Nyt projekt: bedre sortering af affaldet i etageboliger
Kommunerne skal genanvende mere og brænde mindre affald, hvis vi skal nå det nationale mål om 60 pct. reel genanvendelse i 2030. Og her bliver det altafgørende for at nå målsætningen, at en større andel af affaldet i affaldsbeholderne bliver sendt til genanvendelse. Vestforbrænding har startet et projekt for at motivere beboere i lejligheder til bedre vaner ved affaldssorteringen.
Foto: Vestforbrænding
Erfaringer i affaldssektoren viser, at særligt to faktorer påvirker graden og kvaliteten af sorteringen i etageboliger.
For det første er sortering af affald afhængig af de fysiske forhold, som beholderkapaciteten, sorteringsmuligheder i lejlighederne og indretning af affaldsrum/affaldsøer.
For det andet påvirker beboernes baggrund og viden om affald ligeledes sorteringen. For eksempel hvor meget de bekymrer sig om miljøet, hvor godt de forstår sorteringsreglerne og hvilke vaner de har?
Disse faktorer varierer fra boligområde til boligområde. Derfor findes der ingen one-size-fits-all løsning på at forbedre sorteringen.
Sådan foregår dynamisk optimering
Der er indtil nu gennemført flere projekter med det formål at forbedre sortering og genanvendelsen i etageboliger. Projekterne har enten fokuseret på data eller på adfærdsmønstre og nudging. Men det nye projekt på Vestforbrænding - dynamisk optimering - kombinerer data og nudging i en proces, som er designet til at skabe viden og resultater gennem en læringscyklus, samt i en kontinuerlig proces. Dynamisk optimering går ud på følgende:
- Data fra sensorer monteret i beholdere for restaffald og de genanvendelige affald opsamles, og baseline for sorteringsgrad, CO2 udledning og udgifter til renovation pr. lejlighed beregnes.
- Sammen med viceværterne/ejendomsfunktionærerne gennemgås indretning af affaldsrum og eksisterende muligheder for sortering i lejlighederne samt problemer med sortering.
- Beboernes viden om og holdninger til affaldssortering kortlægges gennem kvalitative interviews.
- Data om sorteringsgraden og viden om beboernes motivation og barrierer for bedre sortering bruges til optimering af beholderkapaciteterne og til planlægning af adfærdsændrende tiltag.
- Effekten af tiltagene måles kontinuerligt ved hjælp af sensorerne, og eventuelle nye tiltag iværksættes.
- Et feedback-system giver beboere overblik over fastlagte mål og udviklingen i sorteringsgraden i det affaldsrum, som de anvender. Dette vil motivere dem i forbedring af sorteringsvaner.
