Al nudging kan ikke kommes i samme kasse
En ny undersøgelse kortlægger effekten af nudging og fremlægger et middel resultat. Men undersøgelsen er for generel, mener ekspert, der i stedet synes, man bør vurdere de forskellige nudging-metoder i forhold til det problem, man ønsker at løse.
Nudging har siden begrebet dukkede op i den videnskabelige litteratur omkring 2008 fundet sig en fast plads i diverse former for adfærdsregulering. Det kan være når myndighederne ønsker at påvirke borgerne om at spise sundere eller grønnere eller i forbindelse med nedsættelse af Covid-19 spredning.
I et nyt forskningsprojekt forsøger en gruppe schweiziske forskere at kortlægge effekten af en række forskellige typer nudges. I alt har de analyseret 200 forskellige videnskabelige forsøg. Her er de kommet frem til at nudging har en gennemsnitlig effekt på 0,45 på den såkaldte Cohen’s d-skala, som går fra 0 til 1.
Det skriver videnskab.dk.
I forsøget konkluderes desuden, at nogle metoder virker bedre end andre. Påmindelser ser ud til at virke mindre godt hvorimod ændringer i standardindstillinger fungerer bedst. Ændringer i standardindstillinger betyder, at man laver om på det, der automatisk bliver valgt, med mindre folk aktivt tilvælger et alternativ. De to metoder har en effekt på henholdsvis 0,3 og 0,62.
Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er der er lektor på Roskilde Universitet, forholder sig dog noget skeptisk til undersøgelsens resultater.
Læs også: Nudging øger salget af økologiske varer
Han anfægter, at undersøgelsens metode ikke er nuanceret nok. De forskellige nudging-metoder bliver skåret over én kam og ikke set i henhold til hvilken type adfærdsændring, der ønskes opnået.
Han mener snarere, at undersøgelsen skulle have kortlagt, hvor godt de forskellige typer nudges virker på forskellige problemstillinger.
Bent Egberg Mikkelsen, der er professor i byens grønne fødevareomstilling på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er til dels enig:
”Når man skal lave et adfærdsregulerende design, skal man overveje, hvilke adfærdspsykologiske mekanismer, man skal have i spil, og hvilken hverdagslivskontekst man befinder sig i. Her har de en tendens til at ville putte alt ned i samme kasse af prædefinerede kategorier,” siger han.
Dét til trods mener Bent Egberg Mikkelsen dog alligevel, at undersøgelsen har sin berettigelse.
Man rammer ikke plet i første hug, men de har lagt et kæmpe arbejde i at metodeudvikle review-tilgangen og forsøge at lave en systematisk gennemgang al den forskning, der er publiceret om nudging i løbet af de seneste 14 år,” lyder det.
- MTN
