CO2-afgifter skal indfri Danmarks klimaambitioner
Topøkonomer mener, at der skal indføres markant højere afgifter på CO2 og andre drivhusgasser, hvis regeringen skal kunne realisere målet om at reducere udledningen med 70 procent inden 2030. En ny reform møder både positive og skeptiske reaktioner.
I et nyligt publiceret forslag om en samlet grøn reform fastlægges det, at regeringens ambitioner om en 70 procents reduktion af CO2, kan lade sig gøre med forholdsvis enkle midler der ikke skaber større ulighed eller belaster de offentlige kasser. Det skriver Berlingske.dk.
Reformen er udarbejdet af initiativet Small Great Nation, der er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte. Herunder har tre danske økonomer rådgivet og deltaget i udspillet.
Konkret foreslår Small Great Nation-initiativet, at Danmark skal reducere udledning af drivhusgasser, ved gradvist at syvdoble afgiften til 1.250 kroner pr. ton CO2e eller mere frem til 2030. Fra omkring 2030 skal afgiftssatsen være ensartet og omfatte alle virksomheder, husholdninger og sektorer.
Læs også: De største klimasyndere undgår klimaafgifter
Hertil får Klimarådet til opgave at anbefale det præcise afgiftsniveau, der skal til for at kunne nå regeringens klimaplan. Derudover skal rådet løbende vurdere tilpasningshastigheden og komme med eventuelle justeringer på afgiftssatserne.
Det indebærer også, at danske virksomheder skal have mulighed for at tilpasse produktionen ved at investere i bæredygtig teknologi eller lignende, hvorfor afgifterne indfases gradvist.
Samtidig foreslås det at sænke de nuværende afgifter på energiproduktion med tre fjerdele, med undtagelse af benzin og diesel, hvor CO2-afgiften hæves til 1.000 kroner i 2025 – det svarer til en afgiftsstigning på henholdsvis to og 2,2 kroner per liter.
Udfordringer og blandede reaktioner
En af de medvirkende økonomer, tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, understreger, at en af de store udfordringer med høje CO2-afgifter er risikoen for lækage – at danske virksomheder mister konkurrenceevne eller flytter produktionen til udlandet, hvorfor udledningen flytter med.
For så vidt muligt at undgå dette, foreslår reformen, at der indføres et bundfradrag på 80 procent af den historiske udledning for de virksomheder, der bruger meget energi og udleder mest CO2.
Den nye reform møder blandede reaktioner ude i erhvervslivet og i det politiske miljø.
Den radikale leder, Morten Østergaard, kalder forslaget om høje CO2-afgifter som en ualmindelig god måde at gennemføre den grønne omstilling på.
Læs også: Vismænd advarer mod konkrete klimamål, mens FN vil hæve globale ambitioner
”Vi står her med det mest gennemarbejdede udspil, vi til dato har set, til at bruge skattesystemet som motor i den grønne omstilling. Hvis man ønsker at gennemføre reduktionen så hurtigt og effektivt som muligt, er en grøn skattereform, hvor man markant øger CO2-afgiften, den eneste rigtige vej”, siger Morten Østergaard til Berlingske.dk.
Til gengæld er man i industrien og energisektoren bekymret for at stigningen i afgifter kan resultere i, at den danske produktion outsources.
”Forslaget om så stor en forøgelse af CO2-afgiften vil sende en milliardstor regning til danske virksomheder, som vil få reduceret deres muligheder for at investere – blandt andet i den grønne omstilling. Dette vil uundgåeligt føre til, at dansk CO2-udledning – og arbejdspladser – flytter til udlandet, uden at klimaet får det bedre af den grund”, siger skattepolitisk chef i Dansk Industri, Jacob Bræstrup.
- HCL