11.04.2018  |  Strategi & ledelse

Nestlé vil have genanvendelig emballage i 2025

Fremover skal ingen emballage, herunder plast, ende sine dage på lossepladsen eller som affald. Sådan lyder fødevarevirksomheden Nestlés vision for 2025.

Inden 2025 skal al Nestlés emballage være genanvendelig. Det annoncerede fødevarevirksomheden i en pressemeddelelse 10. april. 

Læs også: Det handler om meget mere end plastikposer

Virksomheden mener, at der er et stigende behov for at minimere emballagens indvirkning på miljøet.  

Nestlés plan for cirkulær økonomi

  • at spille en aktiv rolle i udviklingen af velfungerende indsamlings-, sorterings- og genbrugssystemer i de lande, hvor Nestlé er tilstede (næsten 190 lande)
  • at arbejde med værdikædepartnere og brancheforeninger for forskellige emballageløsningerplastikforbruget
  • at mærke plastikemballage med genanvendelsesoplysninger 
  • at fremme et marked for genanvendt plast ved fortsat at øge andelen af genanvendt plast i vore emballage. 

”Plastaffald er et af de største bæredygtighedsproblemer, som verden står overfor i dag. Det kræver en kollektiv tilgang, og vi er forpligtet til at finde forbedrede løsninger til at reducere og genbruge affald”, siger koncernens topchef, Mark Schneider.

Derfor har Nestlé en ambition om at opnå 100 procent genanvendelig emballage inden 2025.

Læs også: Det ved vi om Danmark og affaldet

I den forbindelse vil virksomheden især fokusere på tre kerneområder:

  • at eliminere ikke-genanvendelig plastik
  • at tilskynde til brug af plast, der muliggør bedre genanvendelsessatser
  • at eliminere eller ændre komplekse kombinationer af emballagematerialer. 

Forebyggelsen af emballagemateriale, der blandt andet ender i havet, er en af hovedårsagerne til Nestlés løfte om, at al emballage skal være genanvendelig inden 2025. 

- JJK 

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med m…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere