cApung-direktør: Strategisk arbejde med bæredygtighed kræver indsigt i scope 3-udledninger
Scope 3 udgør typisk over 90% af virksomheders klimaaftryk og er afgørende for at arbejde strategisk med bæredygtighed, fastslår ekspert. Nyt partnerskab med Verarca skal sikre cApungs kunder præcise data på tværs af alle scopes.
Grøn omstilling står højt på dagsordenen hos danske virksomheder, og mange er i gang med at kortlægge deres klimaaftryk. Det ved man hos rådgivningsvirksomheden cApung, der siden 2019 har specialiseret sig i at guide virksomheder gennem deres bæredygtige udvikling med fokus på ESG-rapportering og strategiudvikling.
I en tid hvor markedet tilbyder mange forskellige løsninger til ESG-rapportering, er det afgørende at sikre præcise data. "Man skal være opmærksom på, at hvis løsninger kun dækker scope 1 og 2, så er datagrundlaget simpelthen ikke brugbart nok i sig selv, hvis man vil arbejde strategisk med bæredygtig omstilling, er man nødt til at have det fulde billede med," understreger Irene Hvid, CEO og stifter af cApung.
Hos cApung oplever de en stigende tendens til, at virksomheder baserer deres bæredygtighedsstrategi på data, der ikke inkluderer præcise data om scope 3-udledninger. "Vi oplever desværre ofte, at virksomheder begynder at arbejde med deres bæredygtige omstilling uden at have overblik over deres scope 3, som typisk udgør mere end 90 procent af deres samlede CO2-aftryk. Og det er problematisk," understreger Irene Hvid.
Automatiseret dataindsamling skal sikre præcise data
"I cApung lægger vi stor vægt på at levere kvalitet til kunderne. Transparens og nøjagtighed er helt centralt for os - ikke mindst fordi vi arbejder tæt sammen med revisorer," fortæller Irene Hvid. "I vores optik er det afgørende at have adgang til pålidelige data, hvis man skal kunne arbejde seriøst med sin bæredygtige omstilling."
For at imødekomme dette behov har cApung netop indgået et partnerskab med softwarevirksomheden Verarca, der har specialiseret sig i automatiseret CO2-beregning. "Med vores AI-baserede løsning kan vi automatisk læse fakturalinjer og give mange indsigter i virksomhedens data på tværs af alle tre scopes," forklarer Søren Orluf, CEO i Verarca. "Dette giver virksomheder et solidt grundlag for deres strategiske arbejde med bæredygtighed".
Det er netop behovet for pålidelige data, der har ført til samarbejdet mellem de to virksomheder. Ved at kombinere automatiseret dataindsamling med strategisk rådgivning kan cApung kunder nu få adgang til både præcise data og kompetent strategisk rådgivning.
Nyt partnerskab sikrer både kvalitet og fleksibilitet
En præsentation af Verarcas løsning under et arrangement med Revisorgruppen Danmark overbeviste Irene Hvid om virksomhedens potentiale. "Verarcas løsning kan dykke ned i fakturalinjer og analysere data på et detaljeret niveau. Det er en stor fordel for os og for vores kunder," forklarer hun.
Et opfølgende møde bekræftede potentialet i partnerskabet. "Verarca er både lyttende og samarbejdsvillige. Hvis vi møder specifikke krav fra vores kunder eller revisorer, kan vi regne med, at de vil tage vores input seriøst, og de er åbne for at forsøge at tilpasse deres løsning," forklarer Irene Hvid og fortsætter: "Transparens og nøjagtighed er afgørende for os. Vi er meget ærekære med vores arbejde og vil tilbyde vores kunder det bedste, der er tilgængeligt – og med Verarca har vi fundet en partner, der kan hjælpe os med at sikre høj kvalitet."
Søren Orluf, CEO i Verarca, ser også frem til det nye samarbejde: "cApung er en enormt kompetent samarbejdspartner med en dyb indsigt i bæredygtighed og strategisk rådgivning. Vi glæder os meget til at arbejde sammen og bidrage til, at deres cApungs får et solidt datagrundlag for deres bæredygtige omstilling."