”Vildt indgribende”: Nyt EU-forslag kan handlingslamme virksomhedsledelserne

af Dansk Industri

Se virksomhedsprofil  

Medmindre modstanden mod forslaget bliver stort i den igangværende høring, forventes kommissionen at fremsætte det endelige lovforslag i det nye år. Derefter vil det vise sig, hvor stor en opbakning forslaget kan få i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

”Det her er så vildt og indgribende, at man næsten ikke fatter det,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri (DI):

Det vilde er et kommende forslag fra EU-kommissionen, der skal bane vej for EU-regulering af selskabsledelsen i de europæiske virksomheder. Det kommende lovforslag er primært baseret på en italiensk konsulentrapport, der siden sin offentliggørelse er blevet mødt særdeles alvorlig kritik fra adskillige sider.

Eksempelvis skriver 21 nordiske eksperter i selskabsret i en fælles erklæring, at studiet: ”er så partisk i sin tilgang og så åbenlyst og overdrevet politisk i sin fremme af et specifikt regulatorisk resultat, at vi ser os nødsaget til at adressere disse mangler direkte og eksplicit udover at fremføre de mere traditionelle lovgivningsmæssige argumenter.”

Ni professorer fra Harvard Law School og Harvard Business School gennemgår i deres høringssvar alle de væsentligste problemer ved konsulentrapporten og konkluderer til slut ”No EU policymaker should rely on this Report”.

Rystende svagt grundlag
Der pågår nu en ny høring med svarfrist hos Kommissionen den 8. februar 2021. Medmindre modstanden mod forslaget bliver stort i den igangværende høring, forventes kommissionen at fremsætte det endelige lovforslag i det nye år. Derefter vil det vise sig, hvor stor en opbakning forslaget kan få i Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

”Det er rystende, hvis så vidtrækkende politiske forslag kan blive fremsat på så svag en analytisk baggrund,” siger Emil Fannikke Kiær.

DI og 27 andre organisationer skrev i deres høringssvar om forslagene i den italienske rapport:

”Hvis forslagene blev ført ud i livet, vil der være betydelig risiko for, at europæiske virksomheder ville få mindre adgang til risikovillig kapital med den følge, at erhvervslivets dynamik og innovation ville blive hæmmet, og at initiativerne til at foretage de langsigtede investeringer og den innovation, der er nødvendig for at opretholde en bæredygtig økonomisk vækst, vil blive undermineret."

Slut med at skabe størst mulig værdi?
Et af de krav, som forslaget formentlig vil indeholde, er et krav om, at virksomhederne ikke længere skal drives ud fra et mål om værdiskabelse. Virksomhederne skal i stedet tjene alle virksomhedens interessenters interesser, herunder miljøets og samfundets, på lige fod.

”Selvfølgelig skal virksomheder skabe værdi for samfundet, men det gør virksomheder jo allerede i allerhøjeste grad ved at producere gode produkter og løsninger til kunder over hele verden – og ved at skabe arbejdspladser og genere skatteindtægter.  Så forslagene fra Kommissionen bygger på en manglende forståelse for virksomheders uundværlige rolle i vores samfund,” fortæller Emil Fannikke Kiær.

Hvis forslagene bliver til virkelighed, bliver det en svær opgave for bestyrelserne at afbalancere de mange forskellige interesser i forhold til, hvad der er forretningsmæssigt gangbart. Og lige så svært kan det blive for de daglige ledere i virksomhederne at arbejde med i praksis.

”Samtidig ligger det i kortene, at det skal være langt lettere for interessenterne at sagsøge virksomhedslederne, hvis de ikke lever op til det, som interessenterne hver især mener, tjener dem eller samfundet bedst. Det er virkelig en uholdbar situation,” siger Emil Fannikke Kiær.

Forslaget kommer sandsynligvis også til at rumme regler, der tvinger virksomheder til at aflønne deres ledelser ud fra bæredygtighedskriterier, f.eks. CO2-reduktion, forbyder visse variable aflønningsformer og andre tiltag som generelt har til hensigt at sænke ledelsesaflønningen.

”Det vil sammen med det forøgede og forplumrede ledelsesansvar gøre det markant mindre attraktivt at træde ind i en virksomhedsledelse,” mener Emil Fannikke Kiær.

Grøn omstilling som undskyldning for tom regulering
EU-kommissionen anfører selv, at afsættet for at regulere selskabsledelsen er ønsket om at fremme den grønne omstilling og en bæredygtig erhvervsudvikling i Europa. Men den argumentation køber Emil Fannikke Kiær ikke.

”Europæiske virksomheder – ikke mindst de danske – er allerede i fuld gang med den grønne omstilling. Udviklingen er både drevet af markedet og af den nuværende og kommende regulering på en lang række områder. I DI hilser vi en stor del af reguleringen velkommen, fordi det også er vores mål at bakke op om en grønnere fremtid. Men vi kan på ingen måde se, hvordan EU-regulering af selskabsledelsen giver mening i den sammenhæng,” siger han.

Tværtimod påpeger han, at den danske model for selskabsledelse er internationalt rost.

”I dag er reglerne for selskabsledelse nationalt reguleret og dybt forankret i det enkelte lands øvrige lovgivning og retspraksis. De er baseret på årtiers finpudsning. Det forslag, EU-kommissionen nu er på vej med, kan ende med at ændre selskabsledelsen i hele Europa fundamentalt og på en måde, der risikerer at handlingslamme erhvervslivet fuldstændigt – også i Danmark,” siger Emil Fannikke Kiær.