23.01.2018 | Medarbejder
Antallet af arbejdsskader kan reduceres
Indhold fra partner Hvad er dette?
42.043 arbejdsulykker blev anmeldt til Arbejdstilsynet i 2016, hvoraf 33 var med døden til følge – et antal der med ny international standard forventes at kunne reduceres.
2,3 millioner mennesker mister årligt livet i forbindelse med arbejdsulykker globalt svarende til 6.300 dødsfald dagligt. Det viser tal fra FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO. Men arbejdsskaderne kan reduceres med den nye standard for arbejdsmiljøledelse – også i Danmark.
Til foråret publiceres standarden ISO 45001 for arbejdsmiljøledelse. Den har til formål at forbedre sikkerhed og sundhed, forebygge ulykker og dødsfald og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Standarden går på tværs af alle brancher og lande og er den første globale standard for arbejdsmiljø.
Virksomheder venter på forbedret arbejdsmiljø
- Virksomheder på tværs af brancher kan bruge den universelle ramme for arbejdsmiljø fra standarden – hvad end der er tale om et kontormiljø, en byggeplads eller noget helt tredje. Der er især fokus på arbejdsmiljøledelse, og hvordan virksomhederne kan styre og håndtere arbejdsmiljøet, fortæller Lise Schmidt Aagesen, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.
ISO 45001 er lige nu ude til endelig afstemning, og det er forventningen, at den bliver publiceret i marts 2018. Noget som flere store virksomheder holder godt øje med.
Også Dansk Industri, der er erhvervsorganisation for omkring 10.000 danske virksomheder, ser frem til den nye arbejdsmiljøstandard.
- ISO 45001 vil bidrage til at styrke virksomhedens arbejdsmiljø, idet der er kommet et større fokus på virksomhedens muligheder for løbende forbedringer af arbejdsmiljø til gavn for produktionen og medarbejdernes trivsel, siger Kåre Sørensen, chefkonsulent i Dansk Industri.
Standarden følger samme struktur som andre store ledelsesstandarder, herunder fx ISO 14001 (miljø) og ISO 9001 (kvalitet), og tager også højde for andre internationale og nationale standarder.
Forebyg arbejdsskader med standarder
Der er god grund til at være opmærksom på den nye standard. Det gælder både internationalt og i Danmark, hvor der hvert år bliver anmeldt arbejdsskader fra alle typer arbejdspladser.
Selvom antallet af danske arbejdsulykker er faldet drastisk siden 80’erne, kommer danskerne stadig til skade på arbejdspladsen.
I 2016 blev 42.043 arbejdsulykker anmeldt, mens andelen af dødsulykker steg fra 27 i 2015 til 33 i 2016, viser Arbejdstilsynets opgørelse over anmeldelser i 2016. Anmeldelserne tæller bl.a. knoglebrud (10,6 pct.), chok (5,2 pct.), hjernerystelser (4,8 pct.) og ætsning (0,2 pct.). Hyppigst er dog mindre skader som forstuvninger og ledskred (40,7 pct.).
Arbejdsmiljø dækker fysiske og psykiske faktorer, der påvirker medarbejdernes sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen.
Klima, miljø og energi

Offentlige udbud stiller krav om grønne standarder
Klima- og miljøhensyn spiller allerede i dag en rolle i danske offentlige udbud. Det viser en ny rapport, der indikerer, at knap halvdelen af udbuddene inddrager klima- og miljøhensyn ved bl.a. at stille krav om grønne standarder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Sådan kommer din virksomhed godt i gang med FN’s verdensmål
Mange virksomheder, ikke mindst smv’er, savner konkrete værktøjer til at arbejde med verdensmålene. Standarder kan være en del af løsningen.
Indhold fra partner
Samfund

Kunstig intelligens kan være løftestang til at nå FN’s verdensmål
Der er et stort potentiale i at bruge kunstig intelligens til at indfri verdensmålene, som danske virksomheder kunne blive bedre til at udnytte. Men det kræver, at der er tillid til teknologien.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Den danske byggebranche går forrest i omstillingen til cirkulær økonomi
Bygge- og anlægsbranchen står for omkring 40 % af samfundets ressource- og energiforbrug, og 30 % af den samlede danske affaldsmængde stammer fra byggeriet. Derfor er alles øjne rettet mod branchen for at sikre en hurtig og gennemgribende grøn omstlling.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Sådan kan du arbejde med FN´s verdensmål
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Dansk Standard giver konkrete indspark til regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål
Standarder og miljømærker kan være med til at understøtte omstillingen til en mere bæredygtig fremtid og indfri FN’s verdensmål. Derfor foreslår Dansk Standard konkrete initiativer som indspil til regeringens kommende handlingsplan for verdensmålene.
Indhold fra partner