GRATIS webinar om Biobaserede Byggematerialer - udfordringer og muligheder

Biobaserede byggematerialer kan eksempelvis være halm, træ, hamp, græs, tang og ålegræs, der er nogle af de mest anvendte materialer fra skoven, landbruget eller havet.

Biobaserede materialer er fornybare og kan lagre CO2. Dermed er der et stort potentiale for at reducere byggeriets klimaaftryk. Fra 2025 strammes klimakravene, så grænseværdien for et enfamiliehus reduceres fra 12 til 6,7 kg CO2e/m2 og det må forventes at give et incitament til at bruge flere biobaserede byggematerialer. Det forudsætter naturligvis, at de biobaserede byggematerialer har mindre klimaeffekt end traditionelle byggematerialer.

Selvom der er meget fokus på byggeriets klimaaftryk, så har sektoren også et stort ressourceforbrug af energi og ikke-fornybare ressourcer, som eksempelvis grus, sand og sten. I Danmark er der en skæv fordeling af, hvor råstofferne findes og hvor de anvendes, hvilket giver en del transport.

Biobaserede byggematerialer skal opfylde de samme krav i bygningsreglementet som konventionelle byggematerialer. Bygninger skal være sikre og sunde at opholde sig i, så der vil være krav til bl.a. brand, statik og indeklima.

I en rapport fra BUILD om hvordan standarder og lovgivning påvirker brugen af biobaserede byggematerialer, fremhæves det, at den største udfordring ved at udbrede anvendelsen af biobaserede materialer er, at der ikke findes standarder eller vejledninger, som kan hjælpe arkitekter, rådgivere, entreprenører mv. med at anvende dem. Der er således en systemisk lock-in til mineralske produkter i bygningsreglementet, som gør det svært at anvende alternative materialer.