29.09.2022 | Klima, miljø og energi
Danske forbrugere: Flere supermarkeder skal gå aktivt ind i kampen mod madspild
Indhold fra partner Hvad er dette?
Næsten ni ud af 10 mener, det er vigtigt, at virksomhederne tager ansvar for at mindske madspild. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion og Folkekirkens Nødhjælp.
Næsten ni ud af 10 mener, det er vigtigt, at virksomhederne tager ansvar for at mindske madspild. Det viser en ny undersøgelse lavet af Epinion og Folkekirkens Nødhjælp.
Stigende priser, risikoen for en fødevarekrise og bekymring for konsekvenserne af klimaforandringer har fået halvdelen af danskerne til at smide mindre mad ud. Det viser en ny Epinion-undersøgelse lavet i forbindelse med Danmarks Nationale Madspildsdag den 29. september.
De seneste år har kampen mod madspild stået højt på danskernes dagsorden, og ifølge den nye undersøgelse er det også 94 % af befolkningen, der mener, det er vigtigt at minimere det store spild.
60 % mener, at den enkelte dansker har det største ansvar for at mindske madspildet, men der er også store forventninger til supermarkeder og fødevareindustrien. Næsten 9 ud af 10 - eller 89% af danskerne – mener, det er vigtigt, at supermarkederne tager ansvar for at mindske madspild, og næsten lige så mange (87 %) synes, det er vigtigt, at fødevareproducenterne gør det samme. Til gengæld oplever kun 23 %, at de har tilstrækkelig viden om, hvilke virksomheder der arbejder aktivt for at mindske madspild.
”Hvis vi skal komme madspild til livs, kræver det en fælles indsats. Forbrugere kan ikke hele tiden forvente hylder fyldt med friske og nye varer, og så skal endnu flere fødevarevirksomheder komme på banen. Vi skal stå sammen på tværs af sektorer og tænke innovativt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Derfor valgte organisationen i 2016 at åbne butikskæden Wefood, der bekæmper madspild ved at sælge varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet holdbarhedsdato og sæsonvarer. Varer, som ingenting fejler, og som traditionelle supermarkeder ofte kasserer.
”Sidste år reddede Wefood 417 tons overskudsvarer takket være gode samarbejdspartnere og de mange frivillige, der driver butikkerne. Men vi kan sagtens tage imod endnu flere varer, og vi håber derfor, at flere supermarkeder og producenter vil samarbejde med os,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
En af de største samarbejdspartnere til Wefood er Salling Group, som blandt andet står bag føtex, Netto og Bilka. Koncernen leverede sidste år 155 tons varer til Wefood.
”Salling Group har i mange år arbejdet på at mindske madspild, og siden 2016 har vi, åbent og transparent - som de første i Danmark - lagt vores madspildsdata frem og rapporteret disse offentligt,” siger Henrik Vinther Olesen, Group Vice President; Communication, CSR & Public Affairs, Salling Group.
”Som virksomhed gør vi alt, hvad vi kan for at mindske spildet. Det er god forretning. Men det er kun sammen med gode partnere, som Folkekirkens Nødhjælp, at vi løser den samlede opgave og sikrer, at mad ender på middagsbordet, ikke i skraldespanden.”
De mange tons varer, der i 2021 blev solgt i de seks Wefood-butikker, har generet mere end 3,1 millioner kroner til verdens fattigste mennesker.
”Det er en kerneopgave for Folkekirkens Nødhjælp at arbejde for en mere ligelig fordeling af fødevarer i verden og insistere på udsatte menneskers ret til mad. Med Wefood-konceptet kobler vi kampen mod madspild sammen med store globale udfordringer som fødevarekrise, tørke og krigen i Ukraine. Overskuddet går til vores klima- og fødevareprojekter i de mest udsatte områder i verden,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Fakta om Wefood og madspild
En tredjedel af al mad i verden går tabt, mens flere end 800 millioner mennesker sulter. Det er absurd, for der er mad nok til at mætte alle. Derfor er det en kerneopgave for Folkekirkens Nødhjælp at arbejde for en mere ligelig fordeling af fødevarer i verden og insistere på udsatte menneskers ret til mad. I 2016 slog Folkekirkens Nødhjælp dørene op til Wefood, Danmarks første butik, der sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og sæsonvarer. Overskuddet fra Wefood-butikkerne går til mennesker i nød. I dag findes seks butikker over hele landet, mens flere er på vej.
Læs mere om madspild her og om Wefood her
Følg Folkekirkens Nødhjælp på Twitter her og Linkedin her.
Denne artikel er en del af temaet I fokus: madspild
Samfund

Chokoladesalg i Wefood støtter unge mødre på flugt i Uganda
Håndlavet ugandisk Rafiki-chokolade sælges nu for første gang i et dansk supermarked. Overskuddet fra salget i Wefood sendes tilbage til Uganda, og hjælper kvinder som blandt andre Beatrice Nauto i gang med landbrug eller business.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Group stiller butikker til rådighed for Folkekirkens Nødhjælp
Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, stiller i år føtex og Bilka til rådighed ved at modtage og håndtere kontanter fra Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Global klimatilpasning: Behov for en holdindsats
Nyt partnerskab mellem Danfoss, Folkekirkens Nødhjælp og Udenrigsministeriet om hjælp til småbønder i Kenya.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Wefood-konceptet fejrer syv år med succes
For syv år siden slog Wefood første gang dørene op på Amagerbrogade i København til et supermarked med overskudsvarer. Her er nogle af resultaterne siden åbningen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Gavmilde danskere og tæt samarbejde med Salling Group sikrer 11 millioner kroner til verdens brændpunkter
Søndag den 12. marts blev der indsamlet 11 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Salling Groups butikker var behjælpelige med at tage imod de mange kontante bidrag, som står for over halvdelen af det samlede beløb.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe gennem Folkekirkens Nødhjælp
Salling Fondene og Saling Group, der ejer kæderne Netto, føtex og Bilka, donerer 1 mio. kr. til hjælpearbejdet efter jordskælvet i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.
Indhold fra partner