CO2-reduktion forudsætter tusindvis af nye medarbejdere i industrien
En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at der kommer massiv merefterspørgsel på faglærte og ufaglærte medarbejdere i industrien i takt med, at investeringer i grøn omstilling rulles ud.
En ny analyse fra Industriens Uddannelser viser, at alene i industrien vil investeringerne i den grønne omstilling betyde, at der vil være merefterspørgsel efter 116.000 årsværk i perioden 2022-2030.
Det er især faglærte og ufaglærte medarbejdere, der er efterspørgsel efter. Løsningen er flere korte målrettede uddannelsesforløb og flere på de tekniske erhvervsuddannelser, lyder det fra Industriens Uddannelsers bestyrelse.
Læs også: Stark vil tage bæredygtigt ansvar uden for forretningen
”Industrien har travlt, hvis vi skal nå de grønne mål til 2030. Det stiller store krav til uddannelsessystemet. Vi kan ikke nøjes med at vente på, at flere tager en teknisk erhvervsuddannelse på fire år. Derfor må vi også hurtigt etablere korte kvalificeringsforløb til industrien. Disse forløb skal også målrettes unge på kanten, udlændinge og seniorer”, siger Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI og næstformand i Industriens Uddannelser.
Enorme konsekvenser
Ifølge brancheorganisationen skal der investeres 442 milliarder kroner i grøn omstilling frem mod 2030, hvis den politiske målsætning om 70 procents reduktion af CO2-udledning skal realiseres.
Et beløb der svarer til knap otte Femern Bælt-forbindelser. Det kommer til at have enorme konsekvenser for industrien, som skal fremstille de vindmøller, varmepumper, kompressorer, rør, kedler, køle- og ventilationsanlæg, som bl.a. er en forudsætning for Danmarks grønne omstilling, lyder det.
Konkret vil industrien i perioden 2022-2030 få brug for omkring 57.000 årsværk fra faglærte medarbejdere og ca. 32.000 årsværk fra ufaglærte medarbejdere - alene i forhold til de investeringer, der bliver foretaget i grøn omstilling i Danmark.
Manglen favner bredt
De faglærte, som virksomhederne især kommer til at efterspørge, er smede, mekanikere og industriteknikere.
”De kompetencer, man får med industriens erhvervsuddannelser, er en forudsætning for den grønne omstilling. Budskabet skal ud til de unge i grundskolen, til studenterne, samt andre grupper af befolkningen, som vil have glæde af at tage en erhvervsuddannelse i industrien. Og så skal vi gøre det tydeligt, at de her uddannelser også er for kvinder”, siger Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og medlem af bestyrelsen for Industriens Uddannelser.
På det ufaglærte område er det især personer med erfaring og viden fra branchen, der vil være efterspørgsel efter.
Læs også: Undersøgelse: Private ønsker mere bæredygtigt byggeri
”Vi har brug for personer med tekniske kompetencer og relevant specialviden, som er opnået enten fra lignende jobs eller målrettet efteruddannelse. Samtidig er der behov for, at vi styrker mulighederne for at få merit for AMU-forløb på erhvervsuddannelser”, lyder det fra Pia Maul Andersen, næstformand for 3F Industrigruppen og formand for Industriens Uddannelsers bestyrelse.
Ser man på de grønne investeringer, der er planlagt, tegner projekter inden for havvind sig for 208 milliarder kroner frem mod 2030. Det betyder, at der inden for disse projekter vil mangle flere end 96.000 årsværk.
Analysen er udarbejdet af COWI for Industriens Uddannelser.
- HCL