Partnerskaber skal gøre Danmark bedst til bæredygtig forretning

”Der var måske engang, hvor CSR var sådan en kappe man tog på sig, en varm en med mange farver som kunne tiltrække opmærksomhed. Men det bliver tydeligere og tydeligere at bæredygtighed udvikler sig til en reel konkurrenceparameter. Det er blevet kælderkoldt forretningspotentiale,” sagde Lars Løkke Rasmussen, da han holdt åbningstalen ved CSR Konferencen 2018, onsdag d. 10. oktober 2018 på Børsen.

Arrangementets navn er måske til den kække side, i betragtning af hvor mange andre CSR- og bæredygtigheds-events der organiseres og inviteres til, men de fire årlige timer i den gamle børssal trækker altid store navne på talerstolen og fuldt hus af CSR-folk i salen fra både erhvervsliv og civilsamfund.

Civilsamfundet i spil til innovation
Konferencens hovedspørgsmål var, hvordan Danmark bliver bedst til bæredygtig forretning? Svaret fra statsministeren var, at det store forretningspotentiale i bæredygtighed skal udnyttes, og at danske virksomheder står godt i forhold til at have løsninger, som verden efterspørger.

Skal vi være helt ærlige, så er den udmelding nok ikke breaking news. Den nyere del af svaret er et virkelig stærkt fokus på partnerskaber for at få det til at ske.

”Noget af det nye, vi ser, er, at civilsamfundets kompetencer kommer i spil sammen med virksomhederne, når der skal udvikles nye løsninger. Magien sker, når man får sat nogle, der ved hvordan det er at få vand ind i en flygtningelejr, sammen med nogle der kan levere de teknologiske løsninger,” forklarede Kirsten Brosbøl, som er formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål, 2030-netværket.

”Vi oplever en stærkt stigende interesse for samarbejde fra virksomhedernes side”, sagde Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”De har brug for vores kendskab til markederne i f.eks. Afrika, og sammen med f.eks. os kan de være med til at skabe nogle nye løsninger, og derfor også udvikle deres virksomhed. Vi har brug for private virksomheder til at hjælpe måske 20 millioner mennesker i stedet for måske 20.000, som vi ville kunne nå alene. På den måde kommer partnerskaber til at bidrage ikke bare til verdensmålene, men også til vores og virksomhedens egne ambitioner,” fortsatte hun.

Mangler finansiering til mindre projekter og virksomheder
Trods reel optimisme, baseret i særlig grad på byer og virksomheders vilje og ambitioner inden for klima og verdensmål, er der knaster i det kælderkolde forretningspotentiale. På konferencen onsdag d. 10/10 var et af de mest omtalte mindre virksomheders muligheder for at være med.

”Vi har en fælles opgave i at få aktiveret de virksomheder, som endnu ikke kan se sig selv i verdensmålene og den bæredygtige omstilling. Vi har f.eks. brug for flere forbilleder i SMV-miljøet,” sagde Brian Mikkelsen da han på Dansk Erhvervs vegne bød velkommen til konferencen.

Finansiering af opstart på projekter og måske især for mindre virksomheder var et spørgsmål, som dukkede op mange gange i løbet af konferencen. Som Sara Krüger Falk, direktør i det danske Global Compact netværk forklarede i en kommentar, at også visionære virksomheder giver udtryk for, at de ikke har råd til at være modige, også selvom de godt ved, hvad de skal, nemlig være bæredygtige.

”Noget af det vi skal arbejde på er at finde ud af, hvordan vi økonomisk kan facilitere udviklingen af partnerskaber. Pensionskasserne vil gerne investere langsigtet i partnerskaber, men projekterne skal være store og forholdsvis modne, før vi kan være med. Det svære er, hvordan der skal bakkes op om det lille projekt. Den indledende investering, hvor risikoen er større, den skal der nok målrettes nogle tilskudsordninger omkring,” sagde Allan Pollack som er direktør for pensionsselskabet PFA.

Det bakkede Birgitte Qvist-Sørensen ihærdigt op om.

”De eksisterende muligheder, inklusive SDG-Fonden, giver ikke iværksættere og mindre virksomheder mulighed for at finde finansiering. Der mangler en pulje, der kan støtte mindre virksomheder.,” sagde hun.
Ud over at strukturerne måske ikke er klar endnu, så handler manglen på finansiering også om en ordentlig måde at fordele risiko på.

”Mange danske virksomheder holder sig fra ”emerging markets”, fordi de ikke ønsker at påtage sig den risiko, som er forbundet med investeringer i de markeder. ”Tricket for os er, at finde én måde at dele den risiko,” sagde Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU’s, konstituerede CEO Torben Huss.

Vil de store hjælpe de små?
Et andet forslag, bl.a. fremført af Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen, er, at de store virksomheder – om de så skal kaldes fyrtårne eller Tordenskjolds soldater – kan og bør optræde som en slags mentorer for de mindre virksomheder, når de skal udvikle bæredygtige forretningsmodeller.

Som afslutning på dagen fik Mærsk, Ørsted og Carlsberg alle priser for deres CSR-rapportering, og der var derfor topfolk fra virksomhederne på scenen. Den lejlighed blev udnyttet til at spørge dem, og de var klar til det?

”Det lidt bløde politikersvar er, at det synes vi da lyder interessant, men vi synes nok også, at vi allerede deler vores viden med f.eks. studerende og i masser er erfa-lignende grupper,” sagde Anders Bering, der leder Carlsbergs public affairs-område.

Det udsagn kunne Marianne Wiinholt, CFO i Ørsted, kun være enig i, og som afslutning på en svarrunde, der mest om end muntert lignede en udgave af spillet Sorteper, understregede Vice-CEO Claus Hemmingsen fra Mærsk, at de ”skam gerne stiller op og bidrager, men at det synes vi nu også, at vi allerede gør”.