Lovgivning og forbrugerkrav er et meget stærkt makkerskab

Der stilles nye krav til emballage fra både politisk hold og markedet. Det er en situation alle, der bruger emballage, må forholde sig til. Det handler om affald, udviklingssamarbejder og nye materialer.

31.08.2020

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Der tales rigtig meget om emballage. Men det sjove ved den samtale er, at den som regel handler om noget helt andet.

Emballage i sig selv og de funktioner, den har, er det svært at være utilfreds med. Emballage beskytter varer, så de ikke bliver ødelagt. Emballage sørger for længere holdbarhed til fødevarer – især de ferske. Emballage kommunikerer om alt fra varens bestanddele og egenskaber til sælgerens brand og identitet.

Læs også: Dove er på vej mod 100 procent genanvendt plast

Når mange har rettet skytset mod emballage, og når mange virksomheder arbejder ihærdigt med at minimere deres forbrug af emballage er det fordi, indpakningen af varer binder an til især to virkelig store dagsordener: affald og klima.

Klimaet knytter meget kort fortalt an til emballageforbruget, både fordi produktionen af emballage kan udlede CO2 og fordi designet af emballagen kan betyde noget for, hvor meget en var fylder, når den skal transporteres rundt på fly, tog, lastbiler og skibe. 

Affald kommer i spil, fordi der globalt og lokalt er så meget af det og så dårlige faciliteter til at indsamle og behandle det, at vi ender med store plastiksumpe i verdenshavene, ophobning af særligt plast på strande, flodbredder og i resten af naturen. Samtidig vokser behovet for indsamling af affald, så man kan genanvende de materialer, der er i affaldet.

Er der overfokus på emballage?
”Der er dem, der siger, at vi skal have et emballagefrit samfund, men det er næppe den rigtige vej. Det vil bare give større spild og dårligere beskyttelse af varerne. Ser man f.eks. på mange fødevarers livscyklusanalyser, så stammer 80 procent af udledningerne fra produktionsfasen, 15 procent fra distribution og blot fem procent kan forbindes med emballagen. Men for mange fødevarer spildes helt op til 30 procent i detailhandlen og hos forbrugeren,” forklarer Lars Germann, der er Centerchef, for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

Men hvis det er tilfældet, hvorfor skal vi så diskutere emballage så meget? Den gode, rationelle del af svaret er, at der for det første er meget materiale at hente i emballagerne.

Den anden del af forklaringen er, at emballage er meget synligt. Det er produktionen ikke. Hvis man står med nogle tomater i hånden, som er emballeret med pap og plast, så kan det se voldsomt ud. Og vi kan ikke på samme måde se tomatdyrkningen, hvor meget vand og pesticider, der benyttes og mennesker med måske ringe arbejdsforhold osv.

EU-krav og lovgivning om affald

I EU’s affaldsdirektiv opstilles der fælles mål og regler for indsamling og genanvendelse af affald. Disse er ved at blive implementeret i dansk lovgivning

  • Fra 2023 er der krav om separat indsamling af organisk affald. Der indføres også en ensartet måde at beregne genanvendelse på, som opgør den reelt genanvendte affaldsmængde i stedet for mængden indsamlet til genanvendelse.
  • Fra 2025 skal 55 procent af husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv samt 65 procent af alt emballageaffald genanvendes, der bliver krav om separat indsamling af tekstiler.
  • Samme år indføres udvidet producentansvar på alle emballager, hvor virksomhederne får ansvar for den emballage, de sender på markedet. I dag sorterer og indsamler vi over 40 procent af plastemballagen, men kun ca. 20 procent bliver genanvendt.
  • I 2030 skal 60 procent. af husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv samt 70 procent af alt emballageaffald genanvendes.
  • I 2035 skal 65 procent af husholdningsaffald og lignende affald fra erhverv genanvendes. Desuden må hver medlemsstat højst deponere 10 procent husholdningsaffald.

Man kan ikke sige emballage uden også at sige affald
”Verden har produceret al den plast, vi nogensinde har brug for. En stor del af forbrændt, noget er endt i verdenshavene og resten ved vi ikke, hvor er” siger Lars Germann. ”Det er kun omkring én procent af verdens plastmængde, der er blevet genanvendt mere end en gang. Så puljen er sådan set rigeligt stor,” fortsætter han.

Der skal da også ganske store mængder af de forskellige affaldsfraktioner til, før det giver økonomisk og anvendelsesmæssig mening at samle dem ind og bearbejde dem til genanvendelse. Ifølge Lars Germann kan det for nogle fraktioners vedkommende være nødvendigt at nå op i mængder, der svarer til den samlede danske affaldsmængde.

Danmark har et affaldshåndteringssystem, som for størstedelens vedkommende er organiseret i og af 98 kommuner, så kan det godt give lidt udfordringer. Kombineret med de nye krav fra EU om indsamling og genanvendelse, nye regler om producentansvar for emballage, og øgede afgifter på plastik, så begynder der at tegne sig en forklaring på, hvorfor stemningen i den danske affaldssektor virker så ophedet i disse år. Men det er en helt anden historie.

Bundlinjen er, at virksomheder skal til at tænke meget mere over deres emballagestrategier.

”Man skal ud og finde fornuftige løsninger, hvilket bliver noget sværere af, at lovgivningen ikke er på plads endnu. Men man kan starte med at minimere og så se på hvilke udviklingsprocesser, det kan være nødvendigt, at man engagerer sig i,” siger Lars Germann.

Men hvordan kan man sikre sig, at man ikke satser sig ind i en blindgyde, hvor ens emballage ender med ikke at leve op til fremtidig lovgivning?

Det kan lige nu være lidt svært, fordi den danske lovgivning ikke er helt på plads. Før det sker, kan man ikke med rimelighed forvente, at producenterne skal kunne levere de rigtige løsninger. Så det er vigtigt at få lovgivningen på plads.
”Det er jo ikke sikkert, man vil synes, at de nye krav er rimelige eller retfærdige, men så ved man da, hvad man skal sigte efter,” siger Lars Germann.

Områder man kan kigge på nu
”Man kan starte med at kigge kritisk på sine produkters emballage og spørge sig selv, om vi har designet det, så vi anvender de rigtige mængder, om der er mulighed for, at vi kan erstatte nogle materialer med noget mere bæredygtigt, om vi kan gøre noget, så det er nemmere at recirkulere materialerne fra vores materialer?,” forklarer Lars Germann.

På Teknologisk Institut er Lars Germann nået frem til fem forskellige områder, som virksomheder kan kigge på i arbejdet med emballage.

  1. Minimér forbruget
    Emballage skal kunne beskytte under transport, give holdbarhed til fødevarer og tjener som markedsføring og forbrugerinformation. Der skal afvejes mellem besparelser og holdbarhed.
  2. Design til genanvendelse
    Man skal fra start tænke på, at emballagen skal kunne genanvendes. Det opnås bedst, hvis man fokuserer på at benytte monomaterialer, og kun andre materialer i så små mængder at emballagen kan indgå i en affaldsstrøm til genanvendelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man tænke på at designe, så de forskellige materialer kan skilles ad og genanvendes hver for sig. Her har Plastindustrien udgivet en guide til at designe plastemballage.
  3. Se på materialer som kan fungere med mekanisk og kemisk genanvendelse.
    Mekanisk genanvendelse af fx husholdningsaffald er ved at blive opbygget i Danmark. Det er den klart bedste måde, hvis affaldet kan skilles og renses således, at vi får rene materiale fraktioner af god kvalitet. Kemisk genanvendelse giver mulighed for at benytte ellers lidt mere problematiske produkter, fordi kemiske anlæg kan lykkes med at separere forskellige fraktioner. Kemisk genanvendelse vil allerede i år supplere den mekaniske genanvendelse i Danmark.
  4. Brug af bæredygtige materialer til emballage
    Målet er at emballere med nye materialer, så det kan det samme som plast. Teknologisk Institut arbejder f.eks. med papir coated med fibre, så emballagen kan sorteres som papir. Det kan også være materialer i bioplast, som dog har den udfordring, at man måske konkurrerer om adgang til landbrugsjord.
  5. Tænk på materialets levetid og kompatibilitet, når man vil skifte til andre materialer
    Når man overvejer at skifte, så er der fordele at hente i, at den nye emballage kan produceres på eksisterende produktionsanlæg. Man skal også regne på, om den nye emballages levetid er så kort, at det reelt ikke er mere bæredygtigt end den gamle.

Det er kun omkring én procent af verdens plastmængde, der er blevet genanvendt mere end en gang. Så puljen er sådan set rigeligt stor.

Lars Germann, Centerchef Plast og Emballage, Teknologisk Institut

Lars Germann har dog også en lille advarsel til virksomhederne, der vil og skal arbejde med emballage.

”Hvis man går ind i det arbejde med forestillingen om, at det ikke må koste noget, og at det helst skal være billigere fra start, så bliver det svært. Nogen er nødt til at tage nogle af de initialomkostninger, der er ved at bringe noget nyt på markedet, på sig. Desuden er man nødt til at tænke på, at bæredygtighed f.eks. ifm. emballage, jo ikke kun handler om lovgivning – det er jo også et markedskrav. Måske en altomfattende konkurrenceparameter, som man skal kunne håndtere for at vinde forbrugernes gunst,” siger han.

Alle kigger nedad
Allerede i dag kan man se, at det er både lovgivere og forbrugere, der sætter dagsordenen for emballage. Lovgiverne som beskrevet oven for, og forbrugerne vil – inspireret af plast i havene og frygten for mikroplast – bare af med plastik.

Ind på scenen træder detailhandlen, hotel-, restaurations-, konference- og oplevelsesindustrierne. De skal have det på hylderne, de ved, de kan sælge. Så de beder deres leverandører om at gøre noget ved deres emballage, så den er mere bæredygtig.

Men leverandørerne er f.eks. fødevareproducenter - ikke emballageproducenter. Så de sender kravet videre til dem. Som sender det videre til materialeproducenterne. Her lander Sorteper.

”De kan jo dårligt ændre noget alene. Det er derfor, at det er så vigtigt at engagere sig i udviklingsfællesskaber," siger Lars Germann. 

Sådan nogle driver Lars Germanns center på Teknologisk Institut. F.eks. et hvor de sammen med en række partnere har sat sig for at udvikle genanvendelige plastfilm til emballage med brug af kun én slags plast, som kan bruges i eksisterende pakkemaskiner.

Læs også: REMA 1000 introducerer emballagens svar på den grimme ælling

Projektet, som er gennemført sammen med en emballageproducent, en trykfarveproducent, en der laver maskiner til print på emballage, en engrosforhandler af dagligvarer og Københavns Kommune, er kommet langt med at udvikle en løsning i 100% PET eller rPET, hvor genvundet plast fra brugte emballagefilm kan indgå i nye film. Der er stadig nogle sten på vejen, men dem er man gået i gang med at finde ud af, hvordan man får ryddet af vejen.

”Vores oplevelse på Teknologisk Institut er, at der næppe er nogen i emballageindustrien, der ikke på en eller anden måde tænker på bæredygtighed. Både fordi der er nye krav, men det er jo også en konkurrence, hvor man kan vinde,” afslutter Lars Germann.

Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: Ny ISO-standard skal hjælpe fødevarevirksomheder med at reducere madspild

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: emballage

Emballage har vist sig at være en nøglefaktor i virksomheders arbejde med at reducere CO2 og affald. Temaet viser eksempler på, hvordan virksomheder kan arbejde med både reduktion og genanvendelse, hvilke redskaber, man kan bruge, og hvor der skal sættes ind i forhold til barrierer.

Relateret indhold

14.10.2025CSR.dk

Forskere advarer om globale klimavendepunkter men ser også nye muligheder

14.10.2025CSR.dk

Tøjbjerge vokser: Ubrugt fast fashion fra Kina fylder danske genbrugspladser

14.10.2025Alexandra Instituttet

Sponseret

Fra grønne fingre til grønne strategier

13.10.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Vidensdeling på tværs af grænser

09.10.2025CSR.dk

Norwegian vinder udbud om grøn indenrigsrute: Skal flyve på mindst 40 procent bæredygtigt brændstof

09.10.2025CSR.dk

Affaldsvirksomhed på Mors får skarp kritik og flere påbud for ulovlig affaldshåndtering

08.10.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Facilities Mgt leverer på Bæredygtighed

07.10.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Sådan kan du spare CO₂ uden at forlade stuen

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
UN Global Compact Network Denmark
Webinar
SBT Sector Exchanges: Buildings

In this sector-specific session participants will have the opportunity to go deeper into questions and opportunities regarding the building sector and the SBTi methodology and approach.

Dato

15.10.2025

Tid

09:00

Sted

Online

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Scope 3 Strategy: Regulations, Reporting, and Target Setting

Join our upcoming 2025 Webinar Series: As the first webinar in the series, this session will help participants to understand what the latest regulations and requirements mean for their approach to Scope 3 over the short, medium, and long term. Insights from influential bodies, in addition to business case studies, will demonstrate how aligning with the needs of these key stakeholders can justify investment into more effective data collection, stronger collaboration within value chains, and greater transparency in reporting.

Dato

16.10.2025

Tid

15:00

Sted

Online

JUC SERVICE ApS
Kursus
Sorghåndtering på arbejdspladsen

Dette kursus giver dig konkrete værktøjer til at håndtere sorg i arbejdslivet – både som leder og kollega.

Dato

20.10.2025

Tid

09:30

Sted

JUC, Axelborg - Vesterbrogade 1620 København V

Dansk Standard
Kursus
Arbejdsmiljøledelse - ISO 45001 Diplomkursus

På dette to-dages kursus præsenteres du for indholdet i ISO 45001:2023 standarden og lærer samtidig, hvordan de enkelte krav tolkes og anvendes i praksis.

Dato

21.10.2025

Sted

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig forretningsforståelse

Få et 360 graders blik på bæredygtighedsverdenen. Opnå et stærkt fundament af viden, indsigter og værktøjer til at arbejde med den grønne omstilling i din virksomhed. Statsgodkendt uddannelsesforløb på 4 dage med ECTS-point.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

DTU
Efteruddannelse
Bæredygtig virksomhedsudvikling

På dette kursus arbejder vi med integration af bæredygtighed i virksomheders strategi og målsætning, værdikæder og miljøledelsessystemer.

Dato

21.10.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup