20.10.2017  |  Klima, miljø og energi

TerraCycle modtager FN Klima-pris

Til november modtager TerraCycle FNs klimapris. Det sker på baggrund af virksomhedens samarbejde med Procter & Gamble og Suez, der sammen har skabt verdens første genanvendelige shampooflaske lavet med strandplast.

Hos den miljøvirksomheden TerraCycle kan man snart bryste sig af at modtage FNs klima-pris ”Momentum of Change Lighthouse Activity”. Det sker under FNs konference for klimaforandringer (COP23), der finder sted i Bonn i Tyskland til november.

Læs også: Udfordringerne ved at producere med genbrugsplast

Prisen er givet på baggrund af virksomhedens samarbejde med Procter & Gamble og Suez, der beror sig på at skabe verdens første genanvendelige shampooflaske lavet med strandplast.

”Vi er utroligt beærede over at blive anerkendt for vores og vores partneres hårde arbejde for at gøre noget ved nogle af verdens største miljøproblemer. Vi håber, at den opmærksomhed projektet skaber kan hjælpe med at gøre folk mere opmærksomme på, hvor stort et problem strandplast reelt er og vil inspirere folk til at involvere sig”, siger Tom Szaky, der er CEO hos TerraCycles.

TerraCycle er kendt for at udvikle videnskabelige løsninger til svært genanvendelige produkter, såsom chips-poser, kaffekapsler, kuglepenne og cigaretskodder for at omdanne dem til nye råmaterialer.

I Europa opererer TerraCycle på 12 markeder, herunder Storbritannien, Irland og Frankrig.

Fokus på bekæmpelse af klimaforandringer
”Momentum for Change” initiativet, drevet af FNs sekretariat for klimaforandringer, sætter fokus på nogle af de mest innovative, skalérbare og praktiske eksempler på hvad folk på tværs af kloden gør for at bekæmpe klimaforandringer.

Derudover er ”Momentum for Change” en del af en større indsats for at mobilisere handlinger og ambitioner, mens de nationale regeringer arbejder på at implementere klimaaftalen fra Paris samt verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Læs også: Ikea klar med køkkenlåger af genbrugsplast og -træ

”The Lighthouse Activities” 2017 består af en række projekter og personlige historier, der alle berør bæredygtighed, klimabeskyttelse, miljøbevidsthed og social ansvarlighed.

Den komplette liste af ”The Momentum for Change Lighthouse Activity” vindere 2017 blev offentliggjort under en ceremoni torsdag den 12. oktober i Berlin.

- EL

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med m…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere