Afdæmpede forventninger til Cancun

Optakten til dette års klimatopmøde i den mexicanske badeby Cancún står i skærende kontrast til de enorme forventninger, der blev bygget op forud for sidste års COP15-møde i København. Hvor der på denne tid sidste år stadig var forhåbninger om en juridisk bindende aftale, står det i år klart, at der ikke bliver indgået nogen aftale i Cancún, som kan forhindre, at den globale temperaturstigning holder sig under to grader.

Det var den klare melding, da EU's klima-spidser i sidste måned var samlet til Climate Action Conference i Bruxells.

”Vi får ikke en aftale med juridisk bindende mål for CO2-reduktionen, og vi får heller ikke en aftale om finansieringen af Ulandenes klimatilpasning på mødet i Cancún,” fastslog Laurence Graff, der er chef for International og Inter-institutional Relations i DG CLIMA.

I stedet er håbet fra EU's side at nå de nødvendige mål via en såkaldt step by step-taktik. Den går ud på, at grundstenene til en juridisk bindende aftale skal lægges i Cancún, hvorefter arbejdet må fortsætte, så det forhåbentligt på længere sigt lykkedes at sikre underskrivelsen af en aftale, der erstatter den nuværende Kyoto-aftale, som udløber i 2012.

EU's Pessimisme forud for Cancún skyldes primært, at verdens to største CO2-udledere USA og Kina ikke er parate til at give de nødvendige løfter om reduktioner – og indbyrdes anklager hinanden for at sabotere fremskridt i forhandlingerne.

USA og Kina blokerer
USA vil have Kina til at påtage sig konkrete reduktionsforpligtelser og acceptere mere kontrol. Det er lederne fra Riget i midten dog ikke specielt interesserede i. De fastholder derimod, at de industrialiserede lande har det største ansvar for klimaændringerne og dermed skal gå forrest og betale hovedparten af regningen. Kineserne kritiserer samtidig USA, som end ikke har ratificeret Kyoto-aftalen, for ikke selv at være leveringsdygtig i ambitiøse reduktions-mål.

Den strid har potentiale til at gå i hårdknude, fordi det stadig ikke er muligt for den amerikanske regering, at få en klimalovgivning gennem den hjemlige kongres.

”Der er ikke nogen, der for alvor presser Kina, når ikke USA er i stand til at levere. Hvis vi havde amerikansk lovgivning med til Cancún, ville det give en klar fordel. Men det sker ikke, og derfor bliver det for let for lande som Kina, at gemme sig bag USA,” konstaterede EU's klimakommissær Connie Hedegaard på konferencen.

Hun understregede ved samme lejlighed, at et samlet EU er parat til at levere CO2-reduktioner på 20 procent i 2020, og at et tilbud om at forhøje det mål til 30 procent stadig står ved magt, hvis verdens øvrige nationer også er parate til at opstille ambitiøse målsætninger.

Tiden er knap
Spørgsmålet er, om verdens ledere overhovedet har råd til gentagende gange at levere fiaskoer som på sidste års COP15-møde i København.

Laurence Graff er ikke i tvivl:

”Hvis det stadig skal være realistisk at holde den globale temperaturstigning under to grader, så skal udledningen af drivhusgasser toppe inden 2020, og ikke bare falde, men falde kraftigt frem mod 2050. Men der er stadig et stort gab mellem det, der i følge videnskaben, er nødvendigt, og så det verdens politikere i øjeblikket har aftalt at levere,” sagde Graff, der fik opbakning af Connie Hedegaard.

”Verden har ikke råd til, at vi ikke handler. For hvert år der bliver spildt, jo sværere bliver det at undgå en temperaturstigning over 2 grader.”

De statementets fik yderligere vægt, da Det Internationale Energiagentur midt i november offentliggjorde World Energy Outlook 2010. Rapporten konkluderer, at selv hvis samtlige lande lever op til de reduktionsmål, de på nuværende tidspunkt har lovet at overholde, så vil temperaturstigningen klart overskride de to grader og ende på 3,5 grader i 2100. En stigning, som hovedparten af verdens forskere mener, vil medføre katastrofale klimaændringer.

World Energy Outlook konkluderede også, at omkostningen til evt. at holde temperaturstigningen under 2 grader er steget med svimlende 1 billion dollars siden sidste år.