48 kommuner efteruddanner sundhedsplejersker til bedre integration af flygtningefamilier
Mindst 10.000 børn i 2.400 flygtningefamilier landet over får glæde af, at 700 sundhedsplejersker netop nu er i gang med et uddannelsesforløb.
Tsega Gebrentensaie, der er mor til et-årige Soliayna og oprindeligt kommer fra Eritrea, er en af de flygtninge, der får gavn af projektet. Hun ses her sammen med sundhedsplejersken Anne Grethe Thede Jensen..
Sundhedsplejersker fra store dele af landet er i fuld gang med at blive målrettet efteruddannet til at arbejde for bedre integration af børnefamilier, der er kommet til Danmark som flygtninge fra blandt andet Syrien, Somalia og Eritrea.
Konkret deltager 700 sundhedsplejersker fra 48 kommuner i et fire dages forløb, hvor de får en kulturforståelse, der ruster dem bedre til at arbejde i flygtningefamilier. Undervisningen styrker særligt sundhedsplejerskernes rolle som brobyggere mellem flygtninge og det danske samfund.
Uddannelsesforløbet er et led i det treårige projekt ’Sundhedsplejersker styrker integration’, som kommer mindst 10.000 børn i 2.400 flygtningefamilier med permanent opholdstilladelse i Danmark til gavn. Projektet sigter på at fremme trivslen og sundheden hos flygtningebørn under seks år.
Besøgspakker med temaer bliver testet
De 48 kommuner, der efteruddanner sundhedsplejersker til bedre integration, er: Aalborg, Thisted, Jammerbugt, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Haderslev, Sønderborg, Nyborg, Slagelse, Roskilde, Vordingborg, Halsnæs, Egedal, Gentofte, København, Dragør, Rødovre, Ishøj, Fredensborg, Brøndby, Lolland, Guldborgsund, Furesø, Lyngby Taarbæk, Gladsaxe, Vesthimmerland, Ikast-Brande, Aarhus, Syddjurs, Mariagerfjord, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Skive, Tønder, Vejen, Hedensted, Frederikshavn, Middelfart, Billund, Horsens, Randers, Odder, Brønderslev, Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, og Svendborg kommuner.
De 16 førstnævnte kommuner er såkaldte pilotkommuner, som sideløbende med uddannelsesforløbet tester særlige besøgspakker med forskellige temaer hos flygtningefamilier.
Besøgspakkerne indebærer, at sundhedsplejerskerne giver flygtningefamilier mulighed for at få udvidede hjemmebesøg af op til to timers varighed inklusiv sprogtolkning og at vælge forskellige temaer. Temaerne er eksempelvist graviditet, amning, vaccinationer, opdragelse, kønsroller, tilknytning, sprogudvikling, sund kost, motorik samt dagtilbud og overgang til skole i Danmark.
Sundhedsplejersker kommer tættest på flygtninge
’Sundhedsplejersker styrker integration’ er udviklet af Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS). Nordea-fonden støtter projektet med 21 millioner kroner.
Det er VIA University College og Københavns Professionshøjskole, der står for uddannelsesforløbene for sundhedsplejersker. VIA er desuden projektleder.
”Sundhedsplejerskerne spiller en central rolle for at hjælpe børn i flygtningefamilier til at blive en del af det danske fællesskab. Sundhedsplejerskerne er jo typisk den faggruppe, der kommer tættest på børnefamilier fra etniske minoriteter i deres første år i Danmark og dermed kan introducere familierne til generelle sunde livsvaner og til børnehave, skoleliv, bibliotek, svømmehal, sundhedsvæsen og de mange andre muligheder, som styrker børnenes trivsel og sundhed. Derfor støtter vi projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration,” siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden.
Projektet afsluttes med en ekstern evaluering af, om det er en god investering for kommunerne at ofre ekstra midler på sundhedsplejerskers arbejde med integration, sundhed og trivsel.
Overvældende interesse fra kommuner
”Kommunerne har vist overvældende interesse for at være med i projektet. 40 procent af de i alt ca. 1.600 sundhedsplejersker i Danmark bliver nu rustet med interkulturelle kompetencer på de skræddersyede uddannelsesforløb, der afvikles rundt om i landet, ” fortæller uddannelsesleder og projektejer Claus Kjærboe Lundholm fra VIA University College.
Ud fra de foreløbige positive erfaringer forventer Claus Kjærboe Lundholm, at dét at gøre en udvidet indsats hos flygtningefamilier resulterer i forbedret samarbejde med daginstitutioner og skole, færre hospitalsindlæggelser, øget tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og nedsat behov for kontakt med sociale myndigheder.
Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS), påpeger, at det er vigtigt at videreføre det målrettede arbejde, når projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ udløber ved udgangen af 2019.
Hun understreger, at indsatsen matcher de politiske ambitioner om øget fokus på tidlige indsatser og et borgernært sundhedsvæsen.
”Projektet har forbedret forudsætningerne for integration, sundhed og trivsel hos flygtningefamilier. Især har det vist sig gavnligt, når sundhedsplejersker arbejder ekstra systematisk med temaer for det enkelte hjemmebesøg, og når de har tid til rollen som brobyggere til det omgivende samfund,” fastslår Ulla Dupont.
Tidligere har Kommunernes Landsforening udtrykt opbakning til integrationsprojektet. Men Ulla Dupont understreger, at muligheden for forlængede hjemmebesøg hos flygtningefamilier afhænger dels af kommunale prioriteringer og ressourcer, dels af muligheden for at få tilført flere midler til indsatsen fra politisk hold.
Flygtning blev gjort tryg ved dagpleje
Tsega Gebrentensaie, der er mor til et-årige Soliayna og oprindeligt kommer fra Eritrea, er en af de flygtninge, der får gavn af projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ og de særlige besøgspakker med udvidede besøg af sundhedsplejerske – både før og efter fødslen af Soliayna. Barnet er nu startet i dagpleje, mens moderen går til danskundervisning.
Da Tsega Gebrentensaie kom til Danmark kendte hun ikke til ordningen med dagpleje. Fra hjemlandet var hun vant til, at man selv passer sine små børn hjemme.
”Jeg blev tryg ved at lade en dagplejemor passe min datter, fordi sundhedsplejersken fortalte mig om børnepasning og pædagogisk arbejde i Danmark og tog min datters kommende dagplejemor med på et besøg hos mig. På samme måde var sundhedsplejersken med, da Soliayna skulle starte i dagplejen, så hun hjalp med at få sagt alt det, der var vigtigt at få overbragt til dagplejemoren om min datter. Det betyder rigtig meget som ny i Danmark, at der er nogle kendte relationer at trække på, så i forhold til at blive integreret har det været en kæmpe fordel, at ’min’ sundhedsplejerske har haft god tid til at hjælpe mig,” forklarer Tsega Gebrentensaie via en tolk.
Længere hjemmebesøg med temaer
Anne Grethe Thede Jensen er den sundhedsplejerske fra Slagelse Kommune, der gennem mange måneder er kommet hos Tsega Gebrentensaie og datteren Soliayna.
Erfaringen er, at flygtninge går meget op i at give deres børn et godt liv i Danmark og meget gerne vil have viden fra sundhedsplejersker.
”Som led i projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ gør vi meget ud af at være i dialog med flygtningefamilierne om deres situation og behov. Særligt vil flygtningene gerne bruge os som brobyggere til dagpleje, vuggestue, børnehave og skole, hvor vi tilbyder at tage med den første dag og igen til evalueringsmøde efter de første måneder,” fortæller Anne Grethe Thede Jensen.
Flygtninge vil gerne integreres og i job
Hun forklarer videre, at de fleste flygtninge efter introduktion er positive over for at sende deres børn i daginstitutioner, så de selv kan komme ud og blive en del af det danske samfund.
”For flygtningefamilierne er det danske sprog en hurdle, men langt de fleste vil gerne integreres på arbejdsmarkedet og få styrket ordforrådet gennem kurser og job,” understreger Anne Grethe Thede Jensen, der bygger bro til arbejdsmarkedet ved at have en kommunal jobkonsulent med på et af hjemmebesøgene hos flygtningefamilier.
”Selvfølgelig har man som ny i Danmark og med en fremmed kultur brug for en hjælpende hånd i starten. Men hvis vi gør en indsats for at bane vejen til det danske samfund og møder flygtningene positivt, bliver de hurtigt selvhjulpne og får netværk,” pointerer Anne Grethe Thede Jensen.
Mere tid giver mulighed for tidlige indsatser
Inger Marie Larsen, der er sundhedsplejerske i Vejle Kommune, oplever også, at det gør en forskel for integrationen at kunne give flygtningefamilier ekstra tid i en periode.
”Flygtningene har blandt andet brug for at få forklaring om den danske tradition i vuggestuer med at lægge små børn til at sove udendørs og være uden konstant opsyn, for det er helt nyt for dem. Tilsvarende har flygtningene brug for at blive introduceret for mødregrupper for at forstå idéen med dem – og derigennem lære danske nybagte mødre at kende. Og når vi drøfter opdragelse med flygtningene, taler vi eksempeltvist om vigtigheden af gode spise- og sovevaner, der er sat i system, så de matcher dagtilbuddene i Danmark,” påpeger Inger Marie Larsen.
De udvidede hjemmebesøg giver også bedre muligheder for at opdage, hvis der er problemer i nogle af familierne.
Inger Marie Larsen har eksempelvis sørget for hjælp til et flygtningebarn med dårlig sprogudvikling og at sætte kommunens familieafdeling i kontakt med flygtninge, hvor børnene er i mistrivsel.
”Flygtninge ved naturligt nok ikke, hvor de skal gå hen med problemer i Danmark. Derfor er det vigtigt at give os tid til at fortælle, hvordan systemet er her,” understreger Inger Marie Larsen.
