02.12.2020 | Klima, miljø og energi
Better Energy og Industriens Pension går sammen om historisk milliardinvestering i nye danske solcelleparker
Indhold fra partner Hvad er dette?
Med et nyt partnerskab mellem Industriens Pension og energiselskabet Better Energy bliver mere end 400.000 danskere nu medejere af nye solcelleparker i Danmark og formentligt også Polen for en samlet anlægssum på op til 4 mia. kr.
Der er tale om den største danske solcelleinvestering nogensinde og et gennembrud for solcellemarkedet i Danmark.
Industriens Pension og energiselskabet Better Energy indgår en historisk stor aftale, der for alvor vil sætte skub i udbredelsen af solcelleparker, der drives uden statsstøtte. De første fem solcelleparker er allerede opført og taget i drift, mens størstedelen af parkerne forventes i drift i løbet af 2021 og 2022.
”For første gang bliver danske pensionskroner anvendt til at understøtte en massiv skalering af statsstøttefri grøn energi i Danmark. Vores partnerskab med Industriens Pension er med til at markere starten på en ny grøn æra. Det næste kapitel i den grønne omstilling vil netop handle om, at vedvarende energiproduktion skal udrulles og accelereres uden statsstøtte, og det skal samtidig ske med et bredt folkeligt medejerskab. Det er præcis det, vi sikrer med denne aftale,” forklarer Rasmus Lildholdt Kjær, adm. direktør i Better Energy.
Better Energy udvikler, bygger og driver solcelleparkerne. Der er tale om et 50/50-partnerskab mellem Industriens Pension og Better Energy på ejerskabet af de færdigbyggede parker, hvor Better Energy fortsat forestår driften.
”Vi er virkelig glade for investeringen, som vi forventer vil sikre et solidt, langsigtet afkast til vores medlemmer og samtidig bidrage markant til hurtigere skalering af den grønne omstilling. Det er første gang, at solenergi udrulles i denne skala i Danmark, og investeringen markerer et egentlig gennembrud for solceller herhjemme,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.
Hurtigere skalering af den grønne omstilling
Investeringen forventes at indeholde 1,5 mia. kr. egenkapital fra parterne, der suppleres med langsigtet anlægsfinansiering på solcelleparkerne typisk i form af realkredit. Det forventes således, at den samlede investering med egenkapital og anlægsfinansiering samlet set kommer op på knap 4 milliarder kroner.
”Med denne aftale skabes en robust partnerskabsmodel for, hvordan den grønne omstilling hurtigere kan skaleres. Og hvis vi i Danmark skal have en rimelig chance for at nå vores klimamål, så er det bydende nødvendigt,” siger Mark Augustenborg Ødum, EVP Partnerships i Better Energy, som understreger, at tæt samarbejde og stærke partnerskaber er vejen til at realisere grøn omstilling.
Det forventes, at omkring tre fjerdedele af parkerne opføres i Danmark, mens den resterende del forventes opført i Polen. Den samlede kapacitet for solparkerne forventes at udgøre omtrent 1 GW, svarende til en årlig reduktion på mere end 350.000 ton CO2.
Om Better Energy
Better Energy er et bæredygtigt energiselskab, der skaber ny grøn energi. Better Energy udvikler, bygger og driver solcelleparker, der forsyner virksomheder, byer og lande med grøn energi. Better Energy er en af Europas hurtigst voksende bæredygtige energiselskaber med en projektportefølje på over 6 GW ny solcellekapacitet. www.betterenergy.com
Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 410.000 medlemmer. Ca. 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. De samlede investeringer udgør 188 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk
Yderligere information:
Laurits Harmer Lassen, pressechef i Industriens Pension, mobil: 29 39 66 76
Medine Duvarci, Sustainability Manager i Better Energy, mobil: 28 80 81 83
Klima, miljø og energi
Better Energy bæredygtighedsrapport 2021: Solcelleparker bør øge biodiversitet og beskytte grundvandet
I Better Energys bæredygtighedsrapport 2021 er fokus på lokal inddragelse og involvering for at få det maksimale ud af synergieffekterne for store solcelleparker. For hvis den grønne omstilling bliver gjort rigtigt, så er grøn strømproduktion også lig med øget biodiversitet og renere drikkevand.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Better Energy udgiver ESG-rapport for 2020
Som en af de første virksomheder i verden er Better Energy blevet en Future-Fit Pioneer. Det danske energiselskab offentliggør i dag sin første ESG-rapport med udgangspunkt i future-fitness, som er formidlet af Future-Fit Foundation.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Arla og Better Energy indgår rekordstor grøn elkøbsaftale om fire nye solcelleparker
Fire nye solcelleparker skal fremover dække ca. en tredjedel af Arlas strømforbrug i Danmark. Sådan lyder planerne for et nyt, ambitiøst samarbejde mellem Arla og det vedvarende energiselskab Better Energy. Solcelleparkerne vil producere ca. 250 GWh grøn strøm om året. Det svarer til det årlige gennemsnitlige energiforbrug for 156.000 danskere, og er dermed den største tilførsel af ny støttefri grøn strøm gennem en elkøbsaftale fra en dansk virksomhed.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Better Energy kommer styrket igennem 2020
Trods COVID-19-pandemien formåede Better Energy at fordoble omsætningen og øge overskuddet før skat til 32 mio. kr. i løbet af 2020. Selskabet står styrket til den planlagte ekspansion i Sverige og Polen de kommende år.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Better Energy bliver en del af Future-Fits Development Council
Energiselskabet Better Energy slutter sig til Future-Fit Foundations Development Council, en gruppe multinationale virksomheder og investorer, der bestræber sig på forstå og forfølge socialt og miljømæssigt lederskab.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Centrica indgår grøn elkøbsaftale med Better Energy
En ny 10-årige elkøbsaftale mellem energihandelsselskabet Centrica og energiselskabet Better Energy tilfører mere grøn strøm til elnettet. Aftalen indebærer, at Better Energy opstiller to nye danske solcelleparker.
Indhold fra partner