10 år efter Rana Plaza
Den 24. april 2013 kollapsede en ni-etagers høj fabriksbygning midt i arbejdstiden. Mere end 1.100 tekstilarbejdere døde, mens 2.600 blev såret, mange af dem mistede evnen til at arbejde. En tragedie, som stadig er en af tekstilindustriens største ulykker. Nu er det ti år siden, og vi har derfor stillet et par spørgsmål til Jesper Nielsen, Leder af international afdeling hos 3F, som er medlem af Etisk Handel Danmark.
Hvordan har ulykken påvirket tekstilbranchen?
”Ulykken i Rana Plaza har først og fremmest været med til at sætte tingene på spidsen. Det blev pludseligt meget tydeligt for hele verden, at det at gå på arbejde kunne være livsfarligt. Ikke bare i Bangladesh men i en lang række lande, som producerer vores tøj og tekstiler. Det har efterfølgende medført, at sikkerheden på fabrikkerne er øget. Derudover er der generelt et større fokus på ansvarlig virksomhedspraksis blandt de virksomheder, som køber tøjet fra tekstilfabrikkerne, hvor det tidligere var mere på frivillig basis. Men på andre parametre er der stadig meget lang vej endnu,” fortæller Jesper Nielsen og fortsætter:
”Vi ser desværre, at den gode effekt ikke smitter helt så meget af udenfor første led i leverandørkæden til de store brands – f.eks. på tekstilområdet. Og selv på de eksportorienteredde fabrikker oplever vi mange eksempler på, hvordan arbejdernes ret til at organisere sig undertrykkes, og de har ingen mulighed for at forhandle løn eller arbejdsvilkår. På det politiske niveau i Bangladesh er der simpelthen en manglende vilje til reelt at lade syerskerne organisere sig og forhandle deres egen løn og forbedre forholdene.” Men det er en udvikling, som ikke blot er kendetegnende for Bangladesh, men for mange andre lande:
”Der sker mange geopolitiske ting lige nu, som har en stor indflydelse på den globale handel. I stedet for at åbne op, begrænser vi samhandlen mere og mere. Ligeledes oplever vi i flere og flere lande, at regeringer bevæger sig i en mere autoritær retning, og det påvirker demokratiet og arbejdstagerrettigheder negativt” fortæller Jesper Nielsen.
Hvad vi lært af Rana Plaza?
”Vi har lært, at det er vigtigt at arbejde sammen branchemæssigt og handle i fællesskab som multinationale virksomheder.” understreger Jesper Nielsen. Efter ulykken i Rana Plaza underskrev en række større virksomheder en juridisk bindende aftale med den internationale fagbevægelse, der skal forebygge, det sker igen. Den handler blandt andet om mere sikkerhed på tøjfabrikkerne i samarbejde med lokale fagforeninger.
”Det er langt mere effektfuldt, når fagforeninger, myndigheder og brands går sammen om en juridisk bindende aftale med sanktionsmuligheder, hvis aftalen brydes. Det betyder, at tekstilfabrikkerne bl.a. skal leve op til kravene om sikkerhed og en klagemekanisme til arbejderne. Vi har oplevet flere tekstilfabrikker, der måtte lukke, fordi de ikke levede op til kravene. Det fik store konsekvenser for de mange syersker, som mistede deres arbejde. Men omvendt har det været nødvendigt at vise, at det har konsekvenser, hvis sikkerhedsreglerne ikke overholdes. Det er vigtigt at fabrikkerne er veldrevet og velledet. Ligeledes er virksomhederne, der køber tøjet fra tekstilfabrikkerne, forpligtet til at medfinansiere og fastholde en ordre, som er bestilt.”
Hvad kan vi gøre fremadrettet for at forbedre forholdene?
”Vi skal have langt flere business cases med gode eksempler på samarbejder, hvor der er registrerede fagforeninger, så arbejderne har en reel mulighed for at forhandle deres løn. Og så mangler virksomheder fortsat en systematisk tilgang til at forbedre arbejdsforholdene og vurdere risici i deres værdikæder. Her spiller fora som Etisk Handel Danmark en vigtig rolle som samlende platform, hvor alle de vigtige aktører er med og sammen opbygger viden om globale værdikæder ”
”Det er vigtigt som virksomhed at kende til sine risici og derefter at forebygge dem. Hvis man forebygger, så er det ikke så kompliceret. Men effektiv forebyggelse kræver investeringer. Det kan være svært for de mindre virksomheder, som ikke har så meget kapital, men derfor er det netop vigtigt at gå sammen med flere og større virksomheder. Virksomheder kan hjælpe tekstilfabrikkerne ved at gå sammen om fælles standardiseringer, fremfor at hver enkelte virksomhed kommer med hver deres code of conduct, certificeringer og audits. Det gør leverandørerne forvirrede og sinker forbedringerne. Så er det dog vigtigt at sikre, at den fælles standard er høj nok.”
”Virksomheder kan faktisk spille en væsentlig rolle i at forbedre arbejdsforholdene på tekstilfabrikkerne, hvis de vælger at gå sammen om fælles aftaler. Derfor har aktørerne taget ved lære af erfaringen fra Bangladesh og indgået en international aftale og er nu gået i gang med en tilsvarende i Pakistan” slutter Jesper Nielsen.
Fakta
- Bangladesh er verdens andenstørste eksportør af tøj. Tøjproduktionen dækker 80 procent af landets samlet eksport. Den vestlige verden dominerer listen over lande, som Bangladesh sender deres varer til, viser tal fra Trading Economics.
- Tekstilsektoren i Bangladesh beskæftiger mere end 4,5 millioner mennesker på over 4000 fabrikker.
- ITUC’s (den største sammenslutning af fagforeninger globalt) vurderer, at de 10 værste lande for arbejdstagerrettigheder i 2022 var: Bangladesh, Belarus, Brazil, Colombia, Egypt, Eswatini, Guatemala, Myanmar, the Philippines and Turkey.
- ITUC’s) globale rettighedsindex viser at misbrug af arbejdstagernes rettigheder nåede et rekordhøjt niveau i 2022.
- Den oprindelige aftale er: The Bangladesh Accord on Fire and Building Safety in the Textile and Garment industry. Senere fulgt op af The International Accord on Health and Safety in the Textile and Garment Industry. https://internationalaccord.org/
