Oksekød er bare et af vores mange klima-dilemmaer

Hvis vi skal drive ansvarlige hoteller, kræver det også, at vi må træffe nogle hårde valg - forbrug af oksekød er bare et af dem. Men der er mange andre. I Sinatur sætter vi dette efterår igen fokus på nogle af de mange dilemmaer, der er, når man har et ønske om at drive en ansvarlig forretning.

Når man arbejder ambitiøst med at være en ansvarlig forretning, som vi gør i Sinatur Hotel & Konference, opstår der hver dag mange dilemmaer omkring, hvad der er det rigtige at gøre. Det sætter vi nu fokus på. Foto: PR.

I Sinatur sætter vi dette efterår igen fokus på nogle af de mange dilemmaer, der er ved at være en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med et bæredygtigt mindset.

Vi ser det som en central opgave at dele vores erfaringer, tale højt om de svære ting og lære fra os. For vi kan ikke løse klimakrisen alene, og det er nu engang sjovere at gøre ting i fællesskab. Og vi kunne ikke være kommet så langt uden opbakningen fra vores leverandører og vores gæster. Når vi samler alle trådene og gør regnskabet op, kan vi fremvise flotte resultater, men der er stadig meget, vi kan gøre.

En stor del af vores strategi er at levere mad med holdning og uden spild. Det stiller høje krav til vores kokke, at sammensætte menuer, der lever op til dette. Men det er gennem maden, vi kan skabe den helt store forandring i vores impact.

For eksempel har vi stille og roligt skruet ned for forbruget af oksekød, men vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke bare skulle droppe det helt. Det skal komme naturligt via alternativer, ikke via forbud.

Men det er ikke alt, der er så nemt, for når vi løser et problem, kan vi potentielt skabe et andet.

Der er ting, vi ikke serverer for dig på vores hoteller, fordi de kommer langvejs fra, og vi ønsker at tage hensyn til klimaet. Så langt så godt. Den lidt irriterende sandhed, ved den slags beslutninger om for eksempel ikke at servere appelsinjuice og bananer for vores gæster, er imidlertid, at det påvirker os, der træffer valget på en positiv måde, fordi vi blandt andet sparer en masse CO2 i forbindelse med fragten. Men andre steder i verden påvirker vores beslutning mennesker negativt. For de mennesker, som lever af at dyrke appelsiner og bananer, og for dem der lever af at plukke dem, er det ikke den bedste beslutning.

Spørgsmålet er, om vi ikke også har et ansvar for dem, hvis vi virkelig vil være ansvarlige og drive verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning? Det synes vi, at vi har! Også selvom det er besværligt at tænke så langt. Vi har endnu ikke svaret på, hvad der er det rette at gøre, men nu har vi stillet spørgsmålet og besluttet os for at blive klogere på, hvad der er den bedste løsning.

Vær med når vi i løbet af efteråret sætter fokus på de mange dilemmaer, den grønne omstilling stiller os overfor.

Læs mere her: https://www.sinatur.dk/sinaturs-dilemmaer/

Impact rapport

Vil du vide mere om Sinatur Hotel & Konferences arbejde med at drive ansvarlige og bæredygtige hoteller på naturens præmisser, kan du læse vores impact rapport og forhåbentligt få inspiration til, hvordan du selv kan bringe den grønne transformation ind i din virksomhed - læs rapporten her

Denne artikel er del af et tema:

Tema: kantine og catering med ansvar

Fødevarer er et afgørende felt i klimakampen, men hvad sker der, når man ikke selv bestemmer, hvad der skal på tallerkenen. Førende aktører på den danske kantine og catering-scene deler deres ideer og erfaringer.

01.03.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

80 procent af vores leverandører er nu med

01.03.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

“Hvis alle holder kortene tæt til kroppen, rykker vi os ingen vegne”

23.01.2024Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Nyt gastronomisk kodeks sætter klimavenlig mad forrest på buffeten

20.11.2023Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Sinatur Hotel & Konference aflyser konkurrencen i branchen

03.10.2023Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Oksekød er bare et af vores mange klima-dilemmaer

03.10.2023Sinatur Hotel og Konference

Sponseret

Nye gastronomiske standarder og mindre madspild