Bæredygtigt byggeri kræver meget mere dialog - og mod

”Jeg ved ikke, hvor du har været. Men det er ikke sådan det er,” sagde Anders Mølgaard til Sabina Holstein fra Roskilde Kommune. Det var til et af torsdagens sidste events på Klimafolkemødet 2022 i Middelfart, hvoren gruppe repræsentanter for den mørkegrønne ende af byggebranche mødte en kommunal bygherrerådgiver, en udbudsjurist og en forsker.

Sabina Holstein havde netop, sammen med udbudsjuristen Sanne Kofoed fra Tolstrup og Hvilsted, fortalt om, hvordan Roskilde Kommune i de sidste fem år har haft stadig større succes med at indlejre krav til bæredygtighed, når de sætter et byggeri i udbud.

”Vi bruger tid på at arbejde tværfagligt – både internt i kommunen og med brug af tidlig markedsdialog – så vi kan finde løsninger på de barrierer og udfordringer, der selvfølgelig er, når man skal gøre ting på nye måder,” sagde Sabina Holstein.

Det var tydeligt, at for folkene fra byggebranchen, var det en noget anden virkelighed, end den de kender. Der var udbruddet fra Anders Mølgaard, som i Burntwood laver facadeløsninger i træ, der er brændt i stedet for trykimprægneret. Der var også Samuel Mydland fra JDH-Byg, som forklarede, at han endnu havde til gode at se bare ét udbud fra Aarhus Kommune, som inkluderede bæredygtighed. Deres konklusion var, at der er brug for mange flere, der tænker som de tilsyneladende gør i Roskilde. 

En ny måde at tænke på
Behovet for en ny måde at tænke på, var også et af de ønsker, man nåede frem til i løbet af en anden session – denne gang om emissionsfrit byggeri. Den overskrift dækker over at få de store maskiner på byggepladser over på el eller brint i stedet for diesel.

Her fik udbudssystemet også en del skældud. For at være for rigidt til at rumme det innovationsbehov der er. Fordi det kræver plads til mere dynamik og mulighed for at udvikle sig sammen.

”Det er os, der lejer de store maskiner ud til mange entreprenører. Og jeg ville da gerne se flere stå i kø til dem, der kører på el. Det kan vi kun få til at ske, hvis man investerer i et øget samarbejde mellem bygherrer og entreprenører, så de kan finde nye løsninger,” sagde Carsten Hoeck, som er adm. dir. i den danske del af Loxam.

Også her blev den tidlige markedsdialog fremhævet som den eneste rigtige vej. Noget man iøvrigt kan læse mere om på Center for Offentlig-Privat Innvations hjemmeside.

Og så er vi tilbage til den nye måde at tænke på. Hvor man skal afklare muligheder og måske lave tidsplaner på en anden måde. Og lede efter genbrugsmaterialer, som kan være klar, når man skal bruge dem. Og ikke mindst at få arkitekter og entreprenører og materialeleverandører i dialog meget tidligt.

Hvor meget mod er der brug for?
”Det kræver et vældigt ledelsesmæssigt mod at iværksætte en god og tidlig markedsdialog,” sagde Peter Munk fra Aalborg Kommune.

Hvorfor mon det? Fordi man er bange for, at man får lavet et udbud, som ingen byder på. Så skal det gå om og så ryger tidsplanen, og så har kommunen alligevel ikke den nye daginstitution, som de har lovet borgerne. For ikke at tale om udgiften til en sådan udvidet dialog.

Ift. økonomien kan Sabina Holstein dog berolige sine kollegaer.

”Vores erfaring er, at det mere handler om, at man flytter pengene rundt mellem forskellige poster. Vi sparer måske 20 procent på materialer, fordi vi genbruger, hvad vi kan få, fra byggerier vi fjerner. Dem bruger vi i stedet på rådgivertimer og håndværkere – som i øvrigt ofte er lokale, hvilket skaber andre fordele for kommunen,” siger hun.

Og så har alle vundet.