Danmark skal skabe bedre mad til flere mennesker

Danske fødevareløsninger var planlagt som et omdrejningspunkt for fremtidens klimaneutrale produktion under World Food Summit 2021.

15.04.2021

Sponseret

Felix Bekkersgaard Stark, Dansk Industri

14. april 2021 afholdtes regeringens internationale madtopmøde, World Food Summit, fra Industriens Hus i København. Her mødtes stærke ledere på tværs af landegrænser for at arbejde i fællesskab mod en mere bæredygtig global fødevareproduktion.

For skal vi opnå et sikkert og bæredygtigt fødevaresystem for både mennesker og klode, så kræver det, at vi handler sammen.

Det mener Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

- Verden står over for en enorm fødevareudfordring. I 2050 vil verdens befolkning være steget fra 7 mia. til over 9 mia. mennesker ifølge FN’s prognoser. Hvis vi skal kunne brødføde hele jordens befolkning i 2050, skal der produceres dobbelt så meget mad. Men det skal produceres CO2-neutralt. Det er to enorme udfordringer, som skal forenes, siger Leif Nielsen.

Det globale fødevaresystem skal transformeres
Han mener også det kræver, at vi er klar til at se de globale værdikæder i fødevareproduktionen på en ny måde.

- Med så store udfordringer forude, er vi nødt til at tænke i innovative løsninger, som kan transformere det globale fødevaresystem, siger Leif Nielsen.

Her kan dansk fødevareinnovation blive en helt central del af løsningen. 

- Vi er på vej med storskala planteproduktion i højhuse. Det kan blive afgørende for at kunne producere velsmag uden madspild til den ekstra madproduktion, der skal skabes til den stigende befolkning. Den stigende merproduktion, skal primært være plantebaserede fødevarer. De kan ikke laves i højhuse alene, men det kan den gode smag fra urter og salater, forklarer Leif Nielsen. 

Han påpeger samtidig, at Danmarks bidrag primært er på løsninger fremfor færdige fødevarer – animalske såvel som plantebaserede. 

- Vi er verdensførende på fødevareingredienser, som allerede i dag radikalt kan øge ressourceudnyttelsen af global fødevareproduktion. De har samtidig enormt potentiale som byggesten i udviklingen af de plantebaserede fødevarer, idet de kan give både tekstur og umami-smag.

Hele verden skal spise med
Med den nyeste forskning og teknologi arbejder en række danske ingrediensvirksomheder eksempelvis med at gøre græsprotein til komponenter til velsmagende alternativer til kød. 

- Skal vi lykkes med at gøre den enorme mængde ekstra madproduktion mere plantebaseret, så kræver det, at hele verden vil spise med. Vi skal udvikle de plantebaserede fødevarers svar på en Tesla. Og her kan man med fordel bruge danske ingredienser, siger Leif Nielsen.

Den danske ingrediensbranche er også eksperter i forvandle spildprodukter til nye muligheder. Biprodukter forvandles til sunde fødevarer, eksisterende fødevarer får nye funktioner og ingredienser tilføjes for at forlænge holdbarhed og mindske madspild.

- Branchen arbejder konstant med den nyeste forskning og teknologi, som kobles sammen med et fokus på ansvarlig og optimal brug af klodens ressourcer. Derfor er dansk fødevareinnovation en helt afgørende brik i arbejdet med at skabe bedre mad til flere mennesker, siger Leif Nielsen.

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.