16.05.2023 | Medarbejder
Byggeriets Samfundsansvar opruster med ny stærk CSR-profil
Indhold fra partner Hvad er dette?
Nadia Sander Strange træder ind i Byggeriets Samfundsansvars sekretariat som ny projektleder med en stærk praksisnær forståelse for bæredygtighed i byggeriet. Nadia kommer fra en stilling som CSR-ansvarlig og bæredygtighedsleder hos CCO Arkitekter.
Byggeriets Samfundsansvar byder nu velkommen til en ny medarbejder i sekretariatet, Nadia Sander Strange, der kommer fra en stilling som CSR-ansvarlig og bæredygtighedsleder i CCO Arkitekter. Nadia har mange års erfaring med CSR-arbejde og implementering af verdensmål i praksis i byggeriet og vil komme til at stå i spidsen for flere af foreningens udviklingsprojekter.
“Jeg vil arbejde for, at de redskaber og aktiviteter, som vi udvikler til vores medlemmer, har et praksisnært fokus. Vi skal hjælpe vores medlemmer med at operationalisere de overordnede principper, så de kan omsættes til konkrete aktiviteter i virksomhederne.“ siger Nadia Sander Strange.
Fra holdning til handling
Nadia er uddannet i Tværkulturelle Studier fra Københavns Universitet, og hun har derfor samfundsvidenskabeligt afsæt for sit arbejde med at omsætte og oversætte viden på tværs af faggrupper og fagkulturer i byggeriets værdikæder. Hun er desuden certificeret bæredygtighedsrådgiver.
”Jeg har tidligere arbejdet i en menneskerettighedsorganisation og har viden om UN Guiding Principles on Business and Human Rights. En viden, som vil komme vores medlemmer til gavn, når der i forbindelse med CSRD, CSDDD og EU-taksonomi for bæredygtighed blandt andet kommer øget fokus på arbejdet med menneskerettigheder i byggeriets værdikæder i de kommende år” fortæller Nadia Sander Strange og fortsætter:
“Jeg vil arbejde fokuseret og målrettet med at omsætte holdning til handling. I de kommende år bliver byggeriet mødt med en række nye compliance krav. Jeg ser frem til at bistå og understøtte vores medlemmer i at arbejde seriøst og ambitiøst med de nye krav, så de bliver drivere for bæredygtig omstilling fremfor skrivebordsøvelser, som ikke ændrer på byggeriets praksis”.
Og i Byggeriets Samfundsansvars sekretariat glæder sekretariatschefen Christina Schulz sig til at få Nadia ombord:
”I de kommende år kommer der flere krav både til den sociale, miljø og klimamæssige dagsorden, og Nadia har en stærk profil, der virkelig kan være med til ay understøtte vores medlemmer og de udviklingsprojekter, vi har gang I".
Om Byggeriets Samfundsansvar
Byggeriets Samfundsansvar er en forening, der samler frontløberne på tværs af byggeriets værdikæde om at skabe værdi gennem samfundsansvar til både virksomheden og samfundet. Foreningen arbejder ud for et Charter for samfundsansvar ved at indsamle og formidle viden samt udvikler værktøjer inden for den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed.
Strategi & ledelse

Stærk almen profil overtager forpersonsposten i Byggeriets Samfundsansvar
Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk er trådt ind som forperson i Byggeriets Samfundsansvar. Han afløser Palle Adamsen, adm. direktør i Lejerbo, der har været forperson i foreningen siden dens etablering i 2014. Den nye forperson ønsker bl.a. at samle byggeriet på tværs for en mere bæredygtig udvikling og videreføre foreningens markante stemme i debatten.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Millionstøtte skal skabe mere diversitet og en bedre arbejdskultur i byggebranchen
I et nyt udviklingsprojekt med støtte fra Realdania skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar udvikle konkrete værktøjer, der skal gøre kulturen på tværs af byggebranchen mere inkluderende, særligt over for kvinder, men også andre minoriteter. Et af målene er at skabe en bedre arbejdskultur, der kan tiltrække mere arbejdskraft i en branche, der har store udforinger med rekruttering.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Derfor skal du interessere dig for eu-taksonomiens sociale minimumsgarantier
De sociale minimumsgarantier er et centralt element inden for EU-taksonomien,som alle aktører i byggeriet derfor bør blive fortrolige med. Bl.a. fordi at den sociale bæredygtighed vil blive sidestillet med den grønne, og fordi social bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter. Find her flere gode grunde til at du skal begynde at interessere dig for detsamt noget relevant baggrundsviden her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Forening vil hjælpe den danske byggebranche med at bruge FN’s Verdensmål
I et nyt projekt skal Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu udvikle undervisningsmateriale, der består af værktøjer og anbefalinger, som kan skabe en fælles tilgang til implementeringen af FN’s Verdensmål i den danske byggebranche. Værktøjerne vil bl.a. give branchen konkrete anvisninger, der skal hjælpe alle aktører i værdikæden med at handle ud fra Verdensmålene.
Indhold fra partner
Samfund

FBSA vil sætte diversitet på skoleskemaet
Med et nyt samtaleværktøj, der tager fat på autentiske problemstillinger og dilemmaer omkring diversitet i bygge- og anlægsbranchen, vil Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar nu sætte diversitet på skoleskemaet på både erhvervsskoler, universiteter og arkitektskoler. Håbet er, at det kan være med til at skabe bedre forudsætninger for at udbrede diversitet og inklusion i branchen fremadrettet.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Nyt workshopformat skal kickstarte arbejdet med diversitet og inklusion i bygge-og anlægsbranchen
Tiden er for alvor inde til at byggeriets virksomheder begynder at arbejde fokuseret med problematikker omkring diversitet og ligestilling, lyder det fra Christina Schultz, sekretariatschef i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar. Udtalelsen kommer på baggrund af en ny lov omkring håndtering og retningslinjer for sexisme i det danske erhvervsliv. Gennem skræddersyede workshops vil foreningen nu klæde byggebranchen på til at håndtere udfordringer omkring ligestilling, inklusion og sexisme.
Indhold fra partner