Arla-kampagne modarbejdes af satellitfotos

Arla har en større klimakampagne, der proklamerer, at koncernens mælk, yoghurt og smør er CO2-kompenseret med klimakreditter. Men den udmelding, er der ikke hold i, mener seks danske og internationale eksperter på baggrund af satellitbilledanalyser, som Politken har undersøgt. Det skriver avisen selv.

Kampagnen baserer sig på, at den CO2-udledning, der kommer af produktion, transport og stalddyr bliver kompenseret gennem opsamling af CO2i udlandet, da Arla beskytter regnskove mod at blive ryddet.

Imidlertid afslører satellitbillederne, at 13 procent af Arlas beskyttede regnskov i Borneo er brændt ned på i 2016, og at man ved et skovprojekt i Brasilien stadig har fældet træer de seneste 20 år.

Læs også: Arla vil købe grøn strøm fra landmændene

Professor Ole Mertz og ph.d.-stipendiat Scott Ford fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning hos Københavns Universitet står bag undersøgelserne. De mener, at selvom Arla måske gør en positiv forskel for deres skovprojekt og dyrevelfærden, er projektet med at kalde produkterne for CO2-neutrale gennem klimakrediteret baseret på antagelser, som tilsyneladende ikke understøttes af satellitbillederne. 

Derudover kritiseres Arla-kampagnen for at være baseret på usikre antagelser, da skovrydningen oftest flytter sig til et andet område, og fordi skovene skal beskyttes i mellem 300 og 1.000 år, før konceptet med klimakreditter skal have en reel effekt. Det tidsinterval er nemlig så lang tid, at Arlas CO2-udledning i Danmark vil blive i atmosfæren.

Vi har mindsket skovrydning
Vicepræsident for Arlas bæredygtighedsafdeling Kristian Eriknaur fortæller Politiken, at skovprojekterne udgør en mindre del af koncernens samlede klimaindsats om at nedbringe sin CO2-udledning. Projekterne leverer derudover de CO2-reduktioner som kampagnen foreskriver, da de ikke går ud på at fjerne afskovning fuldstændigt.

Læs også: Arla Foods vinder ny transportpris

Ifølge Kristian Eriknaur skulle Borneo-skoven have været omlagt til palmeolieplantage, og regnskoven i Brasilien var truet af skovrydning. Derfor har Arlas projekt minimeret disse scenarier.

”Jeg synes, vi har gjort en forskel for at redde den skov, der findes. Hvorvidt der så er sket afskovning et andet sted, det bliver lidt hypotetisk, og det er svært at forholde sig til. Men vi kan forholde os til, at projektet har bidraget til mindsket afskovning her”, siger han til Politiken.

Ved åCOP26 blev klimakreditter godkendt trods modstand fra EU. Flere eksperter vurderer derudover, at 2,8 milliarder klimakreditter kan underminere Paris-aftalen.

- HCL