05.07.2018 | Kommunikation
Borgerne sorterer affaldet bedst
Indhold fra partner Hvad er dette?
Robotterne er på vej og centrale sorteringsanlæg fylder i debatten. Det ændrer dog ikke ved, at når borgerne selv sorterer, så øger det kvalitet, mængde og værdi af affaldet. Det viser en netop offentliggjort rapport fra Rambøll.
Alle er enige om, at der er potentiale i at indsamle affald mere ensartet i Danmark af hensyn til stordrift og afsætning. Men skal vi etablere centrale sorteringsanlæg, skal borgerne sortere ved husstanden, eller skal vi begge dele? En ny rapport fra Rambøll bekræfter Vestforbrændings opfattelse: borgerne sorterer affaldet bedst. De har taget sortering til sig og er årsagen til, at en stadig større andel af husholdningsaffaldet bliver genanvendt.
Vestforbrænding har bedt Rambøll udarbejde en rapport om kommunal affaldsindsamling. Rapporten analyserer hele affaldskæden frem til genanvend-else og anbefaler på den baggrund kildesortering ved husstanden frem for kildeopdeling, hvor f.eks. plast, metal og papir bliver indsamlet i samme beholder og eftersorteret på et anlæg.
Krav til affaldets kvalitet stiger
Vestforbrændings 19 ejerkommuner valgte allerede i 2012 at ensrette indsamlingen af affald baseret på kildesortering ved husstandene. Det har vist sig at være en helt rigtig beslutning.
”Som Danmarks største aktør på affaldsområdet, følger vi markedet for genanvendeligt affald meget nøje. Vi ved, at kravene til renhed i affaldsfrak-tionerne kun bliver større. Derfor er vi glade for, at analysen underbygger vores klare opfattelse af, at sortering ved husstanden er den bedste løsning. En løsning som i dag stiller vores ejerkommuner godt i forhold til at opfylde EU’s ambitiøse mål for mere genanvendelse”, siger udviklingschef i Vestforbrænding, Yvonne Amskov
Efter Kina har valgt stoppe for import af affald i starten af 2018, er affaldet begyndt at udgøre et problem i Europa. Konsekvensen er ifølge rapporten, at det nu primært er de rene affaldsmaterieler, der efterspørges. Flere europæiske behandlingsanlæg har sågar sat en stopper for modtagelse af affald, der ikke er sorteret ved borgeren. Eksempelvis vil plastik og papir, der har været blandet sammen med glas være vanskeligere at afsætte til genanvendelse – kvaliteten er for dårlig.
Mere genanvendelse for pengene
Der har i en tid været fokus på omkostninger i indsamlingsleddet. Men skal vi leve op til regeringens ressourcestrategi og nå en højere genanvendelses-procent, så er vi nødt til at vurdere affaldssystemer på andet og mere end prisen.
Kigger man isoleret på indsamlingen af affald, så er sortering på et anlæg billigere end sortering ved husstanden pga. af færre affaldsbeholdere og skraldebiler. Men regner man på hele processen og inkluderer den endelige genanvendelse, så viser rapporten, at de to indsamlingssystemer er langt mere sammenlignelige på pris.
”Analysen viser, at en besparelse i indsamlingsleddet kan have konsekvenser for hvor meget affald, der bliver indsamlet til genanvendelse, og hvor stor en andel, der bliver genanvendt i sidste ende. Selve indsamlingssystemet påvirker nemlig alle efterfølgende led i genanvendelseskæden. Derfor anbefaler vi, at Vestforbrændings ejerkommuner forsat vælger en affaldsindsamling, som er baseret på kildesortering, frem for kildeopdeling – selvom det økonomisk ikke er mest fordelagtigt”, siger senior chefkonsulent Dorte Hvid-Jacobsen fra Rambøll.
Ligeledes anbefaler Rambøll, at affaldsmaterialerne fortsat afsættes til det europæiske marked, i stedet for at opbygge egen infrastruktur med sorteringsanlæg. Dels er det sværere at udnytte storskalafordele i et mindre land som Danmark. Dels er der usikkerhed omkring den politiske retning i EU. EU’s nye cirkulære økonomipakke inkluderer nemlig krav om producentansvar for emballage. Kravene er endnu ikke helt på plads, og derfor vil det ifølge rapporten være for risikabelt at investere i dyre anlæg på nuværende tidspunkt.
Kontakt og information
Læs rapportens hovedkonklusioner i vedhæftede dokument.
Kontakt
Udviklingschef Yvonne Amskov: Tlf. 44 85 76 86 / 29 62 28 16
Kommunikationschef Per-Henrik Goosmann 44 85 71 17/ 40 38 76 31
Fakta:
Vestforbrænding ejes af 19 kommuner i og omkring Storkøbenhavn. Vi betjener godt 950.000 borgere og 60.000 virksomheder med håndtering af affald, genanvendelse og udnyttelse af affaldet til grøn energi.
Vores 19 ejerkommuner er: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.
Vestforbrænding udgiver magasinet Genvind. Den første udgave, som netop er udsendt, finder du i dette link.
Klima, miljø og energi

Fra madaffald til biogas
Hvad sker der egentlig med det madaffald, vi sorterer derhjemme? Vestforbrænding inviterede sine ejerkommuner på rundtur til de anlæg, der modtager og behandler madaffald, så det kan blive omsat til biogas.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Grøn fjernvarme til flere i Lyngby
Lige om lidt bliver varmeforsyningen i Lyngby-Taarbæk endnu mere klimavenlig. Kommunalbestyrelsen har netop godkendt den næste store fjernvarmeudvidelse fra Vestforbrænding. Denne gang i Virum-Sorgenfri.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Vestforbrænding indsamler rekordstor mængde madaffald
Samtlige Vestforbrændings 19 kommuner indsamler nu madaffald fra sine borgere. Det har resulteret i rekordhøje mængder indsamlet madaffald i juni måned med mere end 3.200 tons.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Håndtér dine brugte mundbind rigtigt
På verdensplan bruger vi tre millioner mundbind i minuttet. Svarende til hele 129 milliarder mundbind om måneden. Og de Coronahæmmende mundbind vil desværre blive en del af vores hverdag et stykke tid endnu. Men hvordan håndterer vi de brugte mundbind bedst, så både klima og miljø bliver mindst muligt påvirket?
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fremtiden er grøn - og belagt med genbrug
Målet for fremtiden er sat. Vestforbrænding skal sammen med kommunerne sikre, at op mod 30.000 ton affald bliver genbrugt i 2030. Det svarer til vægten af tre Eiffeltårne eller knap 10% af alt det affald, der bliver indsamlet på de 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings område.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Forsøgsanlæg sikrer bedre miljø
Den 17. november markerede Vestforbrænding, EU-Life og Stena Metall, at verdens første fuldskala forsøgsanlæg – HaloSep - snart kan sættes i drift. Anlægget omdanner flyveaske fra forbrændingsprocesser til genanvendelige materialer i form af metaller, salt og renset flyveaske. I dag er asken et farligt restprodukt kun egnet til deponi.
Indhold fra partner