CSRD-direktiv vedtaget: Fra 2024 stilles der større krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering
EU har nu givet endeligt grønt lys til CSRD-direktivet. Virksomheder skal derfor forberede sig på langt mere omfattende bæredygtighedsrapportering. Få overblik over, hvad Rapporteringsdirektivet betyder for din virksomhed.
Den 28. november vedtog Rådet for Den Europæiske Union formelt Direktivet om bæredygtighedsrapportering, også kendt som CSRD-direktivet eller "Rapporteringsdirektivet. Direktivet er et væsentligt skridt i retning af at øge omverdenens indsigt i den enkelte virksomheds bæredygtighedsdata og i at fastlægge virksomheders opgave med at indsamle og kommunikere disse data.
Øgede krav til rapportering
Rapporteringsdirektivet ændrer og skærper det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering, NFRD (Non-Financial Reporting Directive), der er implementeret i årsregnskabslovens § 99 a.
De nuværende regler om redegørelse for visse virksomheders virkning på mennesker og miljø bliver udvidet. Virksomhederne forpligtes bl.a. til at offentliggøre oplysninger om deres strategi, mål og bestyrelsens og ledelsens rolle i relation til bæredygtighedsspørgsmål ("ESG").
Derudover præciseres princippet om "dobbelt væsentlighed", så det gøres tydeligt, at virksomhederne både skal indberette oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhederne, og den indvirkning, som virksomhederne selv har på mennesker og miljø.
Flere virksomheder omfattet
Rapporteringsdirektivet øger også omfanget af omfattede virksomheder – og dermed også omfanget af de virksomheder, der bliver indirekte påvirket.
I Danmark valgte man at udvide anvendelsesområdet, da man implementerede NFRD i årsregnskabslovens § 99a. Konsekvensen heraf er, at de virksomheder, der efter rapporteringsdirektivet er omfattet, men ikke var omfattet efter NFRD, allerede rapporterer i Danmark.
Samlet set kommer de omfattede virksomheder til at rapportere om bæredygtighed på linje med det, der kendes fra finansielle regnskaber – altså i form af deciderede beregninger fremfor alene bløde formuleringer, som kan reviewes af en revisor - og på den måde stå anderledes konkret til ansvar for virksomhedens sociale og klimamæssige aftryk over for omverdenen.
European Sustainability Reporting Standards (ESRS)
De detaljerede krav for rapportering efter Rapporteringsdirektivet fastsættes i en række standarder kaldet ESRS-standarder, der forventes at blive vedtaget på løbende basis. Der er behov for fælles standarder for at sikre, at de rapporterede bæredygtighedsoplysninger er sammenlignelige og relevante - ligesom det gælder for rapportering af virksomheders finansielle oplysninger.
ESRS-standarderne vil præcisere de oplysninger, som virksomhederne skal offentliggøre om:
(E) miljøforhold, herunder klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet.
(S) sociale forhold, herunder lige muligheder for alle (blandt andet kønssammensætning og lige løn for lige arbejde), arbejdsforhold, respekt for menneskerettigheder m.m.
(G) god selskabsledelse, herunder ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredygtighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici.
Løbende ikrafttrædelse af direktivet
Forpligtelsen til at rapportere om virksomhedens bæredygtighedsindsats og -resultater indtræder i forskellige tempi for de omfattede virksomheder. Det giver virksomhederne tid til at indrette sig på den nye form for rapportering, der forudsætter omfattende indsamling af relevant data.
Det afhænger af virksomhedens størrelse, og om den er børsnoteret, hvornår den er omfattet af Rapporteringsdirektivet:
1. januar 2024 (med første rapportering for regnskabsåret 2024 i 2025)
Store virksomheder af interesse for offentligheden (primært statsejede og børsnoterede selskaber) med over 500 medarbejdere.
1. januar 2025 (med første rapportering for regnskabsåret 2025 i 2026)
Andre store virksomheder med mere end 250 medarbejdere og/eller 40 mio. euro i nettoomsætning og/eller 20 mio. euro i balancesum.
1. januar 2026 (med første obligatoriske rapportering for regnskabsåret 2028 i 2029)
Børsnoterede SMV'er omfattet - men kan fravælge rapportering for 2026 og 2027. Fuld rapportering skal derfor foretages senest for regnskabsår 2028.
Krav til hele virksomhedens værdikæde
Udover de virksomheder, der er direkte omfattet af de forskellige regelsæt om bæredygtighed, forventes en lang række andre virksomheder at blive indirekte omfattet/berørt af reguleringen. Dette skyldes, at rapportering og data fra underleverandører og andre led i værdikæden vil være en forudsætning for, at de virksomheder, der er omfattet af reguleringen, kan leve op til deres rapporteringsforpligtelse.
Rapporteringsdirektivet forventes derfor at få stor betydning for, hvilke krav der stilles i et selskabs værdikæde – herunder til leverandørerne.
ESG på formel
Hver forordning og hvert direktiv er en del af en større regulatorisk kontekst, hvor intentionen er, at det skal sætte bæredygtighed og ESG "på formel" i EU og verden.
EU's Corporate Sustainability Due Diligence (CSDD) forslaget er lige nu under behandling i Rådet for den Europæiske Union. Dette direktiv forventes at øge kravene til kontrol med hele værdikæden i forhold til bæredygtighedsrisici.
Artiklen er også publiceret her: CSRD-Direktiv vedtaget: Fra 2024 stilles der større krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering
