CLEVER baner vejen for elbiler i Danmark

Den danske elbiloperatør CLEVER fordobler nu antallet af hurtiglade-stationer i sit eksisterende ladenetværk. Samtidig forkortes ladetiden til 20-30 minutter for alle elbiler. Det sker som led i en ny offensiv strategi for infrastruktur til elbiler, der gør Danmark til et endnu mere attraktivt elbil-land.

Massiv investering i ladestationer til elbiler

CLEVER går nu forrest i forhold til at gøre det attraktivt at investere i elbiler i Danmark. CLEVERs ladenetværk opgraderes nu til alle stikstandarder og til at kunne hurtigoplade alle elbiler med i alt 263 nye ladepunkter. I alt vil CLEVER med de nye planer for 2015 have mere end 543 ladepunkter med 22 kW, 43 kW og 50 kW hurtigopladning i Danmark. Det er mere end en fordobling af hurtiglade-mulighederne for elbiler i Danmark.

-CLEVERs plan for 2015 betyder en massiv forbedring af den danske infrastruktur til elbiler og vil gøre Danmark endnu mere attraktivt for internationale bilproducenter at lancere elbiler i og for danske forbrugere, der med ro i maven kan investere i en elbil, siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER, og han understreger;

 - Nogle må jo vise vejen, og det gør vi, så danskerne ved, hvad de kan regne med ift. opladnings-infrastruktur. Med CLEVERs nye planer for ladestationer i Danmark kommer elbilister ikke til at mangle opladning på farten. Det er klart, at vi selvfølgelig også har en forventning om, at der er politisk opbakning til at forlænge afgiftsfritagelsen af elbiler efter 2015 – for langsigtede rammevilkår for elbilen vil bidrage markant til at styrke trygheden hos forbrugerne, siger Lars Bording.

63 nye multi hurtiglade-stationer
Størstedelen af de nye ladestationer – 63 styk i alt – bliver multi hurtiglade-stationer med tre forskellige stik til hurtigopladning, nemlig CHAdeMO-, Combo- og Type 2-stik og kan derfor oplade alle elbiler på 20-30 minutter til 80 procent – dvs. både Volkswagen, BMW, Tesla, Renault og Nissan.

Der er både tale om en række helt nye placeringer af hurtiglade-stationer og udskiftning og opgradering af eksisterende ladestationer til den nye type med tre ladestik. Alle ladestationer står, så man kan udnytte tiden på farten bedst muligt, fx handle ind, mens elbilen lades op. 

CLEVER åbnede i august den første af de 63 multi hurtiglade-stationer i Ringsted og har testet på dens performance. Den næste åbner fredag den 31. oktober i Slagelse og markerer startskuddet til de nye infrastrukturplaner.

Ladestationer skaber tryghed
Opladning på farten er for de fleste elbilister blot sekundær, da den primære opladning og mere end 90 procent af alle opladninger af elbiler foregår via ladeboksen hjemme eller på arbejdspladsen, hvor elbilen holder parkeret i længere tid ad gangen.

 -For mange er det afgørende at vide, at der er god adgang til opladning på farten, før de tør købe ind på elbilen. Og det er der, samtidig med, at vores ladenetværk har en meget høj oppetid på 99,2 procent, siger Lars Bording.

For yderligere information og kommentarer:
Lise Kirkegaard, Kommunikations- og marketingdirektør, mobil 20 20 95 80, lk@clever.dk

Fakta om CLEVERs ladenetværk 2015:
CLEVER planlægger at have i alt 543 hurtigladepunkter (22 kW, 43 kW og 50 kW) ved udgangen af 2015 fordelt på:

317 stk. 22 kW AC, (Type 2)
63 stk. 43 kW AC, (Type 2)
163 stk. 50 kW DC, (COMBO 2 og CHAdeMO) 
Opgraderingen af CLEVERs ladenetværk er samfinansieret af EU, med støtte fra Det transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Fakta om elbiloperatøren CLEVER:
CLEVER er ejet af de danske energiselskaber SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og Energi Fyn.
CLEVER har i september 2014 indgået samarbejde med det svenske energiselskab Øresundskraft om at åbne i Sverige.
CLEVERs ladenetværk tæller p.t. 322 ladepunkter – heraf 64 styks 50 kW hurtiglade-stationer, hvor opladning tager 20-30 minutter til 80 procent.
CLEVER samarbejder med alle etablerede bilmærker om installation af private ladebokse på adressen og adgang til opladning på farten.   

Metro Service får egen el-tankstation

02.03.2015CLEVER A/S

Sponseret

06.11.2014CLEVER A/S

Sponseret

CLEVER baner vejen for elbiler i Danmark

27.10.2014CLEVER A/S

Sponseret

Svenske Öresundskraft og danske CLEVER i nyt samarbejde om elbilopladning

26.06.2014CLEVER A/S

Sponseret

Gratis opladning til elbilister på Comwell

07.02.2014CLEVER A/S

Sponseret

Sandt og falsk om elbilers CO2-udledning

20.11.2013CLEVER A/S

Sponseret

Kom til premiere på den nye e-up! 21. november