Højhuset – en del af fremtidens bæredygtige by
Bæredygtig byudvikling handler bl.a. om fortætning, hvilket kan være med til at spare ressourcer på flere områder, og her er er højhuset en central mulighed. Materialevalget er ligeledes vigtigt.
World Trade Center i Bahrain med sine tre indbyggede vindturbiner er et eksempel på en bæredygtig skyskraber af den slags, der formentlig vil komme flere af i de kommende år..
Hvilket potentiale har moderne højhusbyggeri når det kommer til bæredygtig udvikling af verdens byer, og hvordan kan de himmelstræbende bygninger bidrage til den grønne omstilling?
Sådan lød et par af de overordnede spørgsmål, da Byens Ejendom i slutningen af februar indbød til konference om netop højhusbyggeri i både en dansk og international kontekst. Når bygninger – hvad enten de indeholder boliger, erhverv, kultur eller blandede lejemål – går i højden, kan de nemlig have en række fordele for miljøet og klimaet omkring dem, hvis de altså bliver konstrueret på den rigtige måde.
Læs også: Tårnhøj bæredygtighed
Et centralt perspektiv ved et højhus – i denne sammenhæng defineret som bygninger på mindst 15 etager – er dets evne til at udnytte et ofte relativt lille grundareal til at stuve en masse mennesker og funktioner sammen på ikke særlig meget plads.
The Shard i London bidrager til den fortætning af de moderne storbyer, der er med til at skabe et mere bæredygtigt transportmønster..
Opføres bygningen samtidig i fornuftig sammenhæng med vejforbindelser og offentlig transport, vokser gevinsten, fortalte en af dagens udenlandske oplægsholdere, britiske Bill Price, director structure for konsulentvirksomheden WSP Parsons Brinckerhoff, og brugte London-skyskraberen The Shard, der stod færdig i 2012, som eksempel.
”Udviklingen i byer som London – og for den sags skyld også København – kalder i høj grad på fortætning, og her er højhuset en åbenlys del af løsningen. Ved at bygge højt og tæt i umiddelbar nærhed af store færdselsårer, ikke mindst centrale togstationer, sparer man både en masse transportkilometer og store mængder areal, i forhold til hvis man byggede lavere og mindre bynært”, forklarede han.
Grønt udenpå hjælper flere steder
Et andet vigtigt element for bygninger som The Shard, der rager godt 310 meter op over den britiske hovedstads gader, og deres positive fodaftryk er de valg, bygherren foretager i forbindelse med opførelsen af disse ofte gigantiske konstruktioner.
Her er grønne tag og facader en tendens, der er ved at vinde indpas flere og flere steder, herunder også på vores breddegrader, og som kan gøre en forskel på flere parametre.
”En begrønnet facade eller et ditto tag er dels en klimagevinst, ved eksempelvis at hjælpe med at håndtere ekstremregn, sikre biodiversitet og indfange CO2, og derudover indeholder det energimæssige og økonomiske fordele ved at det forlænger et tags levetid, afkøler bygningen i varme perioder og generelt forøger bygningens værdi, ligesom det også er godt til at absorbere lyd, fx trafikstøj”, sagde salgskonsulent for Byggros, Torben Hoffmann.
På energiområdet har solceller og forskellige besparelsestiltag længe været flittigt brugte redskaber, og derudover berettede seniorarkitekt fra Henning Larsens tegnestue, Julian Chen, om muligheden for at udnyttet det der ellers ofte er et problem ved højhuse, nemlig den kraftige vind, der har det med at omgive bygningerne, til at generere energi, sådan som eksempelvis World Trade Center i Bahrain har gjort gennem snart 10 år. Ifølge Chen er det endnu ikke et specielt udbredt greb, men potentialet er der, specielt i takt med at teknologien bliver bedre og billigere.
Et grønt tag, her med integrerede solceller, har en lang række fordele for bygningen, både økonomisk og klimamæssigt..
Træ skal være et naturligt alternativ
Endelig er der selve materialevalget og konstruktionsprocessen, hvor eksempelvis de cirkulære tanker efterhånden er ved at blive alment kendte, ligesom træ som byggemateriale også er på fremmarch. Det sidste var Peder Fynholm fra Teknologisk Institut inde på. Han står i spidsen for et projekt, der skal konceptet til Danmark, hvor det – i modsætning til bl.a. Sverige og Norge – endnu ikke har meldt sin ankomst.
”Der er en stor global vækst på det her område, og verdensrekorderne for højeste træbygninger ryger hurtigt i disse år. Både herhjemme og på verdensplan ser vi et enormt behov for nye boliger, og her kan valget af træ – naturligvis af den certificerede slags – være med til modvirke den store klimaeffekt, der ellers er indbygget her”, fortalte han.
Det hænger i høj grad sammen med, at træ sparer store mængder CO2 sammenlignet med stål og beton, bl.a. gennem lagring, ligesom det er lettere og mere miljøvenligt at fremstille træelementer end de konventionelle alternativer. Endelig er der også en vægtfordel i transportsammenhæng, som nedsætter kørselsbehovet betragteligt.
Læs også: Bæredygtigt træ fyldte på arkitekturmesse
Det fordrer selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere, moderne træbygninger i Danmark, hvilket Peder Fynholm selv gav noget af svaret på.
”I mine øjne er det et spørgsmål om tid. Der skal forceres nogle barrierer omkring økonomi, lovgivning og traditioner, og der er nogle forhold omkring dokumentation, der skal revideres, fx når det kommer til brandkrav, som ikke sætter nogen begrænsninger i denne sammenhæng. Vi skal have gjort træ til et naturligt alternativ”, sagde han.
