Danish Crown: Vi vil drive udviklingen og udfordre branchen
”Meat2030” hed Danish Crowns store bæredygtighedskonference d. 19. september. Spørgsmålet var, hvordan kød kan forblive relevant i en verden med bæredygtighed og klimaforandringer i fokus. Det er der mange mulige svar på.
Der var ingen tvivl om emnet, men masser af plads til forskellige holdninger ved Danish Crowns bæredygtighedskonference. Alt fra kødelsker til kødskeptiker, bæredygtig og optimistisk kunne udtrykkes med badges til at sætte på tøjet. .
”Modigt” var et ord, der blev brugt meget ved ankomsten til Langeliniepavillonen onsdag d. 19. september klokken ni. For spørgsmålet om vores kødforbrug er mildest talt et varmt emne, med diskussion om særlige kødafgifter, veganer-hærværk i Frankrig og en stærkt stigende begejstring for plantebaseret kost – især men ikke udelukkende hos unge. At en kødproducent stiller sig midt i den varme kartoffel ansås af mange for at kræve mere end almindeligt mod.
Der var da også et pænt opbud af politi ved indgangen og rygtet gik om at Danish Crowns CEO, Jais Valeur, havde et ekstra jakkesæt med i tilfælde af aktivister med maling eller gylle eller blod i lommerne. Så galt gik det nu ikke. Det vildeste, der skete den onsdag, var da Claus Meyer demonstrerede, at han kunne lave grisehyl. Og da deltagerne spiste flæskesvær hængt op i heliumballoner.
Det handler om balance
I sit velkomstindlæg var Jais Valeur både ambitiøs og åben for input:
”En mere bæredygtig fremtid for mad handler om balancer – for hvad er den rigtige fordeling mellem kød og plantebaserede proteiner, hvis vi skal holde os inden for de planetære grænser? Det globale fødevaresystem er udfordret og klimaforandringer er det definerende emne i vores tid, og kvægproduktionens leverandørkæde står for 14,5 procent af de globale, menneskeskabte CO2-udledninger.”
”Det er en enorm opgave. Vi har slet ikke alle svarene, så derfor har vi inviteret alle til at komme med deres input. Men Danish Crown har besluttet, at vi vil være dem, der driver udviklingen frem og udfordrer vores egen branche. Vi vil ikke være sidst, men først i vores branche, fortsatte han.”
"Vi kan ikke fortsætte sådan her"
Statsminister Lars Løkke Rasmussen bidrog til alvoren.
"Vi kan ikke fortsætte sådan her. Vi kommer alle til at dele konsekvenserne af at reagere for langsomt. Derfor deler vi også ansvaret for at handle hurtigere. Vi er lige nu bagud i forhold til tidsplanen. Vi bliver nødt til at indhente den nu. Vi er nødt til at ændre den måde, vi spiser på, den måde vi agerer på og den måde vi producerer på.”
Men Lars Løkke Rasmussen mener også, at andelsbevægelsen, historien og landbrugets dygtighed kan hjælpe den danske kødbranche på vej, og at industrien allerede har værktøjerne. Men det giver også et ansvar:
"Som en moderne virksomhed har du ikke råd til kun at se på efterspørgslen fra kunder. Du har også ansvar over for det samfund, som du er en del af. Det er så at sige din "license to operate"," sagde han.
Mange mulige svar
Dagens talere havde mange bud på, hvilke veje man kunne gå. Fra belgiske Günther Paulis mange innovative virksomheder med svampe, maddiker, tomatproduktion med positivt vandforbrug, komposterbare bleer og soldrevne skibe til World Economic Forums 12 transformative udfordringer, kød dyrket i laboratorier, Sustainable Food Trusts storytelling og prissætning af eksternaliteter og alles råb om bedre lovgivning, regulering og incitamentsstrukturer.
Claus Meyer leverede andet end grisehyl fra talerstolen. Nemlig det, der bedst kan kaldes en opsang til kødbranchen:
"Fra et udefrakommende perspektiv ligner det, at danske svineproducenter er ved at producere sig selv til døde. Produktionen stiger ud over efterspørgslen, mens værdien bliver drevet ud af kødkategorien. Hvis jeg stod i en position, hvor jeg kunne ændre dansk kød, ville jeg få inspiration fra brød, vin, kaffe, ost og øl. Jeg ville finde måder, hvor jeg kunne udvikle et højkvalitetsmarked, fordi ingen får gavn af, at kød bliver betragtet som en simpel råvare i stedet for et højkvalitetsprodukt," sagde han.
”Min egen erfaring er, at vil man skabe forandring, er man godt hjulpet, hvis man kan definere sig selv som en del af en bevægelse, noget der er større end en selv,” fortsatte han.
De 250 NGO'er, politikere, forskere og fagfolk arbejdede på en række workshops også på deres bud på svarene. De er i skrivende stund ikke blevet offentliggjort, men hvis konferencens generelle stemning også gjorde sig gældende her, så peger pilen kun en vej: forandring.
