01.05.2019 | Samfund
AKKC går i front og etablerer nyt virkefelt for Sustainable Hospitality – bæredygtigt værtskab
Indhold fra partner Hvad er dette?
Helt ny afdeling skal fra august være Aalborgs fremskudte ambassade og skabe netværk til de tusindvis af beslutningstagere, der årligt gæster AKKC og Aalborg.
Fra august vil der i forhallen af Aalborg Kongres & Kultur Center være en helt ny afdeling i gang. Afdelingen bliver et event- og værtsskabssekretariat – en slags fremskudt Aalborg ambassade – helt tæt på de omkring 550.000 besøgende, der årligt gæster det store nordjyske møde-, messe- og kulturhus.
Den nye Aalborg ambassade har som fornemmeste opgave at være vært og bindeled til de mange tusinde beslutningstagere specielt fra erhvervs-, organisationsområder samt uddannelses- og forskningssektorer både nationalt og internationalt. AKKC har årligt 1800 arrangementer og omkring 1700 af disse er erhvervsrettede arrangementer.
- For Aalborg, der satser på at være en bæredygtig hovedstad i Danmark, kan vi i fællesskab med det nye område sørge for at danne forbindelse og tilbyde relevante beslutningstagere at mødes med interessante partnere her i Aalborg. Det gælder både inden for erhvervslivet, forskningsområder ved AAU og præsentere byens mange utroligt spændende muligheder. Aalborg skal være Top of Mind, og vi skal inden for en række områder tilbyde en oplevelse, om det er en erhvervsrettet eller mere oplevelsesrettet, ja det arrangerer vi fra møde til møde. Vores nye aktivitet Sustainable Hospitalty skal både gøre Aalborg Top of Mind, og også fungere som et nyt og attraktivt tilbud, når man kommer til AKKC for at deltage i møder, konferencer, udstillinger eller messer, fortæller adm. direktør Nicolaj Holm i AKKC, der understreger at konkurrencen om erhvervsturister i Danmark kun tager til i de kommende år med stor konkurrence fra bl.a. København og Aarhus.
Nicolaj Holm er sammen med mange aktører i Aalborg overbevist om, at der ligger et stort og uudnyttet potentiale i den nye ”Aalborg ambassade” i AKKC, som får en fysisk placering lige op ad Arrangørkontoret eller ”kommandocentralen” ved de store møder, kongresser, konferencer og messer.
- Vi skal sørge for i samarbejde med erhvervslivet, uddannelser og de store institutioner at tilbyde møder og oplevelser, der har til formål at markedsføre Aalborg som en attraktiv, videns stærk og erhvervsvenlig kommune med fokus på det bæredygtige. AKKC har selv nu i mere end to år arbejdet med at være et bæredygtigt eventsted, og er stadig det eneste sted i Danmark, der er certificeret som sådant efter den internationale ISO 20121 standard, understreger Nicolaj Holm.
Internationalt er det bæredygtige værtskab ved at blive en stærk trend, og specielt går USA foran, f.eks. satser New York på en rolle som Sustainable Hospitality City. AKKC vil i forbindelse med det nye tiltag etablere en tænketank for i Aalborg at vidensudvikle det bæredygtige værtskab.
- En stigende bæredygtig kongreshåndtering, flere bæredygtige hoteller og Aalborgs rolle som bæredygtig destination, kan vi styrke med en tænketank, så vi hele tiden skaber ny viden til at styrke vores indsats, siger Nicolaj Holm.
Aalborg Kommunes erhvervsstrategi frem mod 2022 er bl.a. en satsning på bæredygtighed, ligesom AKKC selv i sin strategi frem mod 2021 har defineret sin nye rolle som en samlende, bæredygtig og vækstskabende aktør i erhvervs- og kulturlivet.
I de kommende måneder kommer detailarbejdet med det helt nye felt for både AKKC og Aalborgs aktører til at tage fart, og der forestår et meget spændende udviklingsarbejde med både kommune, turist- og erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der ønsker at være med i at etablere Aalborg som en Top of Mind by i Danmark, når det gælder bæredygtigt værtskab.
Samfund

Ege Carpets og AKKC indgår stort sponsorat med fokus på bæredygtighed
Ege Carpets og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har med en aftale om et hovedsponsorat taget et nyt skridt i bæredygtighedens navn. Begge virksomheder er brands, som både i Danmark og internationalt er kendt for deres fokuserede og årelange arbejde
Indhold fra partner
Samfund

Spændende samarbejde mellem AKKC, IKEA og Aalborg Universitet i bæredygtighedens tegn
AKKC (Aalborg Kongres & Kultur Center) og IKEA Aalborg, to virksomheder i hver sin branche med fokus på bæredygtighed, har teamet op med hinanden og Aalborg Universitet i et nyt samarbejde om bæredygtig indretning.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

AKKC går i grønt for at markere nyt samarbejde med Green Hub Denmark
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Green Hub Denmark indgår et samarbejde, der skal sikre, at Aalborg og Nordjylland positioneres som grøn og bæredygtig event- og erhvervsdestination. Det markeres på festligste vis ved, at AKKC svøbes i grønt lys.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Case: Hvordan kan sortering af batterier i et kongres- og kulturhus bidrage til opfyldelsen af verdensmål nr. 8, 10, 13 og 17?
I AKKC bruger vi FN’s verdensmål til at forstå de mange nuancer af bæredygtighed, og kobler dem derefter op på de muligheder, vi har for at bidrage til opnåelsen af målene.
Indhold fra partner
Samfund

AKKC befæster sin bæredygtige position
AKKC har igen styrket sin grønne førerposition med ny verdensmålscertificering.
Indhold fra partner
Samfund

Flere års arbejde med bæredygtighed har sikret AKKC en nominering til dette års DEMA
Aalborg Kongres & Kultur Center er nomineret til DEMA 2018 (Danish Events & Meetings Award) - Danmarks mest prestigefulde awardshow for hele møde- og eventbranchen i samarbejde med relevante brancheaktører.
Indhold fra partner