Bæredygtighedskrav stiller nye krav til alle dele at virksomhederne

En forandring, som fylder meget hos virksomhederne i disse år, er nye krav til ESG-rapportering. Især EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som oftest kendes ved sin engelske titel ‘Corporate Sustainability Reporting Directive’ (CSRD), står øverst på dagsordenen hos mange bæredygtighedsafdelinger. Disse nye krav vurderes af myndighederne at komme til at koste de danske virksomheder ca. 7 mia. kr. om året. Samtidig vurderer DJØF’s ESG-panel, som består af 50 ESG-kapaciteter i dansk erhvervsliv, at der grundlæggende ikke er nok, som har de rette ESG-kompetencer.

Men hvad koster det ikke at gøre noget? Ifølge modeller for det grønne BNP er svaret ca. 250 mia. kr. om året. Det er en faktor 35. På samme måde fremhæver bæredygtighedscheferne i DJØF’s ekspertpanel, at det kommer til at gå ud over bundlinjen, hvis virksomhederne ikke formår at omstille sig og kompetenceopbygge.

Den slags burde gå rent ind hos både virksomheder og myndigheder. Men der udtrykkes flere steder fortsat bekymring over ekstraomkostningerne, der følger af de nye krav til ESG-rapportering. Der er dog grund til optimisme. For ud over det øgede hensyn til mennesker, miljø og samfund kommer implementeringen af EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering til at sætte turbo på bæredygtighed som konkurrenceparameter. Det kommer til at øge transparensen og gøre bæredygtighed målbart og sammenligneligt. Derfor skal virksomhederne sikre sig, at de har de rette kompetencer til at udforme bæredygtighedsstrategier, samt kunne rapportere korrekt og troværdigt. Det er vores overbevisning, at virksomheder der har en solid forståelse og strategisk tilgang til ESG, vil have en konkurrencefordel på den lange bane. 

For bygge- og ejendomsbranchen, som står for 30 % af den danske CO2-udledning og 31 % af det samlede materialeforbrug, er der er stort potentiale for reduktioner og dermed også kæmpe forretningsmuligheder. Strategisk arbejde med ESG og derved reduktion i forbruget af materialer, brugen af biobaserede materialer, genanvendelse og renovering vil blive en nødvendighed for bygge- og ejendomsbranchen og derfor ikke kun et spørgsmål om at overholde lovgivningen. Virksomhederne i bygge- og ejendomsbranchen konkurrerer allerede på at kunne levere materialer og bygninger med lav CO2-udledning. Ligesom bankernes grønne udlån, som giver bedre vilkår end almindelige lån, i stigende grad stiller krav til ESG-data og dokumentation af høj kvalitet.

For en betydelig del af den danske byggebranche er arbejdet med måling og rapportering ikke noget nyt. Mange virksomheder har i en årrække arbejdet med frivillige initiativer som FN's Global Compact og DGNB-certificeringen, og en del er netop begyndt at arbejde med Science Based Targets Initiative (SBTi). Branchen har vist, at den både kan og vil disse frivillige initiativer. Initiativer, som har understøttet virksomhedernes bæredygtighedsindsats og gjort det muligt for dem at stille krav til deres samarbejdspartnere i resten af værdikæden. Det er et forspring, som bygge- og ejendomsbranchen i mange andre lande ikke har.

Måling, dokumentation og rapportering af ESG-parametre i bygge- og ejendomsbranchen har dog i mange år været primært for de tekniske fagligheder. Her er blevet udviklet metoder til at opgøre CO2, måle indeklima og lavet processer for risikostyring.  I Rådet for Bæredygtigt Byggeri har vi uddannet flere tusinde i DGNB-certificeringen. De nye ESG-krav bygger oven på dette arbejde, og et af de næste skridt for branchen er at brede denne viden ud til resten af virksomheden, så den ikke kun findes i de tekniske afdelinger, men integreres i alle afdelinger og ikke mindst på beslutningstagerniveau. Det kræver, at også jura-, kommunikations- og økonomiafdelingerne forstår sig på, hvad der allerede findes af ESG-praksis i bygge- og ejendomsbranchen. Derfor er vi flere, som bør kende til de forskellige faser i en LCA og forstå, hvilke ESG-data der allerede er indsamlet i en DGNB-certificering.

Det kræver omstilling af hele virksomheden og en opkvalificering af medarbejdere i virksomhedens forskellige forretningsområder. På den måde kan virksomheden identificere fælles mål, sætte den strategiske retning og handle på ESG-temaer, som vedrører virksomheden. Bæredygtighed skal integreres i hele værdikæden fra strategi til kontrakter med kunder og leverandører, samt hos udførende håndværkere og slutbrugere. Hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri oplever vi også en øget interesse fra andre fagligheder til vores uddannelser. På vores ESG-uddannelser, hvor tekniske fagligheder før fyldte pladserne, begynder vi nu også at se advokater og kommunikationsfolk.

Det er vores klare opfattelse, at virksomheder der formår at tænke bæredygtighed ind i deres forretningsstrategi på en holistisk måde, kan opnå betydelige økonomiske gevinster og samtidig gøre en positiv forskel for samfundet og miljøet. 

Der er ingen tvivl om, at vejen mod bæredygtighed kan være udfordrende, og at de krav, der lige nu rammer virksomhederne, er meget omfattende. Men den er også fyldt med muligheder og innovative løsninger. Hvis vi gør det rigtigt og benytter os af de nye rapporteringskrav til at lave en strategisk retning for virksomhederne, så kommer det både til at have et positivt aftryk på natur og mennesker – men også på konkurrenceevnen.