Danske svin skader Østersøen
En ny rapport fra Sveriges Landbruksuniversitet sammenligner, hvor meget kvælstof landbruget lukker ud i det sårbare...
En ny rapport fra Sveriges Landbruksuniversitet sammenligner, hvor meget kvælstof landbruget lukker ud i det sårbare havområde. Heri afsløres Danmark som langt den største synder.
Mens de danske landmænd udleder i gennemsnit 57 kilo kvælstof per hektar til Østersøen, står tyskerne for 40 kilo, svenskerne for 16, og Letlands og Litauens forurening kan knap nok måles.
Danmark har også den højeste såkaldte 'kvælstofbalance' - det kvælstof, afgrøderne ikke omsætter, og som risikerer at lække ud før eller siden. Her står vores landmænd for 127 kg per hektar, mens Tyskland som nummer to har 59.
Ifølge Sveriges Landbruksuniversitet er hovedårsagen til Danmarks førsteplads, at vi har så mange husdyr, primært den årlige produktion af godt 22 millioner svin.
Oven i udledningerne til Østersøen kommer, at dunsten fra vores grise er stærkt medvirkende til forurening i svenske naturområder.