Gratis opladning til elbilister på Comwell
Comwell har netop indgået aftale med elbiloperatøren CLEVER om ladebokse til elbiler, og hotelkæden vil nu som en særlig service tilbyde gratis strøm til hotelgæster i elbil på Comwells hoteller.
Comwell har netop indgået aftale med elbiloperatøren CLEVER om ladebokse til elbiler, og hotelkæden vil nu som en særlig service tilbyde gratis strøm til hotelgæster i elbil på Comwells hoteller.
Gæster på Comwells mange hoteller i Danmark kan nu få gratis strøm på elbilerne, mens de deltager i konferencer eller overnatter på hotellet. De nye ladebokse leveres af CLEVER, og aftalen omfatter etablering af to ladebokse med 22 kW på Comwells hoteller i hele landet.
Hotelgæsterne låner et ladekort til ladeboksene, når de tjekker ind på hoteller eller deltager i en konference og kan så lade deres elbil op gratis, mens de besøger hotellet.
Opladning til alle elbiler
Comwell vil gerne kunne tilbyde hurtig strøm til alle elbiler, uanset hvilken moderne elbil hotellets gæster ankommer i, og samarbejder også med Tesla, der har etableret superchargeres ved Comwell Middelfart, hvor der også samtidigt er ladebokse til andre typer el-biler.
De mange nye ladebokse fra CLEVER passer til alle moderne elbiler også de nye modeller som Renault ZOE, Tesla Model S, Volkswagens e-up!, e-Golf, ny Nissan LEAF og BMW i3.
-Vi tror på, at flere og flere fremover vil vælge elbilen, og derfor vil vi gerne gå foran og vise vejen ved at tilbyde gratis strøm til elbiler til glæde for hotellets gæster. Aftalen med CLEVER gør os i stand til at tilbyde alle de gæster, der kommer til hotellet i elbil opladning ved os, og det ser vi både som en konkurrencefordel og som en måde, hvorpå vi kan være med til at fremme grøn transport, siger Henrik Hjorth fra Comwell.
Opladning på hotellet er oplagt
Hos CLEVER ser man en stor mulighed i at etablere ladebokse hos netop hotelkæder og oplever også en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil tilbyde dette til medarbejdere eller gæster.
-Aftalen med Comwell er oplagt, da det giver hotelgæsterne mulighed for at oplade elbilen, mens de overnatter på hotellet eller besøger hotellet under en konference, hvor elbilen jo alligevel holder stille og køre fra hotellet med et fuldt opladt batteri næste morgen, siger Lars Bording, adm. direktør hos CLEVER og fortsætter;
-Vi oplever også mange norske kunder, der tager elbilen på ferie i Danmark her bliver hoteller med opladningsmuligheder et oplagt valg. Opladning til elbiler er altså blevet et væsentligt parameter for valget af hotel, og den tendens ser vi også i stigende grad hos danske elbilejere, siger Lars Bording.
Elbiloperatøren CLEVER leverer ladeløsninger til elbiler til både virksomheder, kommuner og private og står bag et landsdækkende ladenetværk af hurtiglade-stationer. CLEVER er ejet af de fem energiselskaber SEAS-NVE, SE, EnergiMidt, NRGi og Energi Fyn.
For yderligere information kontakt:
Comwell , Henrik Hjorth, salgs og marketingdirektør 27242780
CLEVER, Lise Kirkegaard, Kommunikations- og Marketingdirektør mobil: 20 20 95 80