Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

Uanset om det drejer sig om teaterforestillinger, messer, udstillinger, møder eller kongresser, stræber AKKC efter, at oplevelsen skal være så bæredygtig som muligt. De mener, at kongres- og kulturcentrets rolle som formidler også skal omfatte bæredygtighedsdagsordenen. Læs med her og få indblik i, hvordan bæredygtighedsteamet udfordrer ’plejer’, og få samtidig fem gode råd til, hvordan kulturinstitutioner kan integrere bæredygtighed i deres arbejde.

Bæredygtighedsafdelingen består blandt andet af Jan Kvistborg, Chief Sponsor & Sustainability Officer, og Louise Nielsen, Sustainability Manager.. Foto: AKKC

Hvad kendetegner en god oplevelse? Hos AKKC stræber de efter at skabe mindeværdige oplevelser for deres kunder og gæster. Med over en halv million årlige besøgende til musik, teater, messer, udstillinger, møder og kongresser, har kongres- og kulturcentret sat sig som mål at sikre, at en god oplevelse også er en bæredygtig oplevelse.

Derfor har bæredygtighed været en kerneprioritet i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) siden 2017. Med en dedikeret bæredygtighedsafdeling bestående af fem medarbejdere blev hele virksomheden hædret med “Årets Bæredygtighedspris” ved Aalborg Awards i 2023 for deres store indsats inden for området.

Tilbage i 2017 var bæredygtighed ofte synonym med CO2-reduktion, og mange virksomheder fokuserede primært på energioptimering gennem udskiftning af pærer, forbedring af maskiner og opmærksomhed på det enkelte virksomheds CO2-aftryk. Jan Kvistborg, Chief Sponsor & Sustainability Officer, har ledet projektet fra begyndelsen. Han fortæller, at AKKC startede med lignende tiltag, men stod over for en særlig udfordring med at definere bæredygtighed i konteksten af en kulturinstitution snarere end for eksempel en produktionsvirksomhed:

”Vi måtte vende helt tilbage til vores eksistensgrundlag og indså at vores rolle er en formidler. Vi formidler kultur, teater, møder og konferencer, og derfor er det naturligt, at en del af denne formidling også omfatter bæredygtighed. Det handlede ikke kun om at implementere bæredygtige løsninger internt, men også om at kommunikere ansvarlighed og CO2-reduktionsinitiativer til omverdenen.”

’Rent mel i posen’

Men for at opnå dette måtte AKKC først vende blikket indad og have - som Jan Kvistborg selv udtrykker det - ’rent mel i posen’:

”Vi ønsker at formidle og bidrage positivt til byen og regionen, men det kræver, at vi også har styr på vores egne forhold. Da vi startede, var der ingen vej at følge – det var som at hakke ukrudt med en le.”

Med sig i teamet har CSO’en blandt andet Louise Nielsen, der er Sustainability Manager i AKKC. Louise fortæller, at ESG-arbejdet ikke blot er et lovkrav om klimarapporter og konkret handling for AKKC. ESG har været et hjælpeværktøj for virksomheden, som hjælper dem til at stille kritiske spørgsmål og tvinger teamet til at se indad indenfor kongres- og kulturcenteret egne murer.

”ESG har på mange måder asfalteret den vej for os. ESG hjælper nemlig med at sikre, at vi har 'rent' hus ved at stille kritiske spørgsmål, som får os til at se indad og sikre, at vores bæredygtighedsarbejde ikke udelukkende handler om klima og samtidig bliver mere solidt og gennemskueligt”.

Læs hele artiklen og få fem gode råd til, hvordan man kan integrere bæredygtighed i sit arbejde her.

 

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.