ESG kan være en løftestang for en ny kultur i byggeriet

Byggeriets Samfundsansvar har i samarbejde med konsulentvirksomheden Hansen & Ersbøll Agenda gennem to undersøgelser kortlagt arbejdet med nye lovkrav indenfor bæredygtighed og samfundsansvar på tværs af virksomheder og organisationer i bygge- og anlægsbranchen.

Den ene undersøgelse har haft fokus på interviews med 21 store virksomheder og organisationer fra hele værdikæden, der er direkte underlagt, eller arbejder med de nye ESG-krav, som kommer fra EU. Den anden undersøgelse har undersøgt modenheden hos 40 små- og mellemstore virksomheder fra alle led i værdikæden, som ikke selv er underlagt ESG-krav, men som allerede arbejder med bæredygtighed i et vist omfang og kan opleve krav om rapportering på nye måder fra deres kunder. Et ESG-råd med profiler fra store og mindre virksomheder, samt nøglepersoner fra organisationer i byggeriets værdikæde har givet input til undersøgelsen. 

Om undersøgelserne siger Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar:

”Undersøgelserne viser, at særligt projektkulturen og den lange værdikæde i branchen gør det udfordrende at arbejde med ESG. Vi ser, at der er behov for et tættere samarbejde mellem de store virksomheder og deres værdikæde, hvor der typisk er virksomheder, som ikke er omfattet lovkrav for ESG. Internt i de store virksomheder, kræver ESG-arbejdet også en ny tilgang til samarbejder på tværs af fagligheder, hvor det store fokus på data bl.a. har koblet bæredygtighed langt tættere på finansafdelingerne, men også på HR og jura, da ESG både dækker miljø, mennesker og ledelse.”

Nye fagligheder kommer ind i processen

Undersøgelsen af de store virksomheder og organisationer, der er underlagt ESG-krav viser at samarbejde internt på tværs af afdelinger, og med nye fagligheder på spil er blevet en realitet. Samarbejdet går på tværs af de traditionelle hierarkier, da der i de nye lovkrav er en ambition om, at bæredygtighedsrapporteringen skal være en del af virksomhedernes årsrapporter, på linje med den finansielle.

”Vi skal skabe en form for fælles forståelse på tværs af den nye værdikædes aktører. Det er alt fra finans, facility management, teknikere til HR. Det skal helt ind i kernen af organisationen, og hen til projekterne og driften af dem”, udtaler Gitte Gylling Olsen, bæredygtighedschef hos COWI, der sidder i ESG-rådet.

Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar supplerer:

“Vores undersøgelse viser, at mange har måtte etablere en ESG-organisation, der går på tværs. Det er en reel omvæltning af både den måde, arbejdet i byggeriet hidtil har været organiseret på i forhold til byggeprocesserne og måden man er organiseret på internt”.

Behov for at udvikle fælles løsninger på tværs

Både de store og små- og mellemstore virksomheder efterspørger mere samarbejde på tværs i forhold til løsninger, der kan levere på krav til bæredygtighed.

”Som undersøgelsen af værdikæden viser, arbejder leverandørerne primært sammen med det nærmeste led i kæden. Det samme gælder bygherrerne og rådgiverne. Der er brug for, at vi i højere grad har dialog og samarbejde mellem flere led i værdikæ­den, hvor vi definerer fælles udfordringer og udvikler innovative og bæredygtige løsninger sammen, fx fælles løsninger til registrering af data og dokumentation, som mindsker omkostningerne og som gør processerne nemmere for alle”, udtaler Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.

Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar supplerer:

”Der er behov for et rum, hvor aktørerne kan gå i dialog om de nye fælles løsninger, og hvordan vi bygger bro mellem strategi og implementering. Denne dialog vil vi gerne bidrage til, da den bør faciliteres af et uafhængigt organ, der ikke har særinteresser på spil, hvis vi skal finde de bedste fælles løsninger”. 

Projektfokus udfordrer ESG-rapportering

En af de store barrierer, der komplicerer arbejdet med at rapportere på ESG, har rødder i branchens ofte store fokus på projekterne, fremfor på virksomheden som helhed.

”Der er en tendens til, at man gerne vil opfinde en ny løsning fra projekt til projekt. Når bæredygtigheden er decentral, bliver løsningerne det også. Og så kommer det til at blive oplevet som besværligt at lave noget, der er mere bæredygtigt. Indtoget af ESG-regimet bærer andre ting med sig. Det betyder, at bæredygtighed bliver en bredere ting, men det betyder også, at det kommer til at ligge andre steder i vores organisation. Bæredygtighed bliver et ledelsesanliggende og -ansvar”, siger Gitte Gylling, bæredygtighedschef i COWI.

Christina Schultz supplerer:

”I undersøgelsen ser vi, at byggeprojekterne ofte bliver det primære referencepunkt, hvor bæredygtige løsninger implementeres. Der bliver pludselig langt fra byggeprojekt til ledelsen og virksomheden som helhed. Det udfordrer ESG-arbejdet, da man her skal levere data på virksomhedsniveau, og det er som virksomhed, at man skal identificere sine væsentlige påvirkninger på det omkringliggende miljø. Det kan være en svær øvelse, når det meste foregår på projekterne. Vi har derfor behov for at få bygget bro mellem strategi og implementering og få oversat de brede virksomhedsrettede ESG-krav til byggefaglige termer, så det bliver langt mere håndgribeligt i hverdagen".

Undersøgelsen peger desuden også på, at den decentrale opdeling på projekter kan begrænse flowet af viden mellem projekterne og internt i virksomheden, hvilket kan hæmme udviklingen.

Behov for nye inddragende samarbejdsmodeller

Undersøgelserne peger også på, at der er brug for nye og mere involverende samarbejds­modeller på byggeprojekterne for at kunne arbejde med de nye EU-lovkrav.

Poul Erik Olsen, bæredygtighedschef hos CG Jensen, udtrykker et behov for nye måder at samarbejde på:

”At levere på de her krav er et nyt område og nyt land for alle. Vi kan ikke læne os op ad tidligere erfaringer. På tværs af værdikæden skal vi finde nye veje og fælles løsninger, vi er enige om. Her er det nødvendigt, at vi snakker tidligt sammen om krav, hvad vi kan levere, hvad kan producenten levere, så vi på tværs kan finde en god måde at gøre det, hvor vi kan ensarte data flowet, og gøre det på den pragmatiske og mest optimale måde. Den traditionelle måde fungerer ikke længere, hvis vi skal arbejde med bæredygtighed på tværs. I gamle dage var det et mål at leve op til tid og pris, men nu handler det lige så meget om CO2-besparelser, sociale- og andre bundlinjer, der gør at vi ikke kan løse det på den todimensionelle måde”.

Hos PKA Ejendomme stemmer ESG-chefen Hans Andersen i med budskabet om, at den traditionelle samarbejdsmodel ikke holder, hvis bæredygtighed skal tænkes ind:

”I PKA Ejendomme arbejder vi mest med indretning af lejemål, fx når der bliver skiftet lejere ud. Særligt i forhold til erhvervsindretning, når vi arbejder med genbrugsmaterialer, er det enormt vigtigt at have et tæt samarbejde med sine entreprenører, så design, bygbarhed og funktionalitet spiller sammen. Nyt og gammel skal spille sammen. Der skal vi have dem inddraget i et samarbejde på et tidligt tidspunkt, for det er entreprenørerne, der har viden om funktionalitet og bygbarhed. Den traditionelle model, hvor man udarbejder et færdigt udbud og vælger en totalentreprenør, der efterfølgende hyrer underentreprenører på de enkelte specialopgaver, holder ikke længere. Vores erfaring er, at løsningerne i højere grad skal findes på tværs i de tidligere faser af et byggeri, hvor de vigtigste beslutninger bliver truffet”,

Dette bliver understøttet undersøgelsen af de mindre virksomheder, der fremhæver oplevelsen af at det begrænsede samarbejde i værdikæden hæmmer udviklingen og innovationen. De mindre virksomheder ser derfor også et stort potentiale i samarbejde med fokus på fælles løsninger.

Læs rapporten her

 For mere information, kontakt:  

Freya Andersen, Kommunikationskonsulent i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf.: 93 10 44 22  

Christina Schultz, Sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar. Tlf. 61 77 59 17