07.06.2019 | Klima, miljø og energi
Berendsen bakker op om medarbejdernes egne CSR-mærkesager
Indhold fra partner Hvad er dette?
Hos Berendsen har ledelsen en målrettet strategi for, hvordan virksomheden skal skabe banebrydende CSR-resultater – og CSR-engagerede medarbejdere har også plads til deres personlige mærkesager. Det gavner miljøet og skaber motiverede medarbejdere.
Maxwell tog initiativ til at donere kasserede Berendsen-lagner til udsatte kvinder i Ghana
Berendsen har som vision, at de vil drive CSR-agendaen på det danske marked – derfor er virksomhedens CSR-strategi dybt forankret i den overordnede strategi for forretningen. Men det er ikke kun ledelsen, der har fokus på at gøre en bæredygtig forskel. Flere af Berendsens medarbejdere er også i fritiden engagerede i frivilligt arbejde, og virksomheden gør en stor indsats for at støtte op om medarbejdernes hjertesager. Det mærkede vaskerimedarbejderen Maxwell, da han foreslog ledelsen at donere flere sække med kasserede Berendsen-lagner til den humanitære organisation, Heritage International, som han selv har været frivillig for siden 2011:
"Jeg har arbejdet 7 år hos Berendsen, og for et par måneder siden gik det op for mig, at vores kasserede tekstiler kunne hjælpe de udsatte kvinder i Ghana, som organisationen Heritage International støtter i at blive selvforsynende og finde en vej ud af fattigdommen. Lagnerne kan både bruges til at uddanne kvinderne indenfor syning, og det færdigsyede tøj kan sælges videre og skabe en indkomst, som organisationen kan bruge til formålet. Ledelsen sagde straks ja til at bakke op om sagen, og det giver mig følelsen af, at mit arbejde her er værdsat. For mig er det så motiverende og meningsfuldt at vide, at mit job hos Berendsen har en positiv effekt på fattige mennesker i en anden del af verden".
CSR-fokus giver medarbejdere lyst til at gøre en ekstra indsats i hverdagen
Indtil nu har Maxwell afleveret omkring 14 sække med kasserede lagner til Heritage International's hovedkontor i Danmark – samt ca. 13 af Berendsens kasserede CPU-processorer, som non-profit-organisationen bl.a. kan bruge i skoler for udsatte børn. Peter Strarup er produktionschef for Berendsen-vaskeriet i Roskilde, hvor Maxwell er ansat – og som han fortæller, var han ikke et øjeblik i tvivl om, at afdelingen skulle bane vej for Maxwells gode idé:
"Hos Berendsen forsøger vi så vidt muligt at give vores kasserede tekstiler et nyt liv, når de ikke længere lever op til de gældende standarder eller den høje kvalitet, vi garanterer vores kunder. Og vi vil hellere have, at tekstilerne bliver upcyclet til nye produkter og får en ny funktion, end at de går til almindeligt genbrug. Derfor sætter jeg stor pris på, at Maxwell på egen hånd har arrangeret med både os og organisationen, at vi løbende kan forsyne dem med lagner, der i Ghana vil få en dobbeltfunktion ved både at bidrage til uddannelse og blive til brugbart tøj. Det vil vi rigtig gerne bakke op om, og det koster jo ikke vaskeriet noget – men det skåner miljøet for tekstilaffald, og det giver os engagerede medarbejdere, der gør en ekstra indsats i hverdagen til fordel for vores kunder".
Imponerende mange CSR-initiativer blandt medarbejderne
En undersøgelse viser, at den nye generation af medarbejdere: ”Generation Z” i høj grad stræber efter, at deres arbejde skal være meningsfuldt, passionsdrevet og gøre en reel forskel. Men hos Berendsen er det både yngre og ældre medarbejdere, der brænder for CSR. På Berendsen-vaskeriet i Aarhus har medarbejderne for nylig indsamlet ca. 800 kg kasserede tekstiler i deres fritid til organisationen Hjælp Østeuropa. Og på vaskeriet i Holbæk har medarbejderne over en længere periode solgt private ejendele, og de holder hvert år et internt julelotteri, som bliver støttet af vaskeriets ledelse – sidste jul skabte det i alt 80.000 kroners donationer til Julemærkefonden og Børns Vilkår.
"Berendsens CSR-fokus sætter dagligt spor hos os alle sammen. Vaskerimedarbejderne mærker det bl.a., når de vasker kundernes tekstiler ud fra Svanemærkets høje miljøkrav, og når de er mentorer for de psykisk syge og langtidsledige, som vi hjælper ind på arbejdsmarkedet. Vi kasserer store mængder tekstiler hvert år, som vi gør en stor indsats for at få afsat via vores CSR-partnerskaber. I 2018 fik tusindvis af vores tekstiler et nyt liv hos bl.a. landets udsatte. Men de gode idéer behøver jo ikke at komme oppefra, de kan lige så godt komme fra medarbejderne – og vi er imponerede over, at så mange af vores kollegaer på vaskerierne selv tager initiativ til nye CSR-formål, som skaber fællesskab og stolthed blandt os alle", siger Louise Elver, CSR-chef hos Berendsen Danmark.
Medarbejder

Elis’ ledere uddannes i at styrke medarbejdertrivslen under corona
Corona-krisen har på et øjeblik gjort lederrollen mere kompleks – og selvom mange ledere lige nu fokuserer mest på drift, er der et stigende behov for at fokusere på trivslen. Dét bliver Elis’ chefer nu uddannet til.
Indhold fra partner
Samfund

Berendsen støtter FødevareBanken med tøjvask – og det sikrer mad til socialt udsatte
For hjemløse skaber vinterens kulde et stort behov for den varme og energi. Erhvervslivets støtte er en stor hjælp, og når Berendsen donerer deres vaskeservice til FødevareBanken, kan det også omregnes til måltider til socialt udsatte.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis’ kasserede tekstiler upcycles til ”zero waste”-produkter, der mindsker danskernes affaldsmængde
I et partnerskab mellem Elis og PLYSSKY bliver erhvervslivets kasserede tekstiler upcyclet af bl.a. senhjerneskadede og immigrantkvinder for at skabe hverdagsprodukter til danskerne, som erstatter engangsplast og -papir.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Berendsens kasserede tekstiler upcycles nu også til bæredygtige sneakers
Kan små pletter bare klippes af erhvervslivets kasserede tekstiler – så de kan upcycles til nye sneakers med mindst lige så lang levetid som sko fremstillet af nye tekstiler? Ja, hvis man spørger Wair, der upcycler Berendsens slidstærke tekstiler
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Hele Elis’ vaskeriservice er svanemærket – virksomheden bruger ikke kun svanemærkede vaskemidler
Alle kan købe svanemærkede produkter i supermarkedet – men Elis tilbyder en komplet svanemærket vaskeriservice, hvor alle led af indkøbs-, vaske-, og leveringsprocesserne er miljøoptimeret ud fra Svanemærkets krav, der hele tiden skærpes.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Hos Plejehjemmet Kornumgaard skaber det innovative rengøringssystem SmartMop et sundt arbejdsmiljø
På Plejehjemmet Kornumgaard bliver medarbejderne skånet for mange af de slidsomme bøj, vrid og tunge løft, som normalt er forbundet med at gøre rent og vaske tekstiler. For her bliver rengøringen udført med Berendsens miljøvenlige rengøringssystem.
Indhold fra partner