22.11.2018 | Strategi & ledelse
Danske erfaringer skal ændre arbejdslivet for klodens fattigste
Indhold fra partner Hvad er dette?
Et nyt, unikt partnerskab mellem Dansk Industri og fagbevægelsen skal støtte udviklingen af mere fair arbejdsmarkeder i udviklingslandene. Det blev tirsdag markeret ved en konference i Industriens Hus.
Fagforeninger i Honduras, børnehaver i Vietnam og ligestilling i Kenya.
Det var nogle af emnerne ved konferencen ’Verdensmål 8 i arbejde’ , som tirsdag markerede et nyt og unikt partnerskab mellem Dansk Industri (DI), 3F og fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation Ulandssekretariatet.
FN’s verdensmål 8 er det mål, der handler om at skabe bæredygtig vækst og ordentlige job til alle, og formålet med partnerskabet er at støtte udviklingen af fair og velordnede arbejdsmarkeder i udviklingslandene. Udviklingsminister Ulla Tørnæs var en af hovedtalerne.
- Danmark kan bidrage med at viden og erfaringer til at koble bæredygtig vækst med menneskerettigheder og socialt ansvar, sagde hun blandt andet.
Og det er der god brug for, understregede formanden for Kenya Manufacturing Association, Flora Mutahi i sin tale.
- Verdensmål 8 ligger enhver afrikaners hjerte nær. I Kenya ser vi, at omkring 70 pct. af befolkningen består af unge mennesker. Og hvis virksomhederne ikke formår at skaffe anstændige job til dem, risikerer vi frem over konsekvenser i form af alvorlige folkelige opstande, sagde hun.
Til gengæld kunne hun også fortælle om den succes, som hendes organisation – bl.a. med støtte af DI – har haft med at samle sine medlemsvirksomheder om bedre arbejdsforhold og mere bæredygtige produktionsformer.
Verdensmålene er simpelthen bare en bedre platform for at få lavet nogle af de partnerskaber, som vi i virkeligheden gerne har villet lave i mange år.
Virksomhed: Verdensmålene er i vores DNA
Direktøren for den danske juiceproducent Orana fortalte fra sin side om, hvordan danske værdier – længe før de blev formuleret som verdensmål af FN – har givet virksomheden succes på de internationale markeder i bl.a. Indien, Vietnam og Egypten.
- Folk spørger mig, hvorfor vi har valgt at arbejde med verdensmål 8. Men det har vi faktisk ikke. Verdensmålene ligger i vores DNA. Men jeg kan godt anbefale andre at gøre det, for det giver gode resultater, sagde Niels Østerberg fra Orana.
Virksomheden har fra sin start indført danske standarder og arbejdsforhold på alle sine produktionsanlæg. Det har bl.a. resulteret i stabile og tilfredse medarbejdere, høj vækst og gode økonomiske resultater i en række lande, som eller bliver anset for at være svære at arbejde i.
- Jeg opfordrer direkte medarbejderne på vores fabrikker til at organisere sig fagligt, fordi ledelsen på den måde får en langt bedre mulighed for at være i dialog med dem, forklarede han.
Læs også: I fremtiden skal vi have penge for vores spildevand
Modsætninger mødes om fælles interesser
De tre deltagere i partnerskabet: DI, 3F og Ulandssekretariatet, var repræsenteret af henholdsvis DI-direktør Thomas Bustrup, 3Fs næstformand Tine Christensen og LO-formand Lizette Risgaard.
Partnerskabets fokusområder
Arbejdsmarkedskonsortiet, som partnerskabet kaldes, fokuserer på fire hovedområder:
- Et organiseret arbejdsmarked
- Social dialog
- Bedre rammebetingelser
- Konkurrencedygtige virksomheder, der arbejder bæredygtigt og ansvarligt
Læs meget mere på www.sdg8.dk
Organisationer har hver især lang erfaring med at støtte opbygningen af arbejdsmarkedsorganisationer i udviklingslande. Men der var enighed om, at de nu med endnu større styrke kan vise både virksomheder og medarbejdere i andre lande, hvordan traditionelle modstandere kan have en fælles interesse i at søge kompromiser og lave aftaler, som holder.
- Verdensmålene er noget helt specielt. Det er simpelthen bare en bedre platform for at få lavet nogle af de partnerskaber, som vi i virkeligheden gerne har villet lave i mange år. Partnerskaber mellem os, vores medlemsvirksomheder og andre parter, som også gerne ser, at vi når nogle af disse udviklingspolitiske mål, sagde Thomas Bustrup, der er direktør i DI.
Arbejdsmarkedskonsortiet bidrager til det danske strategiske udviklingssamarbejde og har et tilsagn om finansiel støtte frem til 2021 fra Udenrigsministeriet, Danida.
Strategi & ledelse

Virksomhederne vil gerne klimaomstille sig – men mangler viden og redskaber
For første gang viser en undersøgelse, hvor langt de danske produktionsvirksomheder er med den grønne omstilling. Virksomhederne vil gerne tage mere ansvar for at blive klimavenlige, men godt halvdelen af virksomhederne mangler lige nu både redskaber og viden for at omstille sig.
Indhold fra partner
Samfund

Rekordstor bevilling skal hjælpe flere syriske flygtninge i job
En bevilling på 200 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal hjælpe syriske flygtninge i Jordan i job.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

DI: Nyt EU-forslag om virksomhedsansvar bør ikke kobles med vidtgående krav til selskabsledelse
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

DI skal hjælpe syriske flygtninge ind på arbejdsmarkedet i Jordan
DI skal i nyt projekt hjælpe arbejdsløse syriske flygtninge i Jordan med job og uddannelse. Novo Nordisk fonden målretter 200 mio. kr. til indsatsen.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Lovudkast: Hundredevis af danske virksomheder skal kunne sagsøges for menneskeretskrænkelser
Danske virksomheder gør en kæmpe indsats for at sikre ansvarlighed og bæredygtighed i deres værdikæder - både i relation til menneskerettigheder, miljø, klima og anti-korruption. Vi har også fantastiske danske organisationer som Dansk Initiativ for Etisk Handel - DIEH og Global Compact Network Denmark, der arbejder for samme mål sammen med virksomheder, fagbevægelse og NGO'er.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

To røde kort til Europa-Kommissionen: Nyt regelsæt for selskabsledelse er igen skudt til hjørne
Europa-Kommissionens planer om indgreb i medlemslandenes regler for selskabsledelse er skudt til hjørne. Blandt andet på baggrund af massivt pres fra Dansk Industri, der jubler over udviklingen.
Indhold fra partner