Dansk virksomhed lancerer svanemærket legetøj i bioplast

I Hobro har legetøjsproducenten dantoy siden 2010 brugt Svanemærket som et effektivt redskab til både til at udvikle forretningen og markedsføre produkterne. Nu tager virksomheden endnu et skridt i den bæredygtige retning. Seneste skud på stammen hedder BIO – en serie med svanemærket legetøj i bioplast. At landets kommuner nu også begynder at efterspørge svanemærket legetøj er en trend, som dantoy glæder sig over og håber vil brede sig til resten af Norden.

Legetøj skal gerne udvikle og udfordre vores børn, men forældre forventer også, at der er taget hensyn til miljø og sundhed. Den tryghed vil dantoy gerne give sine kunder, ligesom de ville for 10 år siden, da de fik deres første legetøj certificeret med Svanemærket. Den berømte dantoy scooter, som næsten alle børn har kørt på, blev starten, og i dag er 90 % af dantoys legetøj svanemærket.

- Udgangspunktet for certificeringen var at vise forbrugerne, at vores produkter trygt kan bruges af alle børn. Vi synes, Svanemærket er et godt redskab i Skandinavien, fordi de fleste interessenter kender mærket og er fortrolige med det. I dantoy er det altafgørende for os, at vores varer lever op til de skrappe krav, som Svanemærket er et symbol for, fortæller Marck Andre Højbjerg Matthiasen, CEO hos dantoy.

Svanemærket går længere end lovgivningen
Svanemærket legetøj lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det er bl.a. fri for ftalater, stoffer på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, parfume og tungmetaller. Kravene går længere end lovgivningen, og ud fra en helhedsbetragtning er det Svanemærkets mål at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor oplever dantoy også Svanemærkets krav som en løftestang.

- Svanemærket er et stærkt redskab for os i vores markedsføring og forretningsudvikling. Ved hjælp af Svanemærket sikrer vi, at vi hele tiden vælger de rette leverandører, og har fokus på etik, miljø og sundhedskrav, fortsætter Marck Andre Højbjerg Matthiasen.

Udvikling driver værket
dantoy har netop lanceret legetøj i bioplast, som opfylder Svanemærkets særlige krav til bioplast. Den færdige bioplast, som dantoy anvender til den nye BIO-serie, er minimum 90 % biobaseret og 100 % genanvendelig. Lanceringen af BIO er et led i dantoys forretningsudvikling og stræben efter en mere og mere bæredygtig produktion.

Gode råd om legetøj

  • Giv legetøj, der passer til barnets alder
  • Vask nyt legetøj inden brug, hvis det er muligt.
  • Lugt til legetøjet – og undlad at købe det, eller lad det dampe af, hvis det lugter.
  • Vælg svanemærket legetøj
  • Køb kun CE-mærket legetøj

Find flere gode råd på vores temaside: Få gode råd til legetøj

- I dantoy er det en fast del af vores vision at gå længere end kundernes forventninger, hvad angår kvalitet, miljø og legeværdi. Derfor var det en helt naturlig udvikling at tilbyde produkter baseret på bioplast. Det var den samme strategi, vi benyttede os af i 2010, da vi valgte at få vores produkter svanemærket, og det er den strategi, vi fortsat vil følge, siger Marck Andre Højbjerg Matthiasen. 

Efterspørgsel i danske kommuner påvirker markedet
For cirka et år siden vedtog Københavns Kommune en ny politik for miljømærkede indkøb. Som en del af den nye politik vil Københavns Kommune bl.a. være med til at fremme markedet for svanemærket legetøj. 

Før sommerferien spurgte Københavns Kommune landets øvrige kommuner og regionerne, om de har tænkt sig at købe mere miljømærket legetøj og flere miljømærkede kontormøbler i fremtiden – for på den måde at sende et signal til markedet om, at det offentlige ønsker et større udbud. Og der er stor opbakning til initiativet. Seneste optælling viser, at 36 kommuner og 2 regioner støtter op. 

- I dantoy er vi begejstrede for det øgede fokus på Svanemærket. Vi har haft certificerede produkter i snart 8 år, og det er i alles interesse, at der nu er skruet op for kravene til legetøjsproducenterne og de produkter, vores børn benytter hver dag. Vi glæder os til at følge udviklingen og håber, at det er en trend, som alle kommuner i Skandinavien vil følge på sigt, slutter dantoys CEO Marck Andre Højbjerg Matthiasen.

16.12.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Lanceringswebinar: Svanemærkets nye krav til rengøringsservice og vinduespolering

18.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Ny kortlægning: Svanemærket kan være et redskab for rengøringsvirksomheder i CSRD-rapportering

15.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

EU’s øgede krav til tekstiler vil udfordre tøjbranchen

04.11.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Nordjylland i grønt gear: Bliv klædt på til grønnere indkøb

04.10.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

30.09.2024Miljømærkning Danmark

Sponseret

Kæmpe stigning i antallet af svanemærkede produkter – men forbrugerne ønsker endnu flere