08.05.2019 | Samfund
Bæredygtig andelskasse byder velkommen til nye impact-investorer
Indhold fra partner Hvad er dette?
Impact investering er en hurtigt voksende tendens, og Merkur Andelskasse har netop kunne byde velkommen til to nye internationale investorer. De har valgt at investere tilsammen 20,6 mio. kr. i andelskassen, fordi de ser det som en god impact investering.
Belgiske Helenos Fund og schweiziske Alternative Bank Switzerland har begge investeret millionbeløb i andelskapital i Merkur. De ser det som en god impact investering - altså en investering med det dobbelte formål både at give et godt finansielt afkast og samtidig påvirke verden i en bedre retning. Det er ikke første gang, at store spillere investerer et større beløb i andelskapital i Merkur. I 2016 valgte Villumfonden eksempelvis at investere 20 mio. kr. i Merkur, fordi de ønskede at øge deres fokus på impact investering, som er en voksende international tendens i disse år.
En investering med mening
Begrebet impact investering hænger sammen med, at pengene har en impact, dvs. de påvirker verden i en bedre retning. Der findes mange forskellige typer bæredygtige og ansvarlige investeringer. Det kan for eksempel være i aktier, der er screenet for en række bæredygtighedskriterier. Men med impact investeringer går man skridtet videre, og investerer nye penge direkte i nye projekter og bæredygtige løsninger. Derfor er impacten endnu højere.
Når Helenos Fund og Alternative Bank Switzerland ser investeringen i Merkur som en impact investering, så er det fordi, at pengene har en direkte betydning for, hvor meget Merkur kan låne ud til grønne og sociale virksomheder – og dermed hvor stor en påvirkning Merkur har på samfundet.
Merkur finansierer blandt andet vedvarende energi, økologisk og biodynamisk landbrug, virksomheder baseret på cirkulær økonomi, socialøkonomiske virksomheder og andre socialt og miljømæssigt bæredygtige tiltag. Hver gang investorer, fonde eller kunder investerer i andelskapital i Merkur, øger det Merkurs muligheder for at låne penge ud til disse sociale og bæredygtige virksomheder og institutioner, og netop derfor er disse investeringer afgørende.
Det dobbelte formål
Selvom impact investering ’gør noget godt’ i verden, er det ikke det samme som filantropi eller gavepenge. Der er tale om investeringer, der også giver gode økonomiske afkast til investoren, det er blot ikke det eneste formål.
For Helenos Fund, som er en private equity fund, der forvaltes af belgiske Inpulse, er investeringen i Merkur på 7,5 mio. kr. både med til at støtte op om deres mission om en bredt inkluderende og socialt ansvarlig finansiel sektor i hele Europa, samtidig med at de økonomiske resultater er afgørende.
”Vi har valgt at investere i Merkur, fordi de kombinerer høj social impact med gode økonomiske resultater. Vi sætter stor pris på, hvordan de ud fra en værdibaseret tilgang skaber bæredygtige relationer med deres kunder. Med denne investering styrker Helenos den økonomiske støtte til en ligesindet spiller, der bl.a. arbejder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark”, siger Helenos Fund Manager, Nicolas Blondeau.
Schweizisk bank vil øge impact i udlandet
Den anden nye investor er Alternative Bank Switzerland, som har valgt at placere 13,1 mio. kr. i Merkur. Det gør den schweiziske bank til andelskassens anden største investor.
Alternative Bank Switzerland er ligesom Merkur en værdibaseret bank, som gennem udlån og investeringer fremmer projekter inden for klimavenlige boligformer, vedvarende energi, økologisk landbrug og sociale organisationer. For dem er investeringen i Merkur en mulighed for bl.a. at øge deres egen samfundspåvirkning ud over de schweiziske grænser.
”Investeringen i Merkur Andelskasse er et første skridt i vores nye internationale samarbejdsstrategi. Vi valgte Merkur på grund af andelskassens langvarige track record, dens overbevisende strategi og det potentiale vi ser for værdibaseret bankvirksomhed på det danske marked. Med denne investering kan vi øge vores egen impact på samfundet, samtidig med at vi udvider samarbejdet med en ligesindet partner”, siger Martin Rohner, der er adm. direktør i Alternative Bank Switzerland.
Klima, miljø og energi

Merkur finansierer millionstort solcelleanlæg på Thise Mejeri
Med opførslen af et nyt solcelleanlæg bringer det store, helt igennem økologiske andelsmejeri nu også de grønne visioner i spil i energiforbruget. Merkur Andelskasse finansierer anlægget.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Merkur Fonden støtter op om bæredygtig byudvikling
Fremtiden vil kræve byer, boliger og fællesskaber, som understøtter den bæredygtige udvikling.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Bank strammer skruen: Slut med at hjælpe virksomheder, der ikke gør gavn for verden
Gambling, genteknologi, konventionelt landbrug og porno er blandt de brancher og teknologier, der får nej til at blive kunder eller låne penge i Merkur, for den kundeejede bank smækker nu både døren og kassen i overfor projekter, der ikke bidrager positiv
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Klima, biodiversitet og rent vand: Økologiske landmænd skal blive endnu mere bæredygtige gennem nyt samarbejde
Både nuværende og nye landbrugskunder i Merkur Andelskasse vil nu blive mødt af et krav fra deres pengeinstitut om at udarbejde en handlingsplan for klimaindsats og bæredygtighed. Det vil helt sikkert falde i god jord hos landmændene, lyder det fra Merkur
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Merkur vil gøre det mere attraktivt at køre elbil
I Merkur vil vi være med til at understøtte en grøn transportsektor. Derfor har vi skruet renten helt i bund på vores elbillån, så det nu er blevet endnu mere attraktivt for dig at købe den mest miljøvenlige bil.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Ny direktør vender underskud til overskud i bæredygtig bank
Efter præcis et år på posten kan administrerende direktør Charlotte Skovgaard præsentere et flot halvårsregnskab, hvor minus er erstattet af plus og basisforretningen er markant styrket.
Indhold fra partner