Arbejdsrelateret vold og chikane rykker ind i ansattes privatliv
Det er en kendt sag, at ansatte i fx politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien risikerer at blive udsat for vold, trusler og chikane på grund af deres arbejdes karakter.
Men også ansatte i jobcentre, banker på skoler og mange andre steder udsættes for trusler og chikane gennem fx sociale medier. Den digitale chikane respekterer ikke lukketid og sniger sig ind i ansattes privatliv.
”Jeg ved, hvor du bor.”
”Du kan aldrig vide dig sikker.”
”Jeg vil ødelægge dig og din families liv.”
Det er eksempler på trusler, som er sendt til helt almindelige mennesker, der bare passer deres arbejde. Vi færdes alle sammen på sociale medier, og med telefonen i lommen kan vi være online hele tiden.
Men de digitale medier betyder også, at arbejdsrelaterede trusler og chikane kan sendes døgnet rundt. Og det rammer ofte offeret hårdere, når truslen lander uden for arbejdstid.
”Når man er på arbejde, har man kollegaer og ledere til at hjælpe med at håndtere det, og mange arbejdspladser har også detaljerede procedurer til at håndtere vold og trusler. Det er noget andet, når man sidder hjemme i sofaen og modtager en besked på Facebook kl. 23. Det er enormt invaderende, fordi man gerne skal føle sig tryg i sit hjem og sit privatliv,” forklarer Peter Klingenberg, sekretariatschef for BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø Velfærd og Offentlig administration (BFA).
En række aktører på arbejdsmiljø- og beskæftigelsesområdet afholder derfor en udsolgt konference den 17. september på Nyborg Strand, hvor der sættes fokus på arbejdsrelateret vold, trusler og chikane i fritiden.
Trusler rammer gråzone
Arbejdstilsynet har siden 2016 kunnet træffe afgørelser om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Men selvom der kun er truffet 26 afgørelser og givet 59 vejledninger til arbejdspladser, er det stadig et problem, som skal tages alvorligt, mener Peter Klingenberg.
En trivselsmåling fra Aarhus Kommune viser fx, at 25 procent har oplevet trusler mens 13 procent har været udsat for vold inden for 12 måneder.
”Vi har brug for at få en dialog om, hvordan arbejdspladser kan håndtere chikane via fx sociale medier, for selvom vi efterhånden har haft Facebook og twitter i en del år, så ser vi, at det er svært at håndtere den her form for chikane, fordi den ofte rammer ned i en gråzone mellem arbejdsliv og privatliv,” siger han.
Helsingør: Må aldrig blive en individuel vurdering
Hos Helsingør Kommune oplever kommunaldirektør Stine Johansen også, at digital chikane af kommunes medarbejdere er stigende og rammer hårdt, når den inddrager privatlivet. Derfor har Helsingør Kommune sat gang i en række initiativer, som skal bremse digital chikane og give en bedre håndtering, hvis den alligevel sker.
”Det kan ramme rigtig hårdt, når det foregår via sociale medier, fordi man kan svine medarbejdere til ved navns nævnelse, selvom de egentlig bare passer deres arbejde. Og når det så foregår via Facebook, inddrager det ofte medarbejderens privatliv, fordi det når ud til venner og familie,” sige Stine Johansen.
Derfor er kommunens personalehåndbog blevet opdateret, ledere på kommunens arbejdspladser bliver efteruddannet i, hvordan digital chikane håndteres, og der bliver lavet nye retningslinjer.
”I øjeblikket rejser vi rundt i kommunen og fortæller om, at vi sætter ind på det her område, og jeg kan konstatere, at der bliver taget rigtig godt imod det fra både ledere og medarbejdere. Det vigtigste er, at vi får en dialog i gang, for det kan godt være svært. Vi er nødt til at tale om, hvad der er inden for og uden for skiven, for det må aldrig blive individuelt, hvad den enkelte medarbejder skal finde sig i,” siger Stine Johansen.
”Det er os i den kommunale sektor, som driver hele velfærdssektoren, så vi har simpelthen ikke råd til, at dygtige medarbejdere vælger os fra, fordi de bliver udsat for chikane. Derfor skal vi sætte hårdt ind over for det,” slutter hun.