Akademikernes Centralorganisation nedsætter ekspertpanel til stressramte vidensarbejdere

En nylig undersøgelse har problematiseret stigningen i antallet af ansatte med stressrelaterede problemer. Således oplever tre ud af fire akademikere, at deres arbejdsplads er præget af stress, og op mod halvdelen føler sig stressede i hverdagen.

Det har fået Akademikernes Hovedorganisation til at erkende, at den hidtidige indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø ikke har været tilstrækkelig, skriver Avisen.dk. Derfor har organisationen besluttet sig for at gå nye veje ved at nedsætte et ekspertpanel med i alt 15 eksperter, der har stor viden på området – enten fra forskning eller behandling. Det overordnede mål er, at man i 2030 kan registrere et langt lavere stressniveau, bedre forebyggelse og bedre ledelse på arbejdspladserne i både den private som såvel den offentlige sektor, skriver Avisen.dk.

Formanden for panelet er Eva Secher Mathiasen, der også er formand for Dansk Psykologforening. Hun har i de senere år deltaget aktivt i debatten om den voksende mistrivsel blandt danske lønmodtagere, der bl.a. har vist sig i tilfælde af angst og depression.

Læs også: Nordjyske virksomheder tager mest socialt ansvar

Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø
Ifølge Akademikernes Hovedorganisation skal eksperterne se på, hvordan man fremadrettet kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø for vidensarbejdere. Derudover vil man med ekspertpanelet i højere grad tydeliggøre det psykiske arbejdsmiljø ved bl.a. at sætte det på den politiske dagsorden. Samtidig varsler panelet, at man vil gøre opmærksom på dette ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018.

En anden af eksperterne, der er udpeget til at sidde i panelet, er Nanna Eller, der er overlæge på Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital. Hun mener, det er påkrævet at gøre noget ved arbejdsvilkårene for vidensarbejdere, da det, at akademikere bukker under for arbejdet, er alvorligt:

”Når man taler med de stressramte, kan man høre, at det er et problem med meget høje krav fra arbejdspladsen, og at det kræves, at man står til rådighed med hud og hår”, siger hun til Avisen.dk.

For nogle mennesker kan stress ligefrem være invaliderende, og selv hvis den stressramte skulle komme på benene igen og tilbage på arbejdsmarkedet, viser han/hun sig ofte at være varigt mærket:

”Belastninger på det psykiske område vil typisk føre til relativt lange sygemeldinger og lange forløb for at komme tilbage til arbejdet. På et tidspunkt vil de fleste komme i arbejde igen på fuld tid, men det er også meget almindeligt, at vi hører, at der bliver ved med at være en vis sårbarhed. At man ikke i samme omfang som før kan sige ’OK, så gør jeg det’ og ’Den dér kan jeg også lige tage”, siger Nana Eller til Avisen.dk.

Læs også: Mænd og kvinder reagerer forskelligt på mobning på arbejdspladsen

Tillidfulde relationer er essentielle
Som udgangspunkt er vidensarbejdere meget engagerede i deres arbejde og vil gerne yde noget. Men de arbejder også i et miljø, hvor holdningen er den, at man skal kunne klase mosten for rent faktisk at kunne bruge sin uddannelse, påpeger hun.

Samtidig gør hun opmærksom på vigtigheden i at få aftabuiseret disse problemer og i stedet få det gjort okay at indrømme, at man altså ikke altid kan klare alt.

Et andet medlem af panelet er Malene Friis Andersen, der er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun bifalder projektet og mener, at hun med sin baggrund kan bidrage med viden om, hvad det er, der øger både stress og trivsel på vidensarbejdernes arbejdspladser. Ifølge hende er vidensarbejdere medarbejdere, der er engagerede, dedikerede og som identificerer sig med deres arbejde. Men fordi deres arbejde sjældent er bundet til en bestemt tid og et bestemt sted, udgør det også en risikofaktor, der i værste fald kan undergrave grænserne mellem hhv. arbejds- og privatliv. Og det er ofte her, det grundlæggende går galt for akademikere - når der ikke er balance mellem krav og ressourcer.

”Behovet for tillidsfulde relationer til både leder og kolleger er også noget, der går igen i vores undersøgelser. Det peger på vigtigheden af, at der er den rigtige kultur på arbejdspladsen. Det er jo svært at sige til den enkelte, at vedkommende bare skal blive bedre til at sige fra, hvis der ikke er en kultur, der understøtter den form for drøftelse. Den kultur er vi først nødt til at arbejde med”, siger Malene Friis Andersen til Avisen.dk.

- EL