Danskerne siger ja til lovgivning om virksomhedsansvar
Amnesty skyder ny kampagne for national lovgivning om kædeansvar i gang. Danskerne er ifølge undersøgelse stærkt positive. Den danske regering er nogenlunde med. Men skal man vente på EU-lovgivning eller ej? Og er EU-Kommisionen ved at gøre det lovgivningsprojekt væsentligt sværere for sig selv?
Ifølge en ny undersøgelse mener syv ud af ti danskere, at der er behov for en lov, der gør danske virksomheder og finansielle institutioner ansvarlige for at respektere menneskerettighederne og undgå skader på miljøet – både herhjemme og globalt. Undersøgelsen er udført af Voxmeter for Amnesty.
Resultatet glæder generalsekretær Trine Christensen fra Amnesty, der opfordrer erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at få udarbejdet klare retningslinjer på området gennem ny lovgivning.
Læs også: Nu får hele EU due diligence-lovgivning
”Det er glædeligt, at danskerne ligesom os mener, at det skal være mere lovpligtigt for virksomheder og finansielle institutioner at gøre en ordentlig indsats for at respektere menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter. Nogle gør det godt, men vi skal have langt flere med. Det forventes også af forbrugerne”, siger Trine Christensen med henvisning til Forbrugerrådet Tænks forbrugerpanel fra 2019, der viser, at 95 procent af forbrugerne har en forventning om, at de varer, de køber, er ansvarligt produceret.
Før eller efter EU?
I dag er det ikke lovpligtigt for virksomheder og finansielle institutioner i Danmark at identificere, forebygge og udbedre deres negative påvirkning af menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres aktiviteter. I følge Amnesty er det et problem, især når virksomheder og finansielle institutioner opererer i lande med manglende og dårlig håndhævelse af lovgivning på området. Amnesty fremhæver også, at regeringer og myndigheder i mange tilfælde undlader at retsforfølge dem, som er involveret i alvorlige krænkelser og/eller skader på miljøet.
Der hersker allerede en principiel engihed blandt politikere, NGO'er og erhvervsorganisationer om, at det vil være en fordel med lovgivning om det, som i fagsprog hedder "lovpligtig due diligence". EU-Kommissionen annoncerede desuden i 2020, at de ville komme med forslag til sådan lovgivning. Den danske regering udgav d. 1. februar 2021 sine overvejelser om lovpligtig due diligence, som de i princippet er for, men bekymret for omfanget af kravene og administrationen af disse.
Men et udbredt stridspunkt er i øjeblikket, om f.eks. Danmark skal etablere national lovgivning eller vente på EU. Derfor har Amnesty lanceret kampagnen Go’ Stil, som har fokus på, at der er brug for det, de kalder "en etisk lov" for danske virksomheder og finansielle institutioner inklusiv strafansvar ved domstolene i alvorlige sager.
”EU-Kommissionen har annonceret, at der vil komme et lovforslag derfra, hvilket er positivt, men Danmark bør ikke bare læne sig tilbage og afvente, hvad der sker på EU-plan. Der er risiko for, at EU-lovgivning bliver med laveste fællesnævner. Derfor bør Danmark indføre ordentlig lovgivning på området, uanset hvad der sker i EU,” påpeger Trine Christensen.
Modsat, udtaler Dansk Erhvervs CSR-chef, Malene Thiele, til CSR.dk:
"En af fordelene ved EU-lovgivning på dette område er netop at undgå en situation, hvor medlemsstater udvikler hver sin egen nationale særlovgivning for due diligence. Ellers risikerer vi en situation, hvor eksportvirksomheder fx skal orientere sig i nye variationer af due diligence krav, hver gang de skal ind på et nyt marked. Sigtet med EU-lovgivningen er netop en harmonisering af reglerne – en level playing field – så alle til enhver tid ved hvad, der forventes af dem. I vores øjne vil det være kontra-intuitivt at lovgive nationalt på området, inden vi har den europæiske lovtekst på plads."
Spænder EU ben for sig selv?
EU-Kommissionen har endnu ikke sat præcis dato på, hvornår dens lovforslag kommer, men den oprindelige udmelding var i første havlår af 2021. EU-Parlamentet har udarbejdet en rapport med forslag, som de stemmer om og sender videre til Kommissionen i marts måned i år.
For indeværende virker det dog til, at den største usikkerhed stammer fra Kommissionens forsøg på - i hvert fald i en for nyligt afsluttet høringsrunde - at kombinere lovpligtig om due diligence med EU-regler for governance, f.eks. bestyrelsesansvar.
Læs også: Stakeholdere vil have debat og høje ambitioner i EU's due diligence-lov
For mens mange - og med særlig stor entusiasme NGO'erne - hepper på de nye regler for lovpligtig due diligence, så har tankerne om governancekrav skabt et vældigt røre og modstand fra især forskning og virksomheder. Mere afdæmpet har Professor John Ruggie, som var ansvarlig for at drive rammen om virksomheders due diligence-ansvar hjem i form af FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, for nylig udtrykt sin bekymring for den sammenblanding.
