02.06.2021 | Klima, miljø og energi
CSR-rapport: Dansk Erhvervs CSR rapport 2020 - Sammen om bæredygtig udvikling
Indhold fra partner Hvad er dette?
Dansk Erhverv har været medlem af FN’s Global Compact siden 2009. Læs Dansk Erhvervs CSR rapport 2020 - Sammen om bæredygtig udvikling, der samtidig tjener som 'Communication on Engagement'. Udarbejdet i august 2020.
Behovet for at sikre en bæredygtig omstilling og fremme løsninger på globale klimaproblemer har aldrig været større. Første milepæl på rejsen mod et klimaneutralt Danmark i 2050 skal nås om blot 10 år med regeringens mål om en 70-procents reduktion af drivhusgasudledninger målt i forhold til niveauet i 1990. Samtidig er vi trådt ind i årtiet for indfrielsen af FN’s 17 Verdensmål. Det kræver en hidtil uset omstilling af vores samfund, hvis alle målene skal nås, og her kan virksomhederne spille en afgørende rolle. Først og fremmest har vi en bunden opgave i at feje foran vores egen dør. Dernæst har vi et fælles ansvar for at understøtte en bæredygtig global udvikling, der sikrer en indfrielse af Verdensmålene inden 2030.
Men ingen kan løse de komplekse udfordringer alene – så det er vigtigt, at vi på tværs af brancher og sektorer arbejder sammen om at fremme investeringssikkerheden for de nødvendige investeringer. Udbredelsen af innovative grønne teknologier og løsninger er afgørende, og vi skal skabe de bedste vilkår for at disse løsninger kan kommercialiseres og gøres skalerbare, også på globalt plan. Vi skal fremme flere markedsdrevne incitamenter for en bæredygtig omstilling – for store som små virksomheder. Det er afgørende for, at vi på tværs af det politiske landskab, erhvervslivet og samfundet kan udnytte den handlekraft, som virksomhederne råder over.
I månederne hvor COVID-19 lukkede store dele af vores samfund ned, lærte vi, at vi som nation har et helt særligt sammenhold, når det virkelig gælder. På tværs af regering, folketing, myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere agerede vi med stor handlekraft og viste, at sammenhold er det stærkeste hold, en nation kan stille med. Dette sammenhold må vi ikke glemme, når vi genåbner og genrejser Danmark og vores økonomi. Det er vigtigt, at vi tager ved lære – og ikke glemmer, hvad krisen har lært os: Vi må gøre vores for at tackle de globale trusler og tænke langsigtet for at imødegå uforudsete forandringer.
I Dansk Erhverv er vi utrolig stolte af, at vi over de seneste år har oplevet en gradvis stigning i antallet af medlemmer. Det underbygger vores position som toneangivende erhvervsorganisation i dansk erhvervsliv. Med vores medlemmers interesse for øje arbejder vi hver dag for at skabe de bedste vilkår for at drive en sund og ansvarlig forretning, der er en forudsætning for at kunne skabe værdi og velfærd til samfundet.
Denne rapport er opdelt i to sektioner, der afspejler henholdsvis vores eksterne og interne arbejde med de 10 principper i FN’s Global Compact. I Dansk Erhverv arbejder vi dagligt for et bredt udsnit af virksomheder og brancher. Her vil vi fortsat bruge vores kompetencer og vores stemme til at rådgive og inspirere vores mange medlemmer og samarbejdspartnere til at iværksætte tiltag i deres forretning, som kan sikre en økonomisk vækst, der går hånd i hånd med bæredygtig udvikling, på tværs af værdikæder. Vores interne arbejde handler om dagligdagen i den historiske børsbygning på Slotsholmen, som er kendetegnet ved et mål om at skabe et sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø for vores medarbejdere og en fokuseret indsats for et ansvarligt forbrug af ressourcer.
Som medlem af FN’s Global Compact vil Dansk Erhverv fortsat efterleve og udvise opbakning til de 10 principper samt fremme engagementet hos danske virksomheder for samfundsansvarlig virksomhedsdrift.
Brian Mikkelsen Adm. direktør
Samfund

2030-panelet udgiver første statusrapport for udviklingen inden for Verdensmålene i Danmark
Hvad er 2030-panelet, hvem består det af og hvad viser den første statusrapport for udviklingen inden for Verdensmålene i Danmark?
Indhold fra partner
Kommunikation

CSRD – oftest stillede spørgsmål
Hvilke virksomheder er omfattet af de nye regler om CRSD, og hvornår skal man begynde at afrapportere? Hvilke standarder skal der bruges og er det obligatorisk at bruge en revisor? Alt det og meget mere kan du få svar i denne FAQ, hvor vi stiller skarpt på Corporate Sustainability Reporting Directive, og ikke mindst på, hvad det betyder for dig og din virksomhed. Har du spørgsmål til CSRD, så læs med her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
Ny guide til de nye regler om ligelig kønsrepræsentation i ledelsen
De største virksomheder skal rapportere om måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, politikker og progression. Folketinget vedtog i maj 2022 skærperede regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for rapportering herom. Erhvervsstyrelsen har den 6. december offentliggjort en ny vejledning, og nedenfor kan du få overblik.
Indhold fra partner
Kommunikation

CSR, ESG eller CSRD: Hvad betyder forkortelserne?
Min kollega arbejder med CSR. Nogle gange kalder hun det for ESG. For tiden danner hun sig et overblik over ESRS, som virksomheder skal bruge til rapportering jf. CSRD. Udover det sidder hun med CSDDD, som er inspireret af UNGP. Hvis du også har vanskeligt ved at finde rundt i de mange forkortelser, som præger arbejdet med bæredygtighed i disse år, så læs med her.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse
SDG Business Accelerator – afrunding af første batch
SDG Business Accelerator er et program for danske SMV’er, som ønsker at styrke de muligheder, som arbejdet med bæredygtighed og verdensmål kan give virksomheden på et relevant eksportmarked. Måske er det noget for din virksomhed?
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ny emballagelov er stort skridt mod mindre affald og cirkulære emballager
EU-kommissionen har præsenteret et nyt skelsættende forslag med blandt andet reduktions- og genbrugsmål for emballager. Det er en milepæl mod et samfund med mindre affald, mener Dansk Erhverv, der opfordrer til en målrettet indsats for at få det til at lykkedes.
Indhold fra partner