Vismænd advarer mod konkrete klimamål, mens FN vil hæve globale ambitioner
I stedet for at skrive målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030 ind i klimaloven bør regeringen tænke mere langsigtet og fokusere på at være klimaneutral i 2050. Det kan nemlig være billigere, mener de økonomiske vismænd. Ny FN-rapport peger samtidig på, at verdens kollektive ambitioner skal stige, hvis klimamålene skal nås.
En ny rapport fra FN peger på, at verdens kollektive ambitioner skal stige, hvis klimamålene skal nås. Kløften mellem den mængde CO2, vi burde udlede, og den mængde, vi reelt udleder, vokser og vokser nemlig, fremgår det.
Læs også: Danmark når først klimamål om 100 år, hvis tempoet fortsætter
Hos De økonomiske vismænd finder man dog umiddelbart ikke opbakning til at hæve ambitionerne for de danske mål. I stedet sår de nu tvivl om Danmarks delmål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, skriver Berlingske.
De fire økonomer, som tilsammen udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd, vurderer, at det kan blive for dyrt, hvis der er et skarpt delmål på vej mod klimaneutralitet i 2050.
"2030-målet ser vi som noget, der skal være det billigste trin på vejen mod 2050-målet om klimaneutralitet. Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere bare for at reducere de danske udledninger med 70 procent”, siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand samt medlem af Det Økonomiske Råds formandskab til Berlingske.
I et nyt opslag På Det Økonomiske Råds hjemmeside fremgår det, at rådet anbefaler regeringen at holde detaljerede og bindende delmål helt ude af en kommende klimalov.
I Folketingets nuværende forhandlinger om en klimalov indgår bindende rammer for dansk klimapolitik. Efterfølgende skal der landes en klimaplan. Den skal konkretisere, hvilke virkemidler regeringen vil tage i brug for at nå i mål.
Da klimaplanen i modsætning til klimaloven ikke er bindende, er det i den, at regeringens reduktionsmål bør stå, da det vil sikre større manøvrerum, mener Det Økonomiske Råd.
Behov for fald på syv procent hvert år
Det Økonomiske Råds vurdering står dog i kontrast til konkusionerne i FN's tiende Emissions Gap Report. Ifølge rapporten er der behov for, at den globale udledning af drivhusgasser skal falde med over syv procent hvert år fra 2020 til 2030 for at verden kan komme tilbage på sporet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad.
Rapporten viser, at den kollektive ambition skal stige mere end fem gange det nuværende niveau for at nå Paris-aftalens mest ambitiøse mål.
Det er baseret på den årlige Emissions Gap Report, der er en af FN's miljøprogram UNEP’s vigtigste udgivelser, og som vurderer forskellen mellem forventede emissioner i 2030 og de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Rapporten peger på tre hovedpunkter indenfor den nyeste videnskab:
For det første er verden på vej mod en temperaturstigning på 3,2 grader, hvis man ser på, hvad verdens lande foreløbig har lovet at gøre. For det andet skal ambitionen mindst femdobles for at opfylde Parisaftalens mål. Det tredje punkt er mere positivt. Vi har de løsninger, som der er brug for. Der findes teknologier og politiske virkemidler, der drastisk kan reducere udledningerne, men vi skal begynde nu.
”Vores kollektive mangel på tidligt og effektiv handling mod klimaforandringer betyder, at vi nu skal levere dybe reduktioner af udledningerne - over syv procent hvert år, hvis vi bryder det jævnt ned henover det næste årti,” siger Inger Andersen, direktør for UNEP, og fortsætter:
”Størrelsen på disse årlige reduktioner kan virke chokerende. De kan også virke umulige, i det mindste for næste år. Men vi bliver nødt til at forsøge".
Læs også: De nordiske statsledere går sammen om klimamål
I Emmissions Gap-rapporten understreges det, at succes vil kræve stor indsats og engagement fra alle planetens lande. Store samfundsmæssige og økonomiske transformationer skal finde sted i det næste årti for at kompensere for fortidens passivitet.
- JMA