Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme
I Danmark bliver mange børn hvert år alvorligt syge og har behov for at være indlagt i længere tid. For familier, der står over for disse udfordringer, er det afgørende at have et sted, hvor de kan finde støtte og husrum. Elis støtter disse familier.
Godgørende formål gør arbejdet til en hjertesag. Foto: Elis Danmark a/s
Elis klarer også vasketøjet for det nyåbnede Ronald McDonald Hus i Odense
Det nyåbnede Ronald McDonald Hus i Odense tilbyder et midlertidigt hjem væk fra hjemmet for familier med alvorligt syge børn. Siden 2006 har Elis vasket, tørret, foldet og leveret al sengetøj og håndklæder til Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet i København, og de har også valgt at støtte huset i Odense ved at donere og vaske alt husets linned hver uge. Denne uvurderlige hjælp gør det muligt for familierne at fokusere på deres børn og opretholde en nogenlunde normal hverdag i en svær tid.
Rikke Holm, Direktør i Ronald McDonald Børnefond, fortæller: ”Den tekstil- og vaskehjælp vi får fra Elis, letter vores arbejde rigtigt meget, så vi kan frigive ressourcer til familierne. Det har en langt større værdi for os, end hvis de havde støttet os økonomisk. Det gør ganske enkelt hverdagen nemmere for familierne, vores ansatte og frivillige, så Elis’ støtte er vi virkelig glade for.”
Godgørende formål gør arbejdet til en hjertesag
For Elis er dét at tage et socialt ansvar helt fundamentalt. Virksomheden gør en stor indsats for at støtte udsatte og syge mennesker i samfundet – både ved at samarbejde med landets jobcentre om aktivering og opkvalificering af medarbejdere, samt støtte forskellige NGO’er med gratis vaskeservice eller tekstiler. Ifølge Bæredygtighedschef, Christina Saxkjær, er glæden ved at hjælpe familierne til de syge børn en stor drivkraft for medarbejdernes daglige arbejde:
"At støtte familier, der står over for den mest ubærlige situation, man kan forestille sig, er en hjertesag for os i Elis Danmark. Vores medarbejdere løser opgaven med at vaske linned hurtigt, skånsomt og professionelt hver dag, men for en familie, der er i sorg, kan det være en uoverkommelig opgave. Ronald McDonald Hus giver familierne den ro og støtte, de har brug for, og det er derfor et formål, der står vores medarbejderes hjerter nært. Det er med til at give deres arbejde mere mening og er vigtigt for os alle."
Fakta om Ronald McDonald Hus:
- Ronald McDonald Huset i Odense bliver 1.500 m2 og har plads til 15 familier
- Det nye Ronald McDonald Hus ligger i Odense ved Nyt OUH
- De indlagte børn har i 9 ud af 10 tilfælde søskende
- Siden det første Ronald McDonald Hus åbnede ved Rigshospitalet, har mere end 2500 familier fået trygge omgivelser i en svær periode
- Et Ronald McDonald Hus er et midlertidigt hjem, hvor familier med alvorligt syge børn mellem 0 og 18 år, kan bo gratis så længe deres barn er indlagt
- Ronald McDonald BørneFond er en selvstændig fond, der etablerer og driver Ronald McDonald Huse i Danmark - samt støtter forskning og aktiviteter til fordel for alvorligt syge børn
Kilde: Ronald McDonald Børnefond
Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der har et målrettet fokus på mennesker og miljø? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.