De formidable bælgfrugter
2 gram. Det er hvad en gennemsnitlig dansker spiser af bælgfrugter om dagen. Og så er der langt til de 100 gram, som Fødevarestyrelsen anbefaler i deres klimakostråd. Men bønner, linser og ærter er uundværlige, hvis vi skal lykkes med at spise mere klimavenligt i fremtiden. Derfor har vi i Meyers sat os for at arbejde dedikeret med bælgfrugter og grønne proteiner, fra dyrkning til forædling, og få flere bønner, linser og ærter ned i den danske landbrugsjord og ud på middagstallerkenerne.
Foto: Chris Tonnesen.
Ud over, at flere bælgfrugter på tallerkenen klimamæssigt giver virkelig god mening, så vil de kunne berige vores madkultur. I Meyers arbejder vi for flere bælgfrugter i maden på en række fronter. Efter i 2017 at have udgivet Grøn Mad, kom vi i 2020 med kogebogen Grønne Proteiner, der over 400 sider udforsker de uanede muligheder i køkkenet, som bælgfrugter og andre proteinrige grønne råvarer giver os.
Lollandske rosiner:
Lollandske rosiner er en gammel sort af gråært, der som afgrøde har spillet en vigtig økonomisk rolle for landbruget i det 19. århundrede. Den er især blevet dyrket på Lolland-Falster og Møn, der i århundreder har været kendt som Europas ærtebælte. Den brugtes f.eks. i lollandsk sulevælling – en suppe, der kogtes med både byggryn, saltet flæsk og æbler.
ÆRT ETC.
ÆRT ETC er et nyt initieret, vi har søsat som et åbent projekt, der binder landmænd, genbanker, frøsamlere tættere på forbrugeren gennem dyrkningen af traditionelle bælgfrugter. De primære temaer i initiativet omhandler bevaringsarbejde af gamle sorter og biodiversitet, forbedring af dyrkningsmetoder og rensning, udvikling af nye samhandels – og samarbejdsmodeller i og på tværs af værdikæden, det sanselige arbejde med opskriftudvikling og smag, og ikke mindst indsatsen for at øge efterspørgslen efter ærter, bønner og linser, som meget gerne må være dyrket af bønder i Danmark, økologisk. Ultimativt ønsker initiativet at bidrage til accelereringen af den grønne omstilling af vores fælles madkultur og fødevaresystem.
Læs mere her:
Der findes en rigdom af interessante sorter i den danske og nordiske landbrugshistorie. De fleste af dem er næsten glemt, kun bevaret af Frøsamlerne og andre dedikerede planteforkæmpere. Vi har indgået et samarbejde med lollandske producenter og landmænd om at bringe nogle af de mest interessante sorter tilbage i jorden – i hjertet af, hvad der for 150 år siden var kendt som Europas ærtebælte. Det er en langsigtet proces med at teste, udvælge og opskalere produktionen af gamle nordiske bælgfrugtsorter, med navne som lollandske rosiner eller Gyrithes ært, da flere af dem kun er bevaret i ganske små mængder.
Vores drøm er, at vi kan være med til at skabe noget på lige fod med genrejsningen af ølandshveden og de andre gamle kornsorter i Danmark og Norden.
”Ifølge klima-kostrådene, lanceret af Fødevarestyrelsen, anbefales det, at vi skal spise minimum 100 gram bælgfrugter om dagen. Men realiteten er, at vi danskere kun spiser omkring 3 gram i gennemsnit om dagen. Mange af os mangler inspiration og slet og ret et større kartotek af opskrifter at gribe i, når der skal bælgfrugter på middagsbordet”
Få flere ærter i maven
Kidneybønner, limabønner, kikærter, flækærter, bellugalinser, lollandske rosiner, nakskov brunært.. Nye ord for mange, men en nødvendig del af køkkenrepertoiret, hvis vi skal lykkes med at spise grønnere.
I naturen findes der et væld af bælgfrugter i alskens former og farver.
Fælles for dem alle er et sandt overflødighedshorn af fibre, vitaminer, mineraler og protein. Du kan bruge dem i salater, supper, gryderetter og sågar kager og naturligvis i puréer og spreads til at dyppe dine grøntsager i.
Find massevis af opskrifter og inspiration til at få flere bælgfrugter i gryden på her.
Bælgfrugternes historie
Når vi taler om bælgfrugter, taler vi om frugterne af planterne i ærteblomstfamilien. De vilde arter breder sig ud over hele kloden og har en svimlende diversitet i udseende, størrelse og tilpasning til deres omgivelser, fra små klatrende stauder og ørkenbuske til lianer med halvanden meter lange bælge.
Bælgfrugter er basiskost i det meste af verden. I Mellemøsten spiller kikærter en hovedrolle på tværs af regionale madkulturer og landegrænser. I store dele af Sydamerika, Mellemamerika og Mexico i Nordamerika er bønner at finde i næsten ethvert måltid, og det samme kan siges for store dele af det afrikanske kontinent syd for Sahara. Linser og bønner er grundkost i det meste af Indien, og når man bevæger sig længere mod øst, er soyabønnen konge – efterfulgt af mung- og adzukibønnerne.
Men indtil midten af 1800-tallet dyrkede vi også i Danmark bælgfrugter i stor stil, særligt ærter. Lolland-Falster, Møn og det sydlige Sjælland var kendt som Europas ærtebælte, og ærterne var allestedsnærværende i den danske bondekost. Mange spiste ærter hver dag året rundt, og ærtesuppe var en basistilberedning på linje med bouillon og fandtes i et utal af varianter, hvor kun det, vi i dag kender som »gule ærter«, har overlevet i vores fælles bevidsthed. Heldigvis er de gamle nordiske bælgfrugter, takket være fremsynede landmænd og innovative madfolk, så småt ved at være på vej tilbage på vores marker.
