dk

Kunderne træffer selv valget og virksomhed sparer 6,6 tons CO2

CSR.dk

Ny WMO-rapport: Jordens energibalance udgør massiv klimatrussel

CSR.dk

Sydfynsk energiselskab høster frugterne af kortere arbejdsuge

CSR.dk

Erhvervslivet kræver handling: Grøn energipolitik skal sikre dansk konkurrenceevne

CSR.dk

Europæiske storbyer kopierer dansk succesmodel for bæredygtighed i turisme

CSR.dk

Nyt handlingskatalog: Sådan kan Danmark skabe et reelt marked for cirkulær produktion

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
JUC SERVICE ApS
Kursus
Ekspropriation

På dette kursus får du den nyeste praksis, herunder nyeste praksis for Højesteret og nyeste taksationspraksis.

Dato

07.04.2026

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Morgenwebinar: Introduktion og gennemgang af Communication on Progress (CoP)

Deltag i dette morgenmøde, hvor vi giver en introduktion og gennemgang af UN Global Compact’s Communication on Progress (CoP) rapporteringsramme, herunder de ændringer til CoP-Questionnairet, der er blevet introduceret for 2025.

Dato

08.04.2026

Tid

09:00

Sted

Online via Zoom

Etisk Handel Danmark
Kursus
Module 3: Due Diligence

– How action leads to change

Dato

08.04.2026

Tid

09:00

Sted

Etisk Handel Danmark - København

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Kursus
Kommunikation af samfundsansvar

Du lærer at bruge indsigter fra din virksomheds arbejde med samfundsansvar – fx ESG-indsatser – til strategisk kommunikation. Dine undervisere, Line Schmeltz og Anna Karina Kjeldsen, sørger for, at du efter kurset kan kommunikere aktivt til omverdenen om din virksomheds arbejde med samfundsansvar.

Dato

08.04.2026

Tid

10:00

Sted

Amagerfælledvej 190, 2300 København S

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Webinar: Onboarding til netværket

Deltag i vores online onboardingwebinar og bliv klogere på dine muligheder som medlem af UN Global Compact Network Denmark!

Dato

09.04.2026

Tid

09:00

Sted

Online

Byggeriets Samfundsansvar
Seminar
Det gode samarbejde i byggeri og anlæg

Med opbyggelsen af tillid i samarbejdet kan man komme langt. Derfor bliver flere og flere bygge- og anlægsprojekter realiseret gennem nye typer af samarbejdsformer. På denne seminardag sætter vi fokus på det gode samarbejde og på udvalgte samarbejdskonstellationer og måder at organisere samarbejder på. Få del i de vigtige erfaringer og præg debatten, når vi sammen diskuterer fremtidens samarbejdsformer i byggeriet. Seminaret afholdes sammen med Værdibyg og Bygherreforeningen.

Dato

09.04.2026

Tid

09:00

Sted

København