Biobaseret plast vinder ikke frem som forudset
Biobaseret plast kræver store landarealer og er forbundet med en lang række udfordringer. Derfor har biobaseret plast ikke erstattet den del af plastmarkedet som tidligere forudset, mener forsker.
For blot få år siden mente mange forskere og eksperter indenfor plast, at de biobaserede plasttyper ville overtage store dele af plastmarkedet.
Sådan er det dog ikke gået. Det skriver JyllandsPosten.
Læs også: Salling Group og Driscoll’s tester pap-emballage
Det blev f.eks. spået i 2015 at biobaseret plast ville udgøre 40 procent af al plastemballage i EU i 2020. Dette tal er dog langt lavere end forventet, hvor det samlede marked for biobaseret plast i dag udgør under 1 procent af det samlede globale marked.
Hvor gik det galt?
Mange virksomheder kæmper med at finde hoved og hale i hvilken plasttype, de skal vælge når de ønsker at træffe et mere klimavenligt valg.
Biobaseret plast, som kan være baseret på planter som majs eller rasp og typisk har et mindre CO2 aftryk end mange andre former for plast, fører f.eks. til overvejelser om afgrøderne i stedet kunne være brugt til fødevarer, om der er brugt meget vand i processen og hvad med pesticider til dyrkelse af afgrøden? Og for at kunne sammenligne bioplast med andre mere almindelige plasttyper vil man være nødt til at kigge på de specifikke produkters totale livscyklus.
Kompleksiteten i dette kan i sig selv få mange virksomheder til at vælge de mere gængse plastformer.
En anden udfording med bioplast er, at den ofte ikke har de egenskaber produktet kræver. Det kan være manglende transparens, styrke og varmeresistens eller at den ikke er vandafvisende. Derudover er biobaseret plast ofte langt dyrere end almindelig plast.
Desuden gælder det for mange virksomheder, at de har brugt almindelig plast i deres produkter i en lang årrække, og der kan være en stor risiko forbundet med at skifte til bioplast: en proces med lange testperioder og ikke mindst store omkostninger.
Areal-forbruget er en udfordring
I følge Jesper de Claville Christiansen, der er professor i materialeteknologi ved Aalborg Universitet og forsker i anvendelse af plastmateriale og plastteknologi er en af de største udfordringer ved bioplast relateret til den plads, det vil kræve at dyrke.
‘Hvis biobaseret plast skulle være den dominerende plasttype på markedet, ville det kræve enorme mængder plads på verdens marker, og det gør det vanskeligt at argumentere for materialets miljømæssige fordel’, siger han til Jyllandsposten.
Der bruges 360 mia. ton plast om året globalt. Skulle denne plast erstattes af bioplast udvundet af raps, vil det kræve et areal svarende til 42 gange Danmarks størrelse, fortæller professoren.
Læs også: Lovgivning og forbrugerkrav er et meget stærkt makkerskab
Genanvendelse er vejen frem
Meget tyder på at biobaseret plast ikke er fremtiden, men hvor skal virksomhederne så kigge hen?
Spørger man Jesper de Claville Christiansen, er svaret simpelt: genanvendelse. Både som privat forbruger og i industrien.
Han peger på, at vi i Danmark har gode muligheder for at blive frontrunners, hvis vi får økosystemet på plads. Vi indsamler og sorterer plastik, men der er stadig et stykke vej. Vi mangler virksomheder der kan administrere og afsætte det sorterede plast, lige som vi mangler virksomheder, der kan lave ny plast i god kvalitet af det gamle affald, distribuere og markedsføre plasten.
- MT
