19.01.2015 | Klima, miljø og energi
Den grønne danske eksport udgør 65 milliarder
Danske virksomheder eksporterede grønne varer og tjenester for 65 milliarder kroner i 2013, viser tal fra Danmarks Statistik.
Der er godt gang i eksporten af alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs også: Stor vækst i Danmarks eksport af energiteknologi
Maskinindustrien stod for hovedparten af den grønne eksport, især i form af vindmøller. Grønne varer og tjenester udgjorde 6,4 procent af den samlede eksport.
Hvad vil grøn sige?
Når Danmarks Statistik opgør, hvad der er grønne varer og tjenester, er det ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. En fryser med lavt energiforbrug eller en højeffektiv pumpe er altså i denne sammenhæng grønne varer. Et solcelleanlæg er en grøn vare, mens installationen regnes med som en grøn tjeneste.
Samlet produktion for 165 milliarder
Mens eksporten løb op i 65 milliarder kroner, blev der samlet set i Danmark produceret grønne varer og tjenester for 165 milliarder kroner i 2013, oplyser Danmarks Statistik.
Knap halvdelen af produktionen, 79 milliarder kroner, var relateret til vedvarende energi, mens omsætningen for produkter, der har til formål at øget effektiviteten i energiforbruget udgjorde 26 milliarder kroner.
Relateret til miljøbeskyttelse var omsætningen størst på affaldshåndtering og genbrug, 17 milliarder kroner, og spildevandshåndtering med 14 milliarder kroner.
58.000 arbejdspladser
Produktionen af grønne varer og tjenester giver beskæftigelse til 58.000 personer, omregnet til fuld tid. Heraf arbejder to tredjedele med grønne produkter rettet mod ressourcebesparelse, mens en tredjedel producerer med miljøbeskyttelse som formål. 48 procent af de grønne jobs er i industrien.
Ny publikation
Konklusionerne fremgår af publikationen Grønne varer og tjenester 2013, der udkommer i dag og kan hentes gratis her.
Læs også: Gode vækstmuligheder i Afrika for danske virksomheder
Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver denne publikation.
- JKK
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Klima, miljø og energi

IEA: Investering i solenergi overstiger nu olie
Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) forventer man for første gang nogensinde, at de globale investeringer i solenergi vil overgå olie.